Amerikansk koldkrigsradio returnerer til Østeuropa

Vesten lancerer på ny ”frie” medier bag det gamle jerntæppe. Det skal bremse pressefrihedens deroute i øst.Men nytter det noget, eller kan det ligefrem give bagslag? Og hvad er der reelt på spil i EU’s polariserede medielandskab? Kristeligt Dagblad har besøgt det genåbnede Radio Free Europe i Ungarns hovedstad

Den amerikanske regering gør klar til at lancere Radio Free Europe i 1950.
Den amerikanske regering gør klar til at lancere Radio Free Europe i 1950. . Arkivfoto: RFE-RL

I en kontorbygning lidt syd for det ungarske parlament møder Gyula Csák hver morgen. På sin vej til arbejde plejer han at gå forbi Szabadság tér, Frihedspladsen, for at minde sig selv om sit daglige ærinde: At bringe fri og uafhængig journalistik ud til de ungarske borgere.

Som chefredaktør for det ungarsksprogede netmedie Szabad Európa, der er en del af den amerikanske organisation Radio Free Europe, er det Gyula Csáks og hans medarbejderes rolle at levere neutrale og nøgterne nyheder i et land, hvor både medier, politik og befolkning er mere splittede end noget andet sted i EU.

”Szabad Európa er et public service-nyhedsmedie, og vi repræsenterer en neutral position i de stærkt polariserede ungarske medier,” forklarer Gyula Csák.

Som en nonprofitorganisation er Szabad Európa ifølge chefredaktøren selv fuldstændig fri for økonomisk og politisk pres.

”Det hjælper os med at være uafhængige, objektive og midtsøgende. Vi dækker historier, som vi mener, påvirker ungarernes liv mest,” siger han.

Oprindeligt opstod Radio Free Europe som et antikommunistisk medie iværksat af den amerikanske kongres, og radiostationen skulle ”fremme demokratiske værdier og institutioner ved at sprede faktuelt korrekt information og idéer”.

Annonce fra 1950’erne. – Arkiv
Annonce fra 1950’erne. – Arkiv Foto: RFE-RL

Fra det daværende hovedkvarter i München i Vesttyskland sendte radiostationen for første gang i 1950 – på USA’s uafhængighedsdag den 4. juli. Signalet nåede til Tjekkoslovakiet, mens Sovjetunionen og andre socialistiske lande forsøgte at blokere radiosignalerne med støjsendere. Med tiden blev Radio Free Europe, der var direkte finansieret af efterretningstjenesten CIA, en del af amerikanernes informationskrig mod myndighederne i de socialistiske lande i Østeuropa.

Optøjerne i den polske by Pozna i 1956 blev dækket intenst, og ifølge bogen ”Cold War Radio”, skrevet af den tidligere radioredaktør Richard Cummings, inspirerede det ungarerne til deres opstand mod Sovjetregimet senere samme år.

I 1970’erne blev Radio Free Europe fusioneret med en anden vestlig frihedsradio, Radio Liberty. Og mens førstnævnte fortsatte med at sende til sovjet-satellitstater som Ungarn og Tjekkoslovakiet, koncentrerede Radio Liberty sig om at få radiosignaler og journalistik ind i Sovjetunionen.

Mange steder kan man i dag læse om den enorme betydning, som disse frie radiostationer fik for kommunismens endelige kollaps.

”Det viste sig, at den bedste propaganda er sandheden,” som Pavel Pecháek, dengang redaktør på kontoret i Prag, har udtalt.

Efter Murens Fald sagde Radio Free Europe farvel og tak. Missionen var fuldført, og signalerne lukkede ned i midten af 1990’erne.

Men nu – tre årtier efter den kolde krigs afslutning – er det amerikansk finansierede medie tilbage bag det gamle jerntæppe for atter at forsyne østeuropæerne med grundig og uafhængig journalistik. Og de er langtfra alene. Også det tyske medie Deutsche Welle og flere EU-støttede netmedier samt et større amerikansk medieprojekt har åbnet filialer i blandt andet Bulgarien, Rumænien og altså også her i Ungarn.

Ungarere lytter til Szabad Európa under opstanden i 1956. – Arkiv
Ungarere lytter til Szabad Európa under opstanden i 1956. – Arkiv Foto: RFE-RL

Egentlig findes jerntæppet jo ikke længere, men set fra Vesten er friheden i de gamle østlande atter på tilbagetog, og de har brug for hjælp udefra, mener medierne selv.

”Vi spiller en nøglerolle i disse lande, fordi vi tackler historier, som de frie journalister i de lande ikke tør gå efter på grund af sikkerhedstrusler eller pres fra regeringen,” lyder begrundelsen fra Radio Free Europes amerikanske direktør, Jamie Fly.

Men hvad er der reelt på spil? Hvilke interesser har Vesten – og altså ikke bare EU, men også USA – i at blande sig i østlandenes mediebillede?

Til at svare på det må vi have fat i den dansk-tjekkiske journalist Ota Tiefenböck. Han voksede selv op i det kommunistiske Tjekkoslovakiet og er i dag chefredaktør og stifter af medievirksom-heden Mr. East, der skriver nyheder, holder rejser og efteruddannelser samt udgiver bøger om Central- og Østeuropa. Sidste år forfattede Ota Tiefenböck selvbiografien ”På den anden side af Jerntæppet”.

