Prøv avisen

COP25: Det skal du vide om det kommende klimatopmøde

COP24 blev holdt i Polen sidste år. COP24-præsidenten, polske Michal Kurtyka, var lettet, da to ugers intense forhandlinger endte med en ny klimaaftale. Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

Verdens ledere mødes i december 2019 til FN's to uger lange klimakonference. I år er Madrid værtsland for topmødet

I år fra den 2. til 13. december holder FN's Konvention om Klimaforandringer deres 25. partsmøde, COP25, hvor verdens ledere skal forhandle om de globale klimamål, mens medier verden over følger med.

FN’s klimakonvention, United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), danner rammen for forhandlingerne, der i år har 25-års jubilæum.

Landene bag konventionen samles hvert år til en klimakonference for at diskutere konkrete løsninger på de klimaforandringer, verden står over for. Hvert år hæves ambitionerne med henblik på at mindske drivhusgasser og fremme en grøn omstilling i overenstemmelse med Paris-aftalen fra COP21.

Madrid er vært for dette klimatopmøde.

Oprindeligt skulle Chile have været værtsnation, men massive protester og social uro i Chile førte til, at præsident Sebastián Piñera frasagde sig rollen som vært for COP25 den 30. oktober.

En dag efter meddelelsen tilbød den spanske fungerende premierminister Pedro Sánchez at påtage sig organisationen af ​​topmødet inden for de planlagte datoer. Den 1. november accepterede FN's administrerende sekretær for klimaændringer (UNFCCC) Patricia Espinosa forslaget.

Klimatopmødet vil samle 25.000 mennesker fra omkring 200 lande, heriblandt premierministre, forretningsfolk og aktivister, hvilket kræver ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger.

Normalt kræver ​​FN-topmødet mellem et og to års forberedelse, Madrid har blot en måned til at løse alle de logistiske og sikkerhedsmæssige udfordringer.

Dette er anden gang forud for COP25, at en værtsnation trækker sit kandidatur tilbage. Oprindeligt skulle Brasilien have været vært for COP25, men efter Jair Bolsonaro blev præsident, valgte Brasilien at trække sig. Officielt lød forklaringen, at landet trak sig på grund af finansielle problemer, men flere kritikere mener, at aflysningen kan være et ønske fra Jair Bolsonaro, der er erklæret klimaskeptiker og tidligere har udtalt sig skeptisk om FN.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet deltager på vegne af den danske regering.

Klimatopmødet i Madrid anses som en vigtig optakt til år 2020, som er det år, hvor Paris-aftalen træder i kraft.