I øjeblikket er 40 nybagte eller vordende forældrepar indrullet i et forsøg på Aarhus Universitet.
Deres hjerner skal skannes - både før og efter de er blevet forældre. Dermed skal de nybagte forældre bidrage til vores viden om, hvordan den menneskelige hjerne ændrer sig, når vi får børn. Det skriver Videnskab.dk.
Forskerne leder altså efter fysiske tegn på det, som i folkemunde ofte kaldes for ammehjerne eller forældrehjerne.
”Det er uden tvivl en kæmpestor omvæltning at blive forælder. Men vi ved faktisk kun overraskende lidt om, hvordan det påvirker hjernen,” siger Angus Stevner, som er hjerneforsker og postdoc ved Center for Music in the Brain (MIB) på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
Han er en af forskerne bag forskningsprojektet ’Forældrehjernen’, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og University of Oxford i England.
Selvom vores viden om forældrehjernen er sparsom, levner tidligere udenlandsk forskning ingen tvivl om, at udtryk som ’ammehjerne’ eller ’baby på hjernen’ kan have rod i virkeligheden.
Hidtidig forskning har både set på, hvordan forældres hjerne fysisk set ændrer sig, og hvordan forældreskabet påvirker vores evner til at huske, koncentrere os og lignende.
Et af de hidtil mest omfattende forsøg på at kortlægge forældrehjernen er udført af spanske og hollandske forskere. I forsøget fra 2016 skannede forskerne hjernen på 19 mænd og 25 kvinder, både før og efter de blev forældre første gang.
Forskerne fandt ikke tegn på strukturelle ændringer af hjernen hos mændene, men til gengæld ændrede kvindernes hjerne sig under graviditeten.
”Vi fandt ud af, at graviditet fører til væsentlige strukturelle ændringer i en kvindes hjerne. Mere specifikt fandt vi ændringer i størrelsen af hjernens grå substans,” fortæller Elseline Hoekzema, som er leder af studiet og hjerneforsker ved Leiden Universitet i Holland.
Hjernens grå substans er grålige områder af hjernen, som er fyldt med nerveceller.
Forskerne kunne se, at de nybagte mødres grå substans var skrumpet i forhold til før graviditeten, og ændringen varede ved i mindst to år efter, at kvinderne havde født.
Videre analyser viste ifølge Elseline Hoekzema, at ændringerne var mest markante i hjerneområder, som har at gøre med processer, »som involverer at finde ud af, hvad andre tænker eller føler.«
”I øjeblikket ved vi det ikke, men vores fund kunne tyde på, at disse ændringer af hjernen måske kan tjene et formål ved overgangen til at blive mor ved at hjælpe kvinden med at kunne tage sig af sit barn,” siger Elseline Hoekzema til Videnskab.dk.