Anklager stopper forsøg på at tage Britta Nielsens pension

Afvisning af beslaglæggelse af Britta Nielsens pensioner står ved magt. Anklager vil ikke gå til landsretten.

Britta Nielsen blev i 2020 dømt for at have svindlet det offentlige for 117 millioner kroner. Anklagemyndighedens forsøg på at tage hendes pensioner er afvist, og anklagemyndigheden går ikke videre til landsretten. (Arkivfoto).
Britta Nielsen blev i 2020 dømt for at have svindlet det offentlige for 117 millioner kroner. Anklagemyndighedens forsøg på at tage hendes pensioner er afvist, og anklagemyndigheden går ikke videre til landsretten. (Arkivfoto). Foto: Phill Magakoe/Ritzau Scanpix.

Anklagemyndigheden går ikke videre til landsretten med sit forsøg på at få fat i svindeldømte Britta Nielsens pensionsmidler.

Tidligere på måneden afviste Københavns Byret et krav om at beslaglægge to pensionskonti med en værdi på samlet lidt over 800.000 kroner.

- Vi tror ikke på, at landsretten vil komme til et andet resultat end byretten, siger specialanklager Stig Paulsen.

Byrettens begrundelse var, at anklagemyndigheden allerede har fået anmodningen afvist af Højesteret i februar i år. Spørgsmålet havde da været behandlet i både by- og landsret, inden det kom til den højeste instans.

Stig Paulsen stillede dog kravet på ny i byretten og argumenterede i et retsmøde 15. juni for, at sagen nu handlede om noget andet.

Han henviste til, at Britta Nielsen kunne have begyndt at få udbetalt pensionerne allerede fra 2017 og 2019.

Som udgangspunkt er pensioner beskyttet, men det er med tanken om, at man stadig skal kunne leve et beskedent og ordentligt liv, forklarede anklageren.

- Men det fremføres også, at henstår pensionen i længere tid uden at blive hævet, kan de grunde ikke længere være til stede, sagde Stig Paulsen.

Stig Paulsen fortæller, at sagen måske vil stå anderledes, hvis Britta Nielsen på et tidspunkt får udbetalt kapitalpensionen og begynder at få udbetalt ratepensionen. Men det er ikke sikkert, at man vil kunne tage pengene.

Det var i februar 2020, at Britta Nielsen blev dømt for via sit job i Socialstyrelsen at have bedraget det offentlige for 117 millioner kroner. Hun fik en dom på seks år og seks måneders fængsel.

Desuden blev det afgjort, at 113 millioner kroner skulle konfiskeres, men det er kun lykkedes at få en mindre del kradset ind.

I marts i år indgik Britta Nielsen en afdragsordning, hvor hun betaler 2500 kroner af gælden hver måned, og den har hun ind til videre overholdt.

Men der er lang vej til at betale milliongælden, der nu er vokset til 125 millioner kroner på grund af renter.

Britta Nielsen brugte blandt andet de mange millioner på dyre heste, biler og grunde i Sydafrika. Hendes tre voksne børn fik også del i en del af millionerne, og de er siden dømt for groft hæleri.

Der er hentet omkring fem millioner kroner ind i konkursboet efter Britta Nielsen, og kurator Boris Frederiksen oplyser, at det spor stort set er afsluttet.

/ritzau/