Prøv avisen

Andreas Bo: Konfirmationen er et tarveligt trick

Andreas Bo er skuespiller og komiker og kendt for sine parodier af blandt andet Villy Søvndal og Thomas Blachman Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Komiker Andreas Bo mener, at konfirmationen udnytter unge mennesker ved at indlemme dem i kristendommen på det tidspunkt i livet, hvor de er mest bange for at skille sig ud

Hvordan foregik din egen konfirmation?

Min konfirmation blev holdt med den nærmeste familie. Et smukt ritual i kirken og uddeling af blomster og telegrammer til mine klassekammerater. Vi spiste middag på Teslev Kro. Det var så fint, og mine onkler overtalte mig til at holde takketale. Min præst, Børge Stemark, var meget vellidt i byen. Han kunne sige noget morsomt og så grine af det selv i fem minutter. Han gjorde alt, hvad han kunne for at gøre konfirmationsforberedelsen interessant. Vi læste forskellige lignelser og havde diskussioner om blandt andet næstekærlighed. Konfirmationsforberedelsen var som en pædagogisk forlænget arm til udbredelsen af gode budskaber.

Hvad synes du om konfirmation som ritual?

Konfirmation er et tarveligt trick, der ligger lige før, de unge mennesker bliver voksne. Min datter var usikker i sit forhold til religion, og hvordan hun skulle forholde sig til andre. Hun blev konfirmeret. Min søn havde tidligt udviklet sine egne ideer. Han blev ikke konfirmeret. Fordi religion er så indgroet i samfundet, bruges konfirmationen til at indlemme de unge i kristendommen, lige før de selv begynder at danne deres egen holdninger. I den tid, hvor unge mennesker er svagest, mest gruppeinvolverede og mest bange for at skille sig ud, tager man de unge i armen og siger: ’Vil du ikke gerne være kristen? Det vil alle de andre, og du får et stereoanlæg.’ Unge skal have lov til at leve livet og selv tage stilling, før man kommer og spørger, om de vil være med i flokken. Derfor mener jeg, at konfirmationsalderen skal rykkes op til 24 år.

Er konfirmation særlig slem i forhold til andre religioners overgangsritualer?

Det gælder ikke kun konfirmationen i kristendommen, men alle religionernes overgangsritualer. Min søn og datter legede ofte med Ibrahim og Asmar, som var muslimer. Pludselig en dag kommer Asmar med tørklæde på og må ikke lege med de andre mere. Det er et overgreb og et eksempel på, hvordan islam er fuldstændigt degenereret i deres traditioner. Det plager mig at se, at efterhånden som islam vinder frem og bliver en del af vores hverdag, er flere begyndt at søge en modpol i kristendommen. Man kunne i stedet arbejde for, at samfundet ikke skal belemres med det religiøse pjat.

Hvad synes du om religion generelt?

I en voksen alder begyndte jeg at reflektere over tingene. Religion har to funktioner: den kan enten virke trøstende, eller den kan skabe frygt. Religion trøster mange mennesker, der går gennem hårde perioder. Men religion kan også indprente frygt i folk for at få dem til at makke ret, for eksempel gennem forestillingerne om helvede og skærsilden. Religion skal kun virke trøstende, og man skal kunne komme til Gud, uanset hvad der sker. Der skal ikke være nogle regler eller forestillinger, som man skal bøje sig for.

Hvilke forestillinger indenfor kristendommen er du modstander af?

En gang havde min religionslærer i gymnasiet inviteret en gruppe unge kristne til at undervise os. De fortalte os om kristendommen og om Jesus som Guds søn. Jeg fortalte dem, at jeg kunne tilslutte mig alt i kristendommen, undtagen at Jesus er Guds søn, altså ”hokus pokus”-reglen. Så fortalte de mig, at så var jeg ikke kristen. Hvis det er vigtigt for en overordnet magt, en eventuel Gud, at man skal tro på den regel, og at man skal bruge frygt til at få folk til at makke ret, så vil jeg ikke tro på Gud.