Obama skriver historie med reform

Præsident Barack Obamas sundhedsreform rokker afgørende ved den hidtil gældende sociale kontrakt i USA

Præsident Barack Obama og vicepræsident Joe Biden klappede i Det Hvide Hus, da det blev klart, at sundhedsreformen var blevet vedtaget. --
Præsident Barack Obama og vicepræsident Joe Biden klappede i Det Hvide Hus, da det blev klart, at sundhedsreformen var blevet vedtaget. --. Foto: Pete Souza.

I en tale i 1945 udlagde præsident Harry S. Truman et par kendsgerninger om Amerikas sundhedssystem: "Millioner af vore borgere har ikke beskyttelse eller sikkerhed mod de økonomiske konsekvenser af sygdom. Mennesker med lave eller moderate indkomster får ikke samme lægeopmærksomhed som dem med høje indkomster. De fattige er mere syge, men får mindre behandling."

Tiden er inde, tilføjede han, til, at nationen fjerner de barrierer, der gør sundhedssystemet så ulige.

LÆS OGSÅ: Obamas store triumf

Præsident Trumans forsøg på at gennemføre en sundhedsreform slog imidlertid fejl, og i dag er Amerikas sundhedssystem lige så ulige, som han beskrev det for 65 år siden. Men efter at det nødvendige flertal i Repræsentanternes Hus natten til i går dansk tid besluttede, at nu – i 2010 – er tiden inde, er Trumans ønske endelig på vej til at gå i opfyldelse.

Vedtagelsen af præsident Barack Obamas sundhedsreform, der er den mest gennemgribende sociale lovgivning indført i USA i de seneste knap 50 år, vil indskrive sig i historiebøgerne. Det amerikanske sundhedssystem vil fortsat være privatfinansieret, og USA får langtfra "danske tilstande". Men reformen vil fjerne nogle af de største og mest sejlivede uligheder ved at tvinge næsten alle amerikanere til at tegne en sundhedsforsikring og ved at sikre økonomiske tilskud til dem, der ikke har råd til selv at betale hele præmiesummen. Samtidig vil den indføre hidtil usete reguleringer af sundhedsforsikringsindustrien.

Den succesrige afstemning kommer efter, at Det Hvide Hus igennem flere måneder har vredet armene om på en gruppe vrangvillige demokratiske kongresmedlemmer. Den største knast var spørgsmålet om, hvorvidt reformen åbner for, at skatteyderpenge bruges til at betale for abortindgreb. Efter at præsident Obama søndag udstedte en garanti mod sådanne scenarier, fik han vigtige konservative demokrater med om bord, og reformen kunne stemmes igennem med 219 stemmer for og 212 imod.

Sundhedsreformen gør præsident Obama til én blandt en lille håndfuld amerikanske præsidenter, som det for alvor er lykkedes at omforme nationens velfærdssystem. Reformen rokker således afgørende ved den hidtil gældende sociale kontrakt i USA. Men den historiske vedtagelse af Obamas store mærkesag kommer efter et år, hvor demokrater og republikanere arrigt har været i struberne på hinanden, og det er værd at bemærke, at ikke en eneste republikaner i Kongressen stemte ja til reformen.

Det er første gang i nyere tid, at en stor lovændring er vedtaget i USA uden en eneste stemme fra mindretalspartiet, og afstemningen markerer det endelige farvel til Barack Obamas valgløfte om at indføre en ny, tværpolitisk æra i Washington. Debatten om sundhedsreformen viser, at nationen er mindst lige så polariseret i dag, som den var under hans to seneste forgængere.

Argumenterne mod en sundhedsreform har bevæget sig fra anklager om, at Obama ville indføre socialisme til beskyldninger om, at han agtede at indføre "dødspaneler", der kunne nægte svage, ældre og handikappede borgere adgang til behandling. Det var, skriver den politiske kommentator Dana Milbank i avisen Washington Post, "en af de grimmeste og mærkeligste perioder, som den amerikanske lovgivningsproces nogensinde har oplevet".

Den hadefulde debat kulminerede sent søndag dansk tid, da politikerne i Repræsentanternes Hus samledes til debat. Scenen omkring kongresbygningen i Washington var hele weekenden igennem et cirkus, hvor tusinder af uregerlige aktivister demonstrerede imod reformen med tilråb såsom "I er kommunister!" og "I hader Amerika!" Inde i salen opildnede republikanske kongresmedlemmer demonstranterne ved at hænge amerikanske flag ud over balkonen og vifte med skilte med teksten "Kill the bill" (dræb loven).

Den udbredte skepsis mod sundhedsreformen er både ideologisk og personlig. USA er ikke ligesom Danmark en velfærdsstat baseret på principper om solidaritet på tværs af klasseskel. Amerikanerne har tradition for at modsætte sig store sociale programmer, og de er generelt utrygge ved en udvidelse af staten og skyr ideen om et system, hvor individet mister sin ret til et frit valg. Udsigten til mulige skattestigninger skræmmer også. Derfor vil republikanerne nu bruge tiden frem til midtvejsvalget i november på at fremhæve det "uamerikanske" i reformen og på at spørge, hvem som skal betale for den.

På den lange og uskønne march mod en sundhedsreform har præsident Obama indgået kompromiser, og reformen er en svagere version af hans oprindelige plan. Men den vil nu bringe nationen et langt stykke hen ad vejen mod lige adgang til lægebehandling for rig og fattig. Og den vil sikre, at den 44. præsident ikke blot vil blive husket for, hvem han er, men også for, hvad han gjorde.