Prøv avisen

Kirker hjælper demokratier på vej

Wolfgang Thierse taler til ungdomspolitik-festival i Berlin 2008. -- Foto: Christoph Müller/Wikimedia Commons

De østtyske kirkers kamp for demokrati inspirerer kristne i Betlehem

Kirkerne i det tidligere Østtyskland spillede en central rolle for Berlinmurens fald, der blev markeret af alverdens politiske ledere i denne uge.

Den østtyske socialdemokrat Wolfgang Thierse vurderede i mandagens udgave af Kristeligt Dagblad, at kirkerne har haft langt større indflydelse på den østtyske befolkning, end det dengang i 1989 var muligt at vurdere. Han understregede, at kirkerne fungerede som træningsrum i demokrati, fordi det var her, at østtyskerne lærte, hvordan man taler og diskuterer. Det var ofte kirkeledere, der blev sat til at lede de mange rundbordssamtaler i overgangen fra DDR-diktatur til demokrati, fordi de havde erfaringen fra kirkernes synodeforhandlinger og befolkningens tillid.

Det var en tillid, som var blevet opbygget gennem flere år i løbet af 1980'erne. I Nikolai-kirken i Leipzig, der blev centrum for de oppositionelle kræfter, begyndte man allerede i 1983 at holde møder med forbøn for fred efter opfordring fra Kirkernes Verdensråd. I begyndelsen kom der kun ganske få deltagere til disse møder, men det ændrede sig i løbet af en fire til fem år, og møderne udviklede sig til egentlige fredsgudstjenester med mange tusinde deltagere. Når folk forlod gudstjenesten, blev de udstyret med lys i begge hænder for at betone, at protesten mod DDR-styret skulle være ikke-voldelig. Med et lys i hver hånd var det svært at bruge næverne til slåskamp eller gribe til våben.

Med Berlinmurens fald den 9. november 1989 oplevede europæerne, at en revolution midt i Europa kan være fredelig. Men de historiske begivenheder viser også, at omvæltninger skal forberedes af mennesker, der insisterer på at bevare håbet om og troen på demokratisk forandring. Det lykkedes i DDR, selvom både regimet og Berlinmuren så ud til at være uovervindelige.

I DEN SENESTE UGE HAR MAN ikke mindst i Israel/Palæstina været levende optaget af Berlinmurens fald for 20 år siden. Tv på Vestbredden har hver aften bragt billeder fra de mindeværdige dage i 1989, og flere kommentatorer har brugt anledningen til at sammenligne Berlinmuren med den mur, som Israel næsten er færdig med at bygge rundt om Vestbredden. Når muren står færdig næste år, vil den sno sig som en slange på mere end 700 kilometer gennem landskabet og afskære bønder fra deres jord, børn fra deres skoler og familier fra hinanden. Den vil være fire gange så lang som Berlinmuren og flere steder i Jerusalem og Betlehem dobbelt så høj som Berlinmuren.

For de kristne palæstinensere i Betlehem er Berlinmurens fald blevet et symbol på håb. Hvis det kan ske i Europa, så kan det også ske hos os, siger de.

De har opgivet troen på, at politikerne på alle sider af den politiske konflikt i virkeligheden er interesserede i at skabe en retfærdig fred. I stedet er de begyndt at forberede sig på en lang og sej proces, hvor det gælder om at opbygge institutioner, der kan give unge palæstinensere håb om en bedre fremtid.

Forrest i dette arbejde er den lutherske præst i Betlehem Mitri Raheb. Han betoner, at han ikke ønsker at prædike, hvordan alt igen bliver godt, når den store fredstid indtræffer. I stedet vil han midt i den mest absurde situation, hvor Betlehem er indespærret på tre sider bag ved en otte meter høj mur, give en forsmag på, hvordan Palæstina kunne se ud, hvis visionen, viljen og troen på fremtiden var til stede.

MITRI RAHEB UNDERSTREGER, at det er kirkens opgave midt i en udsigtsløs og umulig situation at skabe rum, hvor håbet kan trives.

Vores vigtigste opgave består ikke i at trøste mennesker. De skal have fornemmelsen af, at der et liv før døden, og at det lønner sig at investere i fremtiden, understreger han. Med en slet skjult henvisning til Martin Luther betoner Mitri Raheb, at hvis verden går under i morgen, så gælder det i dag om at plante et oliventræ. Han kalder en sådan holdning for en kultur af håb.

Mitri Raheb er overbevist om, at muren omkring Betlehem en dag vil forsvinde. Måske har han i den lutherske Julekirke i Betlehem selv været med til at så de første frø til den omvæltning, sådan som det skete i Leipzigs Nikolai-kirke for mere end 20 år siden.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad lader hver uge fremtrædende kirkefolk analysere og vurdere aktuelle begivenheder og tiltag i kirkens og troens verden. Peter Lodberg, som har skrevet denne uges analyse, er teologilektor ved Aarhus Universitet.