Prøv avisen

Nu er EU-forbehold sværere at fjerne

TO TIL EN TANGO Det var en historisk beslutning, da EU-landene den 3. oktober blev enige om vilkårene for at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Det var ellers på et hængende hår, da Østrig til det sidste modsatte sig, at forhandlingerne kunne ske med et medlemsskab for øje. Først ud på aftenen satte den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Gül sig i et fly til Luxembourg for at mødes med EU's 25 udenrigsministre. Selvom Tyrkiet og EU blev enige om at begynde forhandlingerne, er det dog stadig ikke givet, at det ender med en optagelse af Tyrkiet. Den politiske skepsis over for et tyrkisk medlemsskab voksede i løbet af 2005 i Europa, og europæiske toppolitikere fastslog, at det under alle omstændigheder næppe vil ske inden for de næste 10-15 år. -- Foto: Scanpix. Foto: Ritzau Scanpix/Virginia Mayo

Afstemningen om de danske EU-forbehold er udskudt på ubestemt tid, efter at irerne har sagt nej. Men uanset hvornår afstemningen kommer, er det blevet sværere at afskaffe forbeholdene

Irerne spændte ben for Lissabon-traktaten. Nejet ved den irske folkeafstemning får muligvis begrænset effekt på det samlede EU-samarbejde, men det får seriøse konsekvenser for den hjemlige EU-politik.

Den folkeafstemning, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har lagt op til i det tidlige efterår, er udskudt på ubestemt tid. Men uanset om afstemningen holdes til januar eller måske juni næste år, er den blevet sværere at vinde for EU-tilhængerne.

Både den danske statsminister og flere andre statsledere i EU håber på, at Irlands regering nu selv kommer med et bud på, hvad der videre skal ske. Det skal isolere nejet til at være et irsk problem og ikke et problem, de 26 andre medlemslande skal finde en løsning på. Mareridtsscenariet er, at den i forvejen skrøbelige traktat åbnes for en genforhandling med nye langvarige slagsmål om stemmevægte og indflydelse for de enkelte lande.

Derfor håber man, at Irland følger i Danmarks fodspor fra 1992, da vi stemte nej til Maastricht-traktaten. Dengang endte det med et nationalt kompromis og fire danske undtagelser for EU-traktaten. Det blev udmøntet og vedtaget i Edinburgh-aftalen et år efter Maastricht-afstemningen.

Om Irland kan bruge samme model, og hvor lang tid det vil tage at løse krisen, er endnu helt uklart.

Sikkert er det derimod, at den danske folkeafstemning om undtagelserne udskydes. For det første vil det politisk være halsløs gerning at bede vælgerne stemme, så længe EU er i krise. For det andet er det ikke nær så presserende at fjerne de danske undtagelser, når der er usikkerhed om traktatens skæbne. Det er netop den nye traktat, der gør de danske forbehold ekstra besværlige, set med tilhængerøjne.

For eksempel kan EU med traktaten føre sin egen forsvars- og sikkerhedspolitik. Derfor mener regeringen og et stort flertal i Folketinget, at Danmark bør fjerne forbeholdet over for EUs forsvarssamarbejde. Samme flertal vil også gerne af med det retlige forbehold. Dog suppleret med et nyt lille et, nemlig at man fortsat vil have lov til at føre en strammere udlændingepolitik end resten af EU.

Men selv efter det irske nej vil det være en overkommelig opgave at få danske vælgere med til at fjerne de to forbehold. Problemet er euroen.

I Anders Fogh Rasmussens oprindelige køreplan var det muligt at fjerne de to nemme undtagelser i september og vente med den svære euro til senere. Dermed kunne regeringen stadig nå at opfylde løftet (eller truslen) om at sætte alle undtagelser til afstemning i denne valgperiode.

Nu kan EUs krise trække så langt ud, at det i praksis kun bliver muligt at sætte alt til afstemning samtidig eller helt at opgive afstemningen. Ingen af de store partier er nemlig interesseret i at få en selvstændig euro-afstemning meget tæt på et nyvalg til Folketinget. Så der er gået kuk i Foghs køreplan.

Om den også omfatter hans egen fremtid i international politik vides ikke, men hvis han har håbet på et internationalt topjob, får det irske nej konsekvenser her. Tidligere så det ud til, at stillingerne i EU og Nato skulle fordeles i en større, samlet kabale, og der kunne Fogh komme i spil som en kompromis-kandidat til en af posterne. Nu bliver Natos generalsekretær formentlig udpeget først, helt løsrevet fra EUs kabale.

Det synes umiddelbart at svække den danske statsministers chancer.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk