Bispevalgkampen på Fyn er tæt på en afgørelse. Stemmesedlerne til anden runde af bispevalget blev sendt ud i sidste uge, og den 9. oktober afgøres det, om provsten i Middelfart Peter Lind eller sognepræsten i Fredens Kirke og tidligere generalsekretær i Bibelselskabet Tine Lindhardt skal iklædes bispekåben den 4. november i Skt. Knuds Kirke i Odense.
I første runde fik Tine Lindhardt 477 stemmer og Peter Lind 309. Det placerer Tine Lindhardt som en klar favorit også i anden runde.
LÆS OGSÅ: Menighedsråd skal kende kirken indefra for at kunne lede den
Flere kirkelige iagttagere, som Kristeligt Dagblad har spurgt om valgets udfald, peger på, at Tine Lindhardt sandsynligvis vil få en del af de stemmer, som i første runde gik til Eva Tøjner Götke, og måske en del af Kirsten Jørgensens.
Om Kirsten Jørgensens stemmer hedder det, at en del af dem vil gå til Peter Lind, hvis menighedsrådsmedlemmer og præster i stiftet stemmer for aflastning af menighedsråd eller går efter en indfødt fynbo som biskop. Hvis de omvendt stemmer værdipolitisk, vil mange af de udgåede kandidaters stemmer ende hos Tine Lindhardt, der blandt andet gerne vil vie homoseksuelle ligesom Eva Götke og Kirsten Jørgensen. Det vil Peter Lind ikke.
Peter Lind er en afholdt, humoristisk og populær provst blandt de fleste. Og ved det seneste officielle bispevalgmøde i Tommerup sagde han, at han nok som biskop ville være lidt provste-agtig i begyndelsen. Det er, hvad flere iagttagere frygter: en provst i bispekåbe. Dem er der, siger en iagttager, allerede for mange af.
Det betyder folkelighed, men ingen fornyelse af kirken og ender i forlængelse af det billede, der også tegner sig i Roskilde og Aalborg, hedder det.
Til gengæld har Peter Lind noget, som Tine Lindhardt ikke har: Peter Lind er fuldblods fynbo. Hans far, Vincent Lind, var også biskop over Fyens Stift, så sønnen har allerede smagt fligen af bispeboligen midt i Odense. Desuden har han udelukkende været præst på Fyn, og på den måde ligger det fynske kirkeliv lige til ham.
Det var for de fleste en overraskelse, at Peter Lind gik videre i første runde. Det var det også for ham selv. Han så lamslået, men også meget glad ud, da tallene blev offentliggjort den 28. august. Mange havde set Kirsten Jørgensen som favorit, mens Fyens Stiftstidende bragte en rundspørge blandt de stemmeberettigede, der placerede Tine Lindhardt først og Peter Lind sidst.
Tine Lindhardt ville meget vel kunne blive en biskoppelig udenrigsminister, som også husbonden, Jan Lindhardt, var gennem sine 20 år som biskop i Roskilde Stift: elsket af pressen for rammende r af folk og kirke, men måske knap så meget i stiftet, hvor især provster følte sig lidt forsømt.
Tine Lindhardt er et retorisk talent, en taktisk begavelse og har en meget bred baggrund i både kommunikation og ledelse.
Hun lagde ryg til Den Nye Aftale, og det viser noget vovemod, siger en kilde om omskrivningen af Det Nye Testamente på nydansk.
Hun var bispekandidat i København i 2009. Så det er anden gang, hun gør forsøget. I København var de resterende seks bispekandidater grundigt trætte af, at Tine Lindhardt nægtede at diskutere lukning af kirker. Det gentager hun på Fyn.
Hun er sogneromantiker, siges det om hende.
Og selvom Fyn ikke er hovedstaden, hvor der nu lægges op til lukning af 16-18 kirker, så er også by og land i det fynske ramt af landdistriktsproblemer med flytning fra land til by, som efterlader de små sogne tilbage med så få indbyggere, at det er svært at skaffe medlemmer til menighedsråd og frivilligt arbejde i det hele taget.
Til gengæld både kan, vil og tør hun være leder, men hun er konservativ på strukturen. Hun spiller på en bred bane rent kirkeligt og er nok den, der qua sin tid i Bibelselskabet og i DR ved mest om dansk kirkeliv, lyder det om Lindhardt.
Om føje tid vides det, om det er favoritten eller fynboen, der skal have kåben på.