Debutant med kolossalt potentiale

Josefine Klougarts debutroman om en opvækst på Mols i 1980'erne er prosa og poesi på én gang. Med bogen demonstrerer hun et lysende talent for at forme præcise sansninger og kloge overvejelser i og med sproget

Josefine Klougart er født i 1985 og går på Forfatterskolen. Hun har tidligere læst kunsthistorie og litteraturhistorie på Aarhus Universitet og debuterer som forfatter med "Stigninger og fald". --
Josefine Klougart er født i 1985 og går på Forfatterskolen. Hun har tidligere læst kunsthistorie og litteraturhistorie på Aarhus Universitet og debuterer som forfatter med "Stigninger og fald". -- Foto: Sofie Amalie Klougart, www.sak-photo.dk

Man skal være varsom med at skrive om en bog, at den er det bedste, man længe har læst. For hvor lang er ens hukommelse, når det kommer til stykket, og hvor megen glimrende litteratur findes der ikke? Alligevel tør jeg godt sige, at Josefine Klougarts debutroman rører noget i mig, som sjældent røres, den åbner for døre, der ofte er lukkede.

Bogen kan det, al god litteratur kan: Den kan forbløffe i sine sammenstillinger af det velkendte, den kan forføre i kraft af sit sproglige overskud, og den kan begejstre, bedrøve og berolige sindet. Bogen vækker øjeblikkelig fascination under læsningen – for hvordan er det muligt for så ung en forfatter at skrive så elegant og sikkert om de sværeste emner? – og efterfølgende virker den som en magnet for hele ens tankeliv: Hvad er det for en verden, vi bliver stillet over for i bogen, og hvad kan vi lære af de erfaringer, den unge forfatter har skrevet sig frem til?

Josefine Klougart er født i 1985, hun går på Forfatterskolen, og bogen er som sagt hendes debut. På titelbladet står der "roman", en genreangivelse, som allerede undermineres af den udpræget lyriske titel "Stigninger og fald".

For Josefine Klougart angiver stigninger og fald en livsrytme og en rytme i sindet, dannet som allegorier over de konkrete stigninger og fald i landskabet på Mols. Her i Mols Bjerge er forfatteren født og opvokset, og det er med udgangspunkt i denne barndom og dette landskab, at fiktionen er skrevet frem.

Der er på ingen måde tale om en roman i traditionel forstand. Man finder ingen sammenhængende historie, ingen psykologisk udvikling fra umodenhed til modenhed. Bogens lyriske princip er cirklen eller bedre spiralen, der går stadig dybere ned og ind i en mental tilstand, til forskel fra den fortællende linje. Det er refleksion og sansning, prosa og poesi i en skøn forening.

Den jegfortæller, vi møder i bogen, tiltales ved navnet Josefine. Dette greb, som indikerer en identitet mellem forfatter og fortæller, er et meget brugt og måske også overbrugt kunstgreb, i den unge danske litteratur.

Bogen beskriver jegfortællerens erindringer om sin hest, sine søskende, sin mormor og særligt sine forældre. Relationen mellem den usædvanligt sensitive jegfortæller og moderen, der tilsyneladende kæmper mod dødelig sygdom og frysende ensomhed, er nok den mest intense og hjerteskærende i bogen.

Selvom jegfortælleren kun er en pige med blå mærker på benene, involverer hun sig fuldt og helt i de voksnes glæder og sorger. Hun lever så langtfra en bekymringsløs barndom, men tager smerte, afsavn og lidelse ind i sin verden ved siden af lykkefølelsen og glæden. Dette dobbeltblik på livet, at godt og ondt, stigninger og fald altid følges ad og afløser hinanden, er bogens afgørende indsigt.

Med denne fremragende debut demonstrerer Josefine Klougart et lysende talent for at forme præcise sansninger og kloge overvejelser i og med sproget. Hvad kan det ikke blive til i fremtiden?

Josefine Klougart: Stigninger og fald. 172 sider. 250 kroner. Rosinante. Udkommer i dag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk