Døende patienter bliver bedøvet ind i døden

Det er lovligt at lindre angst og smerter hos uhelbredeligt syge med så store mængder af bedøvende medicin, at det medfører døden. Kritikere sammenligner metoden med aktiv dødshjælp. Danske forskere ønsker kortlægning af omfanget herhjemme

En patient, som er palliativt sederet, vågner ikke op igen, men dør sovende i løbet af timer eller dage. Metoden er lovlig, men omdiskuteret. (Modelfoto)
En patient, som er palliativt sederet, vågner ikke op igen, men dør sovende i løbet af timer eller dage. Metoden er lovlig, men omdiskuteret. (Modelfoto).

Stærk bedøvelse til uhelbredeligt syge og lidende patienter, så de sover ind i døden i en kontrolleret tilstand af bevidstløshed, bruges i stadig større omfang rundt omkring i Europa herunder også i Danmark. Behandlingsmetoden kaldes palliativ sedering lindrende bedøvelse.

Den benyttes ind imellem som en sidste udvej, hvis al lindring er forsøgt, og en døende patient stadig føler stærk smerte, uro eller angst. En patient, som er palliativt sederet, vågner ikke op igen, men dør sovende i løbet af timer eller dage. Metoden er lovlig, men omdiskuteret.

LÆS OGSÅ: Hun drømmer om at dø

Palliativ sedering er kontroversielt, og vi ved ikke nok om, hvor meget det bruges herhjemme. Men det bliver brugt, når en patient er plaget af smerte, angst og andre symptomer, som er ubærlige og ikke kan behandles af al tilstedeværende ekspertise. Så kan man bruge palliativ sedering, så patienten slipper bevidstheden. Også selv om det fremskynder dødstidspunktet. Hensigten er at lindre, ikke at slå ihjel og det er en meget vigtig forskel, siger Per Sjøgren, overlæge ved Rigshospitalet og professor i palliation.

Han sidder også i bestyrelsen for den internationale organisation European Association for Palliative Care.

I Europa er metoden omdiskuteret både blandt læger og forskere, blandt andet i Holland, som legaliserede aktiv dødshjælp i 2001. Klinisk etiker Erwin Kompanje er seniorforsker ved Hollands største hospital, Erasmus Medical Centre i Rotterdam, hvor han blandt andet har fokus på de sociale og etiske konsekvenser af kritisk sygdom. Han siger:

Palliativ sedering er i eksplosiv vækst i hele Europa, hvor man bruger det som en erstatning for aktiv dødshjælp. Stort set alle, der dør her på hospitalet og afstår fra yderligere behandling, er sederet. Det er helt almindelig behandling for døende patienter i de fleste europæiske lande. Og derfor fører man ikke kontrol med det på samme måde som med aktiv dødshjælp, vurderer Erwin Kompanje, der dog mener, at der ikke er den store forskel:

LÆS OGSÅ: Når lindring og behandling ender med døden

Det er aktiv dødshjælp i forklædning, så på den måde vil jeg også sige, at I, i Danmark, allerede har aktiv dødshjælp i det skjulte. Når en patient er i sidste stadie af sin sygdom, handler det om at stoppe lidelsen, og i de tilfælde gør aktiv dødshjælp og palliativ sedering det samme, mener forskeren.

I Danmark udsendte Sundhedsstyrelsen for første gang en vejledning om brugen af palliativ sedering i 2002, hvor der blandt andet står, at det kun må bruges til svært lidende patienter, hvor døden forventes at indtræde inden for kort tid.

Ingen har dog nogensinde kortlagt omfanget, men det bør man gøre, mener en række fremtrædende forskere i uhelbredeligt syge. Blandt andre Susan Rydahl-Hansen, ph.d. og forskningsleder for sygeplejen ved Bispebjerg Hospital. Hun påpeger, at der findes lidelse, som ikke kan lindres, selv om alle tiltag har været forsøgt. Og her er palliativ sedering en mulighed, hvis der er få timer eller dage tilbage. Men hvis man udnytter mulighederne for palliation optimalt, vil det kun være nødvendigt i yderst begrænset omfang:

Det har intet med aktiv dødshjælp at gøre. Palliativ sedering er et alternativ til at slå ihjel, hvor man slipper for lidelsen, og det er lovligt. Men vi er nødt til at få undersøgt på landsplan ude i felten, hvor ofte det bruges, og synliggøre forskellige eksempler på det. For det er mit indtryk, at der også blandt fagfolk er en uklarhed om, hvorvidt palliativ sedering er aktiv dødshjælp. Det er forfærdeligt, fordi det får betydning for personale, patienter og pårørende, hvis der er en usikkerhed, siger Susan Rydahl Hansen.

Niels Peter Agger er psykolog og var med til at starte Hospice Forum Danmark. Han er fortaler for aktiv dødshjælp, men tager afstand fra palliativ sedering:

Man siger at patienten sover ind i døden. Det er jo en positiv metafor, men det er dybt problematisk i den her sammenhæng, fordi man reelt set bedøver folk til døde. Men det er en gråzone og meget mudret i forhold til, hvis man havde aktiv dødshjælp, hvor man kunne registrere det, og alle vidste, hvad der foregik. Desuden har de pårørende ofte skyldfølelse bagefter, fordi de bliver jo snydt for, at patienten er bevidst til det sidste, siger han.