Hvad kan vi stille op for at mindske stress?

At lukke Forældreintra kan hjælpe til at mindske den høje forekomst af stress i det danske samfund, lyder anbefalingen fra regeringens stresspanel. Men hvad kan man ellers stille op? Kristeligt Dagblad har spurgt tre markante stemmer, hvilken anbefaling de vil komme med for at bekæmpe stress i samfundet

Professor Bent Meier Sørensen, sognepræst Marie Høgh og familieforsker Per Schultz Jørgensen giver deres bud på, hvad vi som samfund bør stille op med stress.
Professor Bent Meier Sørensen, sognepræst Marie Høgh og familieforsker Per Schultz Jørgensen giver deres bud på, hvad vi som samfund bør stille op med stress. . Foto: Leif Tuxen og Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Stress er efterhånden blevet et stort problem i Danmark – faktisk så stort, at regeringen i sommer besluttede at nedsætte et panel af 11 eksperter, der skal komme med deres bud på, hvordan problemet kan løses.

I dag var panelet så klar med sin første af i alt 12 anbefalinger: Forældreintra bør lukkes.

Årsagen er, at Forældreintra "stresser både forældre, lærere og elever, fordi det er præget af meddelelsesforurening," sagde Anette Prehn, der er formand for stresspanelet, til Politiken.

Men lukningen af Forældreintra løser næppe det hele. Derfor har Kristeligt Dagblad spurgt professor Bent Meier Sørensen, familieforsker Per Schultz Jørgensen og præst Marie Høgh om deres anbefalinger til, hvordan vi som samfund kan nedbringe stress-niveauet.

Vi skal ringe mere til hinanden og sms'e mindre

Bent Meier Sørensen, professor (mso) ved Handelshøjskolen i København, Copenhagen Business School.

Hvis du skulle give en anbefaling til at reducere danskernes stress-niveau, hvilken skulle det så være?

”Jeg tror, det vil gavne, hvis folk ringende hinanden op i stedet for at sende tekstbeskeder. Når vi sender alle de beskeder, aflærer vi samtalens kunst og den udfordring, der er forbundet med at ringe op og udtrykke sine følelser. Før i tiden var det kun svigermor, man frygtede at ringe til. I dag er det alle, fordi det er uoverskueligt for os: Hvor lang tid tager det? Hvad mon de siger? Og hvad kan der ikke komme ud af det?

Tekstbeskeder gør en uoverskuelig og krævende samtale let og forudsigelig, men dermed også friktionsløs. Selv skænderier over tekstbeskeder er hæmmede og redigerede. Vores følelser kommer ind i nogle kasser, hvor de ikke trives. Langsomt mister vi kontakten med følelserne, og så kan vi ikke forstå dem, når de kommer tilbage som raseri og stress.”

Hvorfor stresser det os, at vi ikke er i kontakt med vores følelser?

”Fordi vi bider dem i os, og så bliver vi sådan nogle pukkelryggede, skyldtyngede, indebrændte mennesker. De følelser, som egentlig skulle komme ud som en vulkan, kommer i stedet ud i sådan nogle små pakker tyggegummi med lyserødt papir omkring.”

Hvordan bliver indebrændtheden til stress?

”Kroppen bliver stresset, fordi den ikke er blevet hørt. Det kan være, at ens krop er rasende, men i stedet for at ringe op og konfrontere den anden, sender vi en lille tekstbid eller emoji (smiley, red). Dermed mister vi evnen til at håndtere vores vrede.

Det er også derfor, at sport er så godt. For når man er i kontakt med sin egen krop, kan man tåle meget mere. Bare se på håndboldherrerne. De går ikke i panik, når de bliver løbet ned af en 110 kilo tung satan fra Polen – de rejser sig op.”

Vi bør skabe små enklaver, der står i modsætning til konkurrencesamfundet

Per Schultz Jørgensen, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet, og børne- og familieforsker.

Hvis du skulle give en anbefaling til at reducere danskernes stress-niveau, hvilken skulle det så være?

”Hvis vi tager udgangspunkt i børnefamilierne, så mener jeg, at en vej frem kunne være, at både børn og forældre sætter sig og taler sammen og overvejer, hvilke forventninger der skal være til hinanden. På den måde kan familien udvikle en fælles forståelse af, hvad der skal prioriteres, og hvad der kan tages mere afslappet.

Det samme gør sig gældende i skolen. Her kan et bud være at lave en fælles grundlov for klassen, hvor man bliver enige om, hvilke værdier der skal være dominerende. Hvis man vil bekæmpe stress, bør man forsøge at gøre op med den individualiserede konkurrencekultur og i stedet bygge fællesskaber baseret på forståelse og solidaritet med hinanden.”

Hvad er sammenhængen mellem den konkurrencekultur, du nævner, og stress?

”Det er helt grundlæggende, at konkurrencemiljøer skaber stress og utryghed. For eksempel når man bliver i tvivl om, hvorvidt en ven er en ven eller en konkurrent. Jeg kender til børn, som, når de vågner om morgenen, allerede er stressede, fordi de ikke ved, om konkurrencen har kørt videre om natten, og der er skabt alliancer, de ikke er med i.

Vi kan næppe komme af med hele konkurrencekulturen og individualismen, men vi kan skabe små enklaver, hvor man forsøger at gøre tingene på en anden måde. Og her mener jeg, at der i skolen er et kæmpe potentiale, som langt henad vejen er uudnyttet. Men pendulet svinger, og flere og flere skoler begynder at tænke i de baner.”

Relationer skabes under hinandens blik, og der er intet blik fra skærmen

Marie Høgh, sognepræst i Lynge-Uggeløse og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti.

Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Hvis du skulle give en anbefaling til, hvordan man reducerer befolkningens stress, hvilken skulle det så være?

”Mit bedste råd er at bruge de sociale medier mindre. Selv hvis Forældreintra lukkes ned, er der stadigvæk Facebook, Twitter og en masse andre sociale platforme. Vi har fået svært ved at koncentrere os, fordi vi konstant befinder os midt i en afbrydelse og midt i en strøm af informationer, vi skal forholde os til. Jeg er selv på sociale medier, og det er en del af vores virkelighed i dag, så det er også en prædiken til mig selv.

Det siger meget om menneskets indretning, at man har foreslået at nedlægge Forældreinta. Jeg ser forslaget som en begyndende bevidsthed om, at vi er ved at segne under at skulle være i kontakt med alle og være viklet ind i alle mulige problemstillinger og diskussioner hele tiden.”

Hvad skal man gøre med al den tid, der bliver frigivet, hvis man bruger de sociale medier mindre?

”Man kunne læse en bog, mødes til en kop kaffe eller gå tur i skoven. Det kan være enormt ensomt, når man tror, man er i kontakt med sine venner, men i virkeligheden bare sidder gemt bag en skærm. Mennesker har brug for et nærvær, hvor man også kan mærke hinandens varme eller bare dvæle i et samvær, hvor man ikke behøver gøre eller sige særlig meget. Mennesker og relationer skabes under hinandens blik, og der er intet blik fra en skærm.”