Hvis en god tale dømmes efter, at det kun er al-Qaeda, muslimske og jødiske fundamentalister, der kritiserer den, så er præsident, Barack Obamas tale i Kairo i dag en brandtale. Med Korancitater, en velkomsthilsen på arabisk og syv meget velovervejede emner åbner Barack Obama et nyt kapitel i USA´s forhold til den moderate muslimske verden.
I sin 45 minutter lange tale lod Barack Obama det først og fremmest stå klart, at USA ikke er, og aldrig vil komme i krig med islam. Han udlod at gøre brug af ordet terrorisme og fandt i det hele taget en diplomatisk balancegang, som store dele af den muslimske verden havde afskrevet USA under den tidligere præsident, George W. Bush. Han gjorde meget ud af at nævne sin egen muslimske baggrund, hvilket skabte øjeblikkelig respekt blandt de fremmødte.
Det betyder, at USA i hvert fald på det verbale plan er ved at vinde sin mæglerstatus tilbage over for de mere moderate muslimske stater som Egypten, Jordan og Saudi-Arabien, samt de store muslimske befolkninger uden for Mellemøsten. Ikke mindst på grund af Barack Obamas frase, hvor han drog sammenligning mellem de palæstinensiske flygtninge og de sorte slaver i USA. Og hans vedvarende kritik af de israelske bosættelser. Begge er emner, som USA så godt som ikke har adresseret i otte lange år.
Samtidig fastslog Barack Obama, at USA stadig vil bekæmpe voldelige radikalister.
- Vi vil utrætteligt konfrontere voldelige ekstremister, som udgør en alvorlig trussel mod vores samfund. Fordi vi afviser det, som folk fra alle trosretninger afviser: Mord på uskyldige mennesker, kvinder og børn. Og det er min første pligt som præsident at beskytte det amerikanske folk, sagde han. Men også denne udtalelse blev pakket ind i et Korancitat, således at den ikke lød som amerikansk overlegenhed, men i stedet som en fælles erklæring kristne, muslimer og jøder kan tilslutte sig.
Obama undlod også at åbne en verbal front mod Iran for ikke at forpurre den dialog USA har påbegyndt med det iranske præstestyre, og han valgte i stedet at advare om et fremtidigt atomkapløb i hele Mellemøsten.
Den amerikanske præsident skuffede heller ikke dem, der ventede på en kritik af de autoritære stater i Mellemøsten, som for eksempel værtslandene Egypten og Saudi-Arabien. Han gav dermed håb til de menneskerettighedsforkæmpere, der frygter, at USA vil glemme dem i forsøget på at vinde de muslimske regeringers hjerter.
- Jeg har en stærk tro på, at alle folk længes efter visse ting: Tiltro til loven og en lige administration af retfærdighed; regeringer som er gennemsigtige og ikke stjæler fra folket; friheden til at leve, som du vil. Dette er ikke kun amerikanske idéer, det er menneskerettigheder, og det er derfor, vi vil støtte dem alle steder, sagde han.
Foruden ventet kritik fra al-Qaeda, Hamas, Hizbollah og en række yderligtgående jødiske grupper vækker talen stor begejstring og opfylder håbet om en ny amerikansk kurs i forhold til Mellemøsten og den muslimske verden. Nu, hvor de pæne ord er gået rent ind, er tiden inde til at handle. Og det bliver næste prøve for den amerikanske præsidents forhold til regionen.