Det er en likvidering, der stadig giver genlyd i Vesten. Et år efter amerikanske kommandosoldaters drab på terrornetværket al-Qaedas leder, Osama bin Laden, lever historien om den symbolske sejr over terrorens grimme ansigt stadig.
I den amerikanske valgkamp, hvor præsident Barack Obama atter roses for sin modige beslutning, der førte til bin Ladens død. Og i de vestlige medier, som skriver detaljeret om den amerikanske operation og får den tidligere så frygtede terrorleder til at fremstå som en halvfattig ældre mand, der farvede sit hår og dyrkede grøntsager i den baghave, han dårligt turde bevæge sig ud i, i Abbottabad i Pakistan.
LÆS OGSÅ: Obama: Vi er tæt på sejr over al-Qaeda
Konklusionen er, at likvideringen stadig er en symbolsk sejr for Vesten. En moralsk sejr, fordi man valgte ikke at fremvise bin Ladens lig som et trofæ. Og vurderingen blandt terroreksperter er, at al-Qaeda efter bin Laden har mistet sin slagkraft.
Men et spadestik dybere afslører historien om Osama bin Ladens sidste skjulested i Pakistan også, at den samme islamiske terror som den, bin Laden repræsenterede, stadig trives både i Pakistan og det Afghanistan, som USA sender sine sidste soldater hjem fra i 2014. Hvilket USA mest af alt gør, fordi Pakistan ikke har nogen interesse i at bekæmpe terroristerne og måske endda har en interesse i at bruge dem.
Samtidig er terrorlederne ikke så kendte i Vesten, som bin Laden var. Men det er hovedsagelig, fordi de ikke har rettet angreb mod civile i New York, Washington, London eller Madrid, men snarere mod indiske Mumbai og Nato-styrkerne i Afghanistan. USAs efterretningstjeneste mener, at den ideologiske front, som Osama bin Laden førte an i mod Vesten, har mange af sine mest indflydelsesrige personer siddende i Pakistan. Blandt dem er al-Qaedas nuværende leder, Ayman al-Zawahiri, Taleban-leder Mullah Omar, Sirajuddin Haqqani fra Haqqani-netværket og Hafiz Saeed fra Lashkar-e-Taiba, som USA for nylig udlovede en dusør for, og som i øjeblikket opererer under Difa-e-Pakistan-organisationens beskyttelse. Mange andre kan føjes til listen over tålte gæster i Pakistan.
Pakistanske terroreksperter er overbeviste om, at landets sikkerhedstjeneste allerede i 2001 tog en strategisk beslutning om at give Taleban-bevægelsen en hjælpende hånd efter den amerikanske offensiv i Afghanistan. Nu, hvor USA er på vej ud igen, er Taleban og de andre islamistiske grupper et pakistansk redskab, der kan bruges til at pleje magtbalancen i trekantsområdet mellem Pakistan, Indien og Afghanistan.
Gennem disse organisationer kan Pakistan øve indflydelse uden at bruge sit eget militære apparat. Skulle situationen spidse til, kan man altid forsøge at stikke omverdenen en forklaring om, at der er tale om organisationer, som Pakistan ikke selv kontrollerer og heller ikke kan kontrollere.
LÆS OGSÅ: Må man juble over bin Ladens død?
Det er hovedårsagen til, at Pakistan på den ene side officielt valgte at stå ved USAs side i kampen mod terror efter angrebene den 11. september 2001, men på den anden side valgte at lade Vestens største fjender vedligeholde deres netværk inden for grænserne med vage undskyldninger om, at Pakistan ikke har tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe dem.
I dag er det også årsagen til, at mange af spørgsmålene om Osama bin Ladens død forbliver ubesvarede fra pakistansk side. Især hvordan han kunne bo i nærheden af et militært akademi og lade sin yngste kone føde to af parrets børn på offentlige hospitaler uden at blive registreret af landets egen efterretningstjeneste.
Endelig er det årsag til reel bekymring for, at fremtidig terror vil have rødder i Pakistan og Afghanistan, selvom der er gået 11 år siden 11. september, og et år siden Osama bin Ladens lig blev kastet i den nordlige del af Det Arabiske Hav.