Det var formentlig en fordel for præsident Barack Obama, at de fleste amerikanere på grund af tidsforskellen stadig sov, da han i går modtog Nobels fredspris i Oslo. Da USA stod op, var Obama allerede videre i programmet, og historien om prismodtagelsen havde fået konkurrence af andre nyheder.
Den prestigiøse pris er en prekær – og endda ligefrem lidt pinlig – sag for den amerikanske præsident, der godt ved, at han ikke er den eneste, som tvivler på, hvorvidt han efter mindre end et år i Det Hvide Hus er en værdig vinder.
Allerede da den norske Nobelkomité i oktober overraskende udnævnte ham til årets modtager af fredsprisen, gjorde en afdæmpet Obama det klart, at han ikke mente at have gjort sig fortjent til hæderen, og i sin tale i Oslo i går erkendte han igen, at hans bedrifter er "klejne" sammenlignet med mange tidligere prisvindere. Og vælgerne hjemme i USA synes at mene det samme. En ny meningsmåling fra University of Quinnipiaq viser, at to ud af tre amerikanere betragter prisen som ufortjent.
Samtidig bruger Barack Obamas politiske modstandere prisen som endnu et bevis på, at præsidenten er fuld af varm luft, og at han er mere interesseret i at lade sig hylde af venstreorienterede europæere, end han er i at sikre USA's magt. Det konservative Amerika betegner pristildelingen som en farce, der siger mere om den internationale foragt for tidligere præsident George W. Bush, end den siger om Barack Obama.
Nobelpriskomiteen tildelte Obama prisen for hans indsats for at "styrke international diplomati og mellemfolkeligt samarbejde" og som en anerkendelse af det, som den amerikanske præsident ønsker at opnå, men med beslutningen skabte de fem nordmænd også en hel buket af problemer for deres vinder.
Barack Obama tog derfor et taktisk valg om at holde lav profil i Oslo, og hans program i Norge var skåret ned til det absolutte minimum. Han undgik eksempelvis – til nyhedsmediernes store fortrydelse – at holde en pressekonference og henviste i stedet til en præfabrikeret erklæring, ligesom han også bragte nordmændenes sind i kog ved at takke nej til en officiel frokost med Norges kong Harald, hvilket ellers er en tradition for modtageren af fredsprisen.
Ved at dukke nakken og gøre besøget i Oslo så nedtonet som muligt, gav han kritikerne mindre skyts at kaste med. Billeder af en triumferende og feteret Obama ville desuden have udvidet kløften mellem præsidenten og det stigende antal vælgere, som er utilfredse med hans indsats hjemme i USA.
Samtidig finder prismodtagelsen sted på et tidspunkt, hvor Obama som USA's øverstkommanderende præsiderer over to krige, og hvor han netop har bekendtgjort sin plan om at sende yderligere 30.000 amerikanske soldater til Afghanistan. Det er dermed en krigspræsident, som modtager verdens største fredspris. Det er en modsætning, som han selv påpegede i gårsdagens takketale, hvor han også retfærdiggjorde magtanvendelse i fredens navn.
– Tag ikke fejl. Det onde eksisterer i verden. En ikke-voldelig bevægelse kunne ikke have standset Hitlers hære. Forhandlinger kan ikke få al-Qaeda til at lægge deres våben. At sige at det kan være nødvendigt at anvende magt er ikke kynisme. Det er en erkendelse af historien; af menneskets fejlbarlighed og begrænsede fornuft, sagde han.
Da amerikanerne stod op i går, kunne de tænde for deres computere og læse om præsidentens tale i det fjerne skandinaviske land. For mange er Barack Obamas fredsmedalje imidlertid blot en distraktion fra en langt større historie: Godt 15 millioner amerikanere er nu ledige, og med en tocifret arbejdsløshedsprocent og en lammende økonomisk krise kan fredsprisen lige nu synes en akavet gestus med en yderst begrænset værdi.