Prøv avisen

En mor har bare at være perfekt

Den norske forfatter Helene Uri har skrevet en nuanceret roman om moderrollen og sorgen over at miste et barn

Moderkærligheden skal helst være fuldstændig udelt, det ligger nærmest i definitionen af den: Den skal være uselvisk, selvopofrende og allestedsnærværende. Men meget få mødre er vel så engleagtige? Den norske forfatter Helene Uri tager med romanen "Engel af nylon" fat i mange af den moderne moderrolles psykologiske problemstillinger. Problemer, der fører til, at kvinder får ondt i maven af dårlig samvittighed, fordi de ikke kan leve op til idealerne.

"Engel af nylon" handler om Beate, der er en velfungerende afdelingsleder i et departement i Norge. Hun bliver lykkeligt gift med Bernt, der er advokat. Han er en god scoring, synes Beate selv, og han er tilmed fabelagtigt god i sengen, hvilket Beate heller ikke undlader at gøre opmærksom på flere gange i bogen. På deres bryllupsrejse bliver hun naturligvis gravid, så alt skulle sådan set være helt perfekt for Beate.

Beate har også altid troet, at hun skulle være den perfekte mor. Sådan går det bare ikke helt, da hun bliver mor til Fie. Beate er nemlig ikke glad. Først tillægger hun det – uden at konsultere læge – en såkaldt '"baby blues", som er en normal reaktion efter en fødsel, sidenhen overvejer hun, om hun har fødselsdepression eller endnu værre: en fødselspsykose.

Hun ender med den selvdestruktive diagnose af sig selv, at hun ikke elsker sit barn: "En mor vil altid elske sit barn, sagde Karianne. Men her tog Karianne fejl. For ikke alle mødre elsker deres børn," tænker Beate. Men hun holder det for sig selv, taler ikke med nogen, ej heller med sin perfekte mand. Beate er dog udadtil stadig en god og omsorgsfuld mor. Hun gør alle de rigtige ting efter vor tids idealer for børneopdragelse og samvær.

Der sker imidlertid det grufulde, at Fie dør som femårig – uden her at afsløre hvordan – og Beate tvinges til at forholde sig til sig selv. Hun må bearbejde sin egen skyld og sorg over tabet af sin datter. Det er denne forfærdelige situation, der er anledningen til Beates fortælling.

I denne sine steder næsten psykoanalytiske beskrivelse af sorgbearbejdningen bliver det efterhånden også klart for læseren, at Beate selv har haft en problematisk mor, der var maniodepressiv. Det er stærkt medvirkende til Beates perfektionisme i alle livets forhold, og det har givet hende problemer i hendes egen moderrolle med en uforenelig ambivalens.

Men Helene Uris roman er mere end blot en fortælling om, at familietraumer kan give problemer for de voksne børn, når de selv skal være forældre. "Engel i nylon" er også en særdeles tankevækkende beskrivelse af vor tids moderrolle som en vidtgående selvdisciplinering af kvinder, hvor deres kærlighed til børnene fordres at skulle være fuldstændig utvetydig hele tiden i deres bevidsthed.

Der må ikke være nogen tvivl i moderrollen, også selvom den på ingen måde udtrykkes direkte over for barnet. "Engel af nylon" er en rigtig god – måske til tider temmelig dyster, men også velskrevet bog om den svære moderrolle, som også far – og alle andre – kan læse med stort psykologisk udbytte.

Helene Uri: Engel af nylon. Oversat af Charlotte Kornerup. 230 sider. 249 kroner. Klim.