Prøv avisen

Derfor er terrorlovene stramme nok

Terrorsagen i USA rejser krav om stramninger af terrorlovgivningen herhjemme, men der bliver højst tale om små justeringer. Ikke en terrorpakke 3

Når formodede terrorister med forbindelse til Danmark fængsles, som det netop er sket i USA, kan man være sikker på én ting: Dansk Folkepartis ledelse trykker omgående på knappen med krav om yderligere stramninger af loven. De øvrige partiers retsordførere følger lige i hælene i en konkurrence om at ramme knappen som nummer to.

Sådan er det også gået efter fængslingen af formodede terrorister, der ville angribe i København eller Århus, blandt andet Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dansk Folkeparti kræver dels en undersøgelse af, om PET har brug for flere ressourcer eller strammere lovgivning. Dels vil partiet have indført de tre forslag, som røg ud af terrorpakke 2 i 2006 efter voldsom politisk debat.

Det var forslag om at give politiet ret til at "scanne" boligblokke, kommunerne til at video-overvåge mere, og om at personer, der har ytret sig "demokratifjendtligt", skulle kunne holdes ude af landet.

De tre forslag har bare ikke noget at gøre med anholdelsen af de to terrormistænkte i USA. Som den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen påpeger over for Kristeligt Dagblad, blev de pågrebet ved "godt, klassisk efterretningsarbejde".

Efterretningstjenesterne har ikke "venner" på tværs af landegrænser, men mod en fælles fjende kan man alligevel godt samarbejde, og det er sket. Intet tyder ifølge Bonnichsen på, at efterretningstjenesten har behov for nye stramninger.

Han mener som flere politikere, at man går terroristernes ærinde, hvis man bruger fængslingen til at begrænse borgernes frihed yderligere. Det er præcis, hvad terroristerne ønsker.

Både Venstre og Socialdemokraterne er åbne for at undersøge, om der er behov for stramninger eller flere ressourcer til efterretningstjenesten. Det er en gratis politisk markering, da undersøgelsen – hvis den gennemføres – næppe vil vise behov for større ændringer.

De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, mener slet ikke, at PET skal bruge tid på det. PET skal ikke skrive undersøgelser til politikerne om, hvilke stramninger man eventuelt kunne gennemføre, "bare fordi man ikke kan finde på noget selv", som han siger.

Det kan godt være, at der er behov for enkelte justeringer af loven hist eller her, og det kan godt være, at PET har brug for en betjent eller to mere, men det er i givet fald noget, man finder ud af i den daglige dialog mellem Justitsministeriet og PET.

Splittelsen mellem Venstre og De Konservative er interessant, fordi De Konservative sidder på justitsministerposten og har haft det overordnede ansvar for de to antiterrorpakker, der er vedtaget i 2002 og 2006.

Især den seneste blev præget af splid og spektakel mellem regeringspartierne. Dengang var det blot med omvendt fortegn, da en del Venstrefolk, for eksempel den daværende retsordfører Birthe Rønn Hornbech, protesterede voldsomt mod indskrænkningen af de personlige frihedsrettigheder og den øgede overvågning, som pakken lagde op til.

Når rollerne i dag er byttet om mellem V og K, skyldes det dels, at forholdet mellem De Konservative og Dansk Folkeparti er kølet særdeles langt ned, og De Konservative vil ikke forsømme en chance for at lægge luft til DF.

Dels og nok så afgørende skyldes det, at Brian Mikkelsen har afløst Lene Espersen som justitsminister. Han er ikke nær så forhippet som sin forgænger på at stramme reglerne for enhver pris.

For De Konservative er den svære kunst at finde den rette balance mellem hensynet til befolkningens tryghed og frihed, men lige nu peger pilen i retning af friheden.

Bundlinjen er, at terrorpakke 3 ikke bliver til noget, så længe hverken Justitsministeriet eller PET efterlyser den.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk