Prøv avisen

Calvin blev en større succes end Luther

Calvin er aldrig blevet meget læst i Danmark, og kun på grund af indvandrere (en dronning og nogle franske calvinister, kaldet huguenotter!) blev der reformerte menigheder her. - Foto: FABRICE COFFRINI Denmark

Reformatoren Calvin har i dag flere arvtagere end Luther globalt set, og selv i dansk kirkeliv mærkes tendenser, der snarere har deres rødder hos Calvin end hos Luther

Der er gået 500 år siden Jean Calvins fødsel.

Den schweiziske reformator har aldrig været populær i Danmark. Vi havde i forvejen Luther, der var Reformationens pioner. Da Calvin blev født, var Luther allerede præst, og da Calvin blev evangelisk kristen, var Reformationen allerede ved at blive gennemført i Danmark. Det blev Martin Luther, der prægede Reformationen i vores del af Europa - som han i øvrigt også prægede Calvin. På de talrige punkter, hvor Luther og Calvin lignede hinanden, havde man ikke brug for Calvin i Danmark. På de få punkter, hvor Calvin adskilte sig fra Luther, ville man ikke kendes ved ham. Calvin er derfor aldrig blevet meget læst i Danmark, og kun på grund af indvandrere (en dronning og nogle franske calvinister, kaldet huguenotter!) blev der reformerte menigheder her.

Globalt set forholder det sig anderledes.

Mens de lutherske områder i Nordeuropa midt i 1500-tallet stagnerede, blev Calvins teologi eksporteret, blandt andet til England, hvor de såkaldte puritanere tog Calvins tanker med til Nordamerika, så USA som nation blev præget heraf. Herfra spredte de sig videre, for de, der driver mission, kom til at præge de nye kirker, og da England og USA har præget evangelisk Ydre Missions arbejde i de seneste 200 år, er den globale kirke i dag langt mere præget af Calvin end af Luther. På verdensplan er 50 procent af verdens kristne romersk-katolske, 3 (tre!) procent er lutherske, mens 33 procent i et eller andet omfang kan siges at have deres arv fra Calvin.

Det er slet ikke alle kirkesamfund i den brede Calvin-strøm, der følger deres reformator i enkeltheder. Men arven mærkes. Når voksende menigheder i Indonesien eller Sydkorea kun holder nadver fire gange om året, går det tilbage til Calvin. Når en megakirke i Rumænien i dag er uden udsmykning på væggene, er det arv fra Genève.

Når verdens kirkeliv i dag er mere opsplittet end nogensinde, hænger det også sammen med Calvin og hans syn på menigheden.

Her var ét af de punkter, hvor han adskilte sig fra Luther. For Luther var det Guds virke gennem Ordet og sakramenterne, der bar kirken. Så længe Ordet kunne få lov at lyde rent, og sakramenterne kunne forvaltes ret, var de ydre kirkelige forhold mindre vigtige. Statskirkeordning eller frikirkestatus ville ikke gøre nogen forskel for Luther. Om en luthersk kirke skal have en biskop eller en synode eller begge dele, burde man kunne diskutere frit.

For Calvin derimod var netop dette punkt i luthersk teologi ikke godt nok. Også selve menighedsordningen skulle indrettes efter Bibelen. Dette ideal holdt han højt, og det har medført, at de calvinske kirker er meget splittede. Alle søger at være bibelske, men Det Nye Testamente rummer forskellige beskrivelser af de første menigheder, ikke et fast mønster.

Man kan derfor lægge vægten forskelligt og udfolde bibelske menighedstanker på forskellige måder. Alene i USA er Calvins arvtagere samlet i 45 kirkesamfund, hvortil kommer hundredvis af kirkesamfund, der står for "Calvin light". Til sammenligning er der kun én romersk-katolske kirke og tre-fire lutherske kirkesamfund.

Splittelserne inden for de menigheder, der søger at leve op til et bibelske ideal, mærker man også i dansk kirkeliv. Pinsebevægelsen er splittet i Pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke med mere.

Calvinsk præg i folkekirken? Én af de store forskelle mellem Luther og Calvin var synet på uværdiges nadvernydelse. Luther regnede med Kristi virkelige tilstedeværelse i nadverens brød og vin, så altergang blev til dom for den uforberedte og tankeløse. For Calvin fik den tankeløse derimod kun brød og vin ud af sin nadver. Derfor var nadveren ikke så "farlig" for ham, og heller ikke så afgørende vigtig. Gad vide, hvor stor den del af folkekirkens præster er, der i dag følger Calvin snarere end Luther?

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad lader hver uge fremtrædende kirkefolk vurdere og analysere aktuelle begivenheder og tendenser i troens og kirkens verden. Kurt E. Larsen, som har skrevet denne uges analyse, er ph.d. i kirkehistorie og lektor på Menighedsfakultetet.