Er politikerne klar til at tale om aktiv dødshjælp?

Mens politikere i lande som Holland, Belgien og Schweiz har udarbejdet lovgivning om aktiv dødshjælp, er de danske politikere mere berøringsangste, erkender Venstres sundhedsordfører

En ny bog præsenterer en række konkrete lovforslag til politikerne om aktiv dødshjælp. Sophie Løhde, sundhedsordfører fra Venstre (billedet), mener, at folketinget skal have mere oplysning, før lovforslag kan komme på tale. Foto: Scanpix
En ny bog præsenterer en række konkrete lovforslag til politikerne om aktiv dødshjælp. Sophie Løhde, sundhedsordfører fra Venstre (billedet), mener, at folketinget skal have mere oplysning, før lovforslag kan komme på tale. Foto: Scanpix.

Hvis man vil have et helt konkret bud på, hvordan en dansk lov om aktiv dødshjælp kan se ud, kan man slå op i speciallægen Svend Lings bog ”Hjælp mig – aktiv dødshjælp”, der udkommer den 27. august.

I bogen, som er i lommeformat, kan man blandt andet finde et afsnit med en række paragraffer om aktiv dødshjælp, præcis som i en ”rigtig lov”. Afsnittet er ment som en inspiration til folketingspolitikerne, som ifølge Svend Lings ”ser bort fra, at mange mennesker hver dag henslæber en ulykkelig og ulidelig tilværelse med sygdom, smerte, angst (…) og invaliditet”, når de tøver med at lovliggøre aktiv dødshjælp.

I Holland har de en lov. Og i Belgien, Schweiz og Luxembourg. Spørgsmålet er, om tiden mon er kommet til, at de danske politikere også træffer en beslutning?

”Vi er i folketinget i proces i forhold til aktiv dødshjælp. Som det ser ud nu, er det muligt, det kommer op i løbet af efteråret. Jeg ved ikke præcis hvordan og hvornår, men jeg ved, at vi nu er modnet til at træffe en beslutning om det,” siger Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne.

Det seneste år har Folketingets Sundhedsudvalg blandt andet været på studietur til Holland og afholdt en høring om aktiv dødshjælp. Målet var at få syn for, hvordan spørgsmålet om aktiv dødshjælp håndteres i andre lande. I Danmark er aktiv dødshjælp og assisteret selvmord stadig forbudt ifølge straffeloven, men undersøgelser viser, at omkring 70 procent af danskerne går ind for at gøre det lovligt.

”Det lyder oplagt at svare ja til aktiv dødshjælp, når man lever i et frit og demokratisk land, men konsekvensen er der mange, der ikke er klar over. Og det er vigtigt at få den viden frem, som kan vejlede os ind i en lovgivning,” siger Flemming Møller Mortensen, der dog ikke har tænkt sig at hente inspiration hos Svend Lings.

Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde kalder debatten "vigtig":

”Det er blevet synligt for os, at der er stor forskel på, hvad befolkningen og politikerne mener. Og jeg tror nok, vi kan sige, at noget af det skyldes en berøringsangst blandt os politikere,” siger hun.

Sophie Løhde var også med på studieturen til Holland, men modsat Flemming Møller Mortensen føler hun sig ikke modnet til at træffe en beslutning om aktiv dødshjælp.

”Jeg mener ikke, vi har kigget ordentligt på de udenlandske erfaringer. Man har bedt ambassaderne om at sende en stak papirer hver, og så mener man, at man har indhentet de erfaringer, der er at hente. Men, undskyld mig, det er jo ikke at tage debatten alvorligt,” siger hun.

Hos Det Konservative Folkeparti lader man sig ikke drive rundt af folkestemningen omkring aktiv dødshjælp, siger partiets sundhedsordfører Mai Mercado. Men personligt tager hun gerne mod lidt inspiration fra Svend Lings.

”Ligesom med de homoseksuelle vielser er det her et spørgsmål, hvor vi har stærke tilhængere og stærke modstandere, og det er svært som ordfører at skulle udtale sig entydigt på vegne af alle. Hvis der kommer et lovforslag, er jeg ret overbevist om, at folketingsgruppen vil blive fritstillet til at stemme, som de vil. Selv er jeg nok der, hvor jeg ikke føler, man bare bør kunne give slip på livet så let,” siger hun.

Professor i sociologi og filosofi ved Syddansk Universitet Søren Harnow Klausen har fulgt dødshjælpsdebatten i en årrække og mener, at Svend Lings’ lovforslag er et friskt pust til politikerne.

”På en måde gør de næppe den store forskel i debatten, som fortsat er præget af meget principielle uenigheder. Alligevel kan det måske hjælpe til at bryde hårdknuden og på sigt ændre synspunkter og praksis. Hans praktiske, konkrete tilgang kan hjælpe til at sætte et vist skub i processen,” siger han.