En anden middelalder

Pil Dahlerup kaster overraskende nyt lys på middelalderen i tredje bind af sin litteraturhistorie

Pil Dahlerup skriver blandt andet om ridderlegenden Skt. Georg, her afbildet i et middelalderligt manuskript. -
Pil Dahlerup skriver blandt andet om ridderlegenden Skt. Georg, her afbildet i et middelalderligt manuskript. -. Foto: Wikimedia Commons.

Pil Dahlerup er nu med tredje bind af sit ene kvinde-projekt, "Dansk litteraturhistorie fra tidligste tid og frem", nået til den korte, men spændende periode 1482-1523.

"Sanselig middelalder" kalder hun feltet. Er man vant til andre litteraturhistoriers fortællende fremfærd med bred penselføring, så bliver man overrasket over fremgangsmåden i dette bind.

Det har da også undertitlen "Litterære perspektiver på danske tekster 1482-1523" og har fokus især på det nyopdukkede bogtryks fremme af middelalderlige populære skrifter.

Man skal altså ikke vente en gennemgående fortælling om denne periode.

Derimod får man uhyre indsigtsfulde punktnedlag på en række væsentlige områder og tekster. Kapitlerne hedder blandt andet: "Utopier og drømmelande", "Bønner til en såret krop", "Skt. Georg – en pansret kraft", "Noli me tangere – Maria Magdalena".

Pil Dahlerup er en stor pædagog, og noget af det vigtigste, hun gør, er at oversætte disse vanskeligt bogstaverede middelalderlige tekster til forståeligt dansk, så interesserede let kan læse sig ind på de udvalgte steder.

Dertil er bogen rigt illustreret med især billeder af kalkmalerier, der kommenteres relevant og gør fremstillingen levende i de enkelte afsnit. Det er samtidig en uhyre videnskabelig bog, der diskuterer for og imod tidligere tolkninger af teksterne og perioden og desuden rummer henvisninger i hobetal. Mærkeligt nok glimrer karnevalsideologen Mihail Bachtin helt ved sit fravær, skønt det sådan set er hans middelaldersyn med modsætningen mellem kirke og folk, som Dahlerup argumenterer imod. Hun er i afsnittet "Deformationer" tæt inde på Bachtins felt: karnevallet, men kalder det i stedet "fastelavn" og undgår dermed Bachtin, som hun må regne for uvidenskabelig (som også andre gør) med hensyn til middelalderkilderne.

Hendes hovedpointe er, at sanseligheden ikke står som en modsætning til Gud, men tværtimod er den måde, hvorigennem man forstår Gud i senmiddelalderen. Og hendes bog skal undersøge sanselighedens verbale udtryk, der de fleste steder peger på en åndelighed.

Hendes gennemgange fører frem til, at det ikke er rigtigt at arbejde med en kulturkløft mellem kirke og undertrykt befolkning.

Litteratur i vores forstand af ordet er der heller ikke tale om i teksterne, men hvis man nøjes med at tale om litteratur som ordkunst er der meget at iagttage. Bogtrykkerkunsten førte til en drejning mod ordet, og sat sammen med den iagttagede sanselighed viser det frem mod Reformationen som ikke bare nogle enkeltes værk, men et led i en kulturel bevægelse.

Pil Dahlerups ærinde er tydeligt at moderere lystprincippet som særligt karakteristisk for senmiddelalderen, og hun vil gerne se sanseligheden som meget bredere end blot den seksuelle eller erotiske lyst. Gennem sine analyser får hun gjort teksterne mere tvetydige, så moderne mennesker ikke så let tror, at lystprincippet var så enerådende, som de med Bachtin har været tilbøjelige til at tro.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Pil Dahlerup: Sanselig senmiddelalder. Litterære perspektiver på danske tekster 1482-1523. 560 sider. 398 kroner. Aarhus Universitetsforlag.