”Situationen i Ungarn i dag – og for den sags skyld også i Polen – er uacceptabel og problematisk, hvad angår regeringspartiernes styring af medierne, herunder de statslige radio- og tv-stationer,” siger han.

Ifølge flere organisationer, heriblandt Freedom House og Reporters Without Borders, er pressefriheden i Ungarn og Polen skrumpet gevaldigt i de senere år.

Dumpekarakteren til de to lande skyldes blandt andet, at deres regeringer ”fører politik, som hæmmer journalister, medier og andre, hvis perspektiver er ugunstige for regeringerne”, som tænketanken Freedom House skrev i en rapport tidligere på året.

”Men det er ikke det samme som, at der slet ikke findes nogen regeringskritiske medier i de lande. Det gør der i høj grad, og den slags var jo helt utænkeligt under kommunismen. Så Radio Free Europes betydning i dag kan på ingen måde sammenlignes med tiden frem mod Murens Fald,” mener Ota Tiefenböck.

Fra hans udkigspost skyldes vor tids polarisering og den intensiverede, paneuropæiske kamp om narrativerne snarere, at der ofte foregår en ensidig dækning af eksempelvis Ungarn set med Vestens briller. Det bemærker han dagligt, når han skal skabe sig overblik over mediedækningen i henholdsvis øst og vest.

”Vestlige medier kører efter min mening mere eller mindre på automatpilot uden at besidde nogen vilje – eller snarere uden nogen evne – til at se nuancerne og afdække problemernes reelle omfang,” siger han og nævner debatten om Orbán-regeringens såkaldte homolov i Ungarn, der er blevet fordømt i store dele af Vesteuropa.

”Hvor mange vestlige journalister og politikere, der reelt har læst loven, er jeg meget i tvivl om. Kritik af medielandskabet i Ungarn er på sin plads, men politikerne og medierne burde efter min beskedne holdning koncentrere sig om reelle problemer i Ungarn, såsom styring af statsmedierne, frem for den unuancerede kritik af alt, hvad der foregår i landet,” påpeger Ota Tiefenböck.

For at modvirke den tendens lanceres der i disse år flere ungarsk-finansierede, nationalkonservative medier med base i Vesteuropa, heriblandt Remix og nyhedsbureauet V4NA, der begge har tråde til Orbán-regeringen. Tidligere på sommeren kunne man tilmed læse annoncer i vesteuropæiske aviser underskrevet af Viktor Orbán selv, heriblandt danske Jyllands-Posten.

”Alt dette fører til en uheldig polarisering, og i virkeligheden gør det blot situationen i Ungarn endnu værre,” mener Mr. East-stifteren.

Tilsammen råder de nationale radiostationer under Radio Free Europe over et årligt budget på 124 millioner dollars fra den amerikanske regerings globale medieagentur, U.S. Agency for Global Media. Spørgsmålet er bare, om støttekronerne til et medie som Szabad Európa i Ungarn overhovedet hjælper til at gøre en forskel for de ungarske borgere.

”Det hjælper intet,” lyder det bastant fra Ota Tiefenböck.

”Medier som disse henvender sig kun til det samme lille segment. Nemlig de progressive og liberale ungarere i Budapest, som i forvejen føler sig veloplyste og har et bestemt syn på tingenes tilstand,” siger han.

Ifølge Ota Tiefenböck handler det sikkert mere om, at folkene bag Radio Free Europe gerne vil ”føre sig frem som de rigtige progressive kræfter, frem for et reelt ønske om at gøre noget godt for Ungarn”, som han siger.

”De skulle hellere sende nogle af deres bevillinger og penge til for eksempel Klubrádió,” foreslår den dansk-tjekkiske redaktør med henvisning til en regeringskritisk, ungarsk radiostation, som er i store økonomiske vanskeligheder grundet politisk pres.

Samme holdning finder man hos medieprofessor Gábor Polyák fra universitetet i Pécs. Ifølge ham er det største problem for de uafhængige medier i Ungarn, at de er underfinansierede.

”USA burde snarere have givet direkte støtte til disse eksisterende ungarske medier, som har læsere helt ude i landdistrikterne, i stedet for at lancere et helt nyt hovedstadsmedie,” siger han om Szabad Európas amerikansk-finansierede comeback i Ungarn.

Tilbage i kontorbygningen i Budapest maner chefredaktør Gyula Csák til besindighed.

”Selvfølgelig gør det en forskel,” understreger han.

”Selvom vi er et lille hold, har vi viljen og ressourcerne til at dykke dybt ned i historier, som ellers ikke ville være blevet offentliggjort,” siger Gyula Csák og fremhæver en afsløring af statsmediernes journalister, der op til EP-valget i 2019 lod sig presse til at droppe en historie om migranter, der ville sætte regeringen i et dårligt lys.

”Det er selvfølgelig ikke let at arbejde i et polariseret medielandskab. Men vi gør alt for at nå bredt ud i samfundet og afdække ungarernes hverdagsliv og problemer. Forhåbentlig kan vi i sidste ende bidrage til at bremse polariseringen.”