Kina har succes med stram Tibet-kurs

Den danske regering er ikke alene om at give efter for kinesisk pres

Kinas udenrigsminister Yang Jiechi taler her ved en pressekonference i Shanghai d. 28. September, 2009. -
Kinas udenrigsminister Yang Jiechi taler her ved en pressekonference i Shanghai d. 28. September, 2009. -. Foto: ALY SONG Denmark.

Da den kinesiske udenrigsminister, Yang Jiechi, tidligere på året med knyttet næve betegnede Tibet som Kinas "kerne-interesse", varslede han en ny og skærpet kurs i forhold til omverden. Udtalelsen kom efter sidste års tibetanske opstand, der var den værste i årtier, og rystede den kinesiske ledelse. Indadtil reagerede Kina med at slå hårdt ned på alt og alle. Tusinder blev fængslet, og de første er dømt og henrettet. Store dele af Tibet og tilstødende områder har siden været lukket land for udenlandske besøgende.

Udadtil har Kina fulgt samme kurs, der går ud på at isolere den tibetanske eksilleder, Dalai Lama, under devisen: De, der ikke makker ret, skal straffes. Yang Jiechi advarede således i skarpe vendinger omverden imod at modtage Dalai Lama. Selve forholdet til Kina afhang af dette, fastslog han.

Danmark blev få måneder senere prøveklud, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødte Dalai Lama under dennes besøg i maj. Derefter blev Danmark lagt på is, og alle officielle besøg og erhvervsdelegationer afvist eller aflyst.

Sagen er nu kulmineret med den danske Tibet-erklæring, hvori regeringen på skrift anerkender, at Tibet er en del af Kina, og lover, at Danmark vil modsætte sig tibetansk selvstændighed. Danmark vil også fremover "nøje overveje" Kinas reaktion, før man igen byder Dalai Lama velkommen. Med erklæringen fra Folketingets Udenrigspolitiske Nævn ventes forholdet igen at blive normalt. 1-0 til Kina.

For selvom den danske regering bedyrer, at politikken over for Tibet er uændret, er det svært at se det som andet end en sejr for Kinas strammere kurs. Og endnu en af slagsen, kan man tilføje.

Danmark er således ikke ene om at give efter for kinesisk pres. Tidligere på året måtte Frankrig skrive under på en lignende erklæring, og også Canada har måttet give indrømmelser, før et længe udsat statsbesøg kunne finde sted i Kina.

Den hidtil største succes for Kina kom dog, da den amerikanske præsident, Barack Obama, i modsætning til sine forgængere i oktober undlod at møde Dalai Lama. Kina kunne høste endnu en sejr, da Obama under sit nylige besøg i Kina offentligt erklærede, at USA anerkender Tibet som en del af Kina. Så vidt vides er det første gang, at en amerikansk præsident har gjort det.

I det hele taget har Dalai Lama kun mødt ganske få stats- og regeringsledere siden sidste års opstand og den efterfølgende kinesiske stramning. Dalai Lama er lige nu på rundrejse i Australien og New Zealand og modtages heller ikke her på højt niveau.

Selvom den eksiltibetanske ledelse forsøger at slå det hen som af mindre betydning, er frustrationen tydelig. Samdhong Rinpoche, der er leder af den tibetanske eksilregering, beklager over for australske medier Vestens manglende mod til at sige fra over for Kina:

- De små lande føjer sig for Kina på grund af frygt, mens de større lande gør det af grådighed. Menneskerettigheder og demokrati tæller ikke længere så højt som penge, siger han.

bundgaard@kristeligt-dagblad.dk