En lille smule glæde i livets jammerdal

Film "Mig og Melody" er en kærlighedskomedie af den klassiske Woody Allen-slags. Dermed også sagt, at det bliver lidt monomant i længden

Hovedpersonen Boris Yellnikoff (Larry David) er et godt gammeldags brokkehoved. Han ved bedre end alle andre, hvad der er galt med alting, men pigen Melody (Evan Rachel Wood) lyser imidlertid tilværelsen lidt op. --
Hovedpersonen Boris Yellnikoff (Larry David) er et godt gammeldags brokkehoved. Han ved bedre end alle andre, hvad der er galt med alting, men pigen Melody (Evan Rachel Wood) lyser imidlertid tilværelsen lidt op. --. Foto: SF Film.

Woody Allens neurotiske, intellektuelle newyorker-jøde er blevet gammel. Den nu 74-årige instruktør spiller ikke længere rollen selv, men alligevel genkender vi den hurtigtsnakkende, dødsangste og noget overlegne karakter, vi har kendt i over 30 år.

I dette års film vender Allen efter et par film, der har udspillet sig i Europa, tilbage til sin naturlige biotop, New York. Med vid og elegance skildrer han i "Mig og Melody", som filmen hedder på dansk med reference til det Allen-brand, der blev skabt med de danske oversættelser af hans tidlige film som "Mig og moneterne", "Mig og Annie", en pensioneret fysikers livtag med kærligheden – på selvmordets rand.

Boris Yellnikoff er et godt gammeldags brokkehoved. Han ved bedre end alle andre, hvad der er galt med alting. Og det er ikke så lidt. Især kærligheden er noget bras, og selv har Boris forsøgt at begå selvmord ved at kaste sig ud af vinduet, da det gik op for ham, at han og hans kone passede for godt til hinanden. Han var så "uheldig", at en baldakin afbødede faldet, så nu halter han rundt – og bor alene. En dag møder han et sandt Guds ord fra landet, den unge, naive sydstats-skønhedsdronning Melody. Modvilligt lader han hende overnatte på sin sofa, og skønt han overøser hende med sarkastiske bemærkninger om hendes uduelighed, forelsker hun sig i ham.

Boris henvender sig ofte til os tilskuere. Han ved nemlig i modsætning til alle de andre karakterer, at han er en karakter i en film – at han "kan se det store billede", som han siger. Ellers er han en kyniker, hvis livsfilosofi er, at man for i det mindste at opleve en lille smule glæde i denne jammerdal må gribe efter lykken med de få midler, der måtte virke: "Whatever Works", som filmens originaltitel lyder.

"Mig og Melody" er en kærlighedskomedie af den klassiske Allen-slags. Dermed også sagt, at det bliver lidt monomant i længden. Og så kan det godt være vanskeligt ikke at hente sin viden om Allens privatliv ind, mens man ser den.

"Mig og Melody". USA 2009. Instruktion: Woody Allen. 92 minutter. Premiere den 1. januar i 11 biografer.

kultur@kristeligt-dagblad.dk