Prøv avisen

En tvivlende troende

Man kan ikke sige, at moder Teresa mistede troen. Hun mistede aldrig overbevisningen eller ønsket om i troen at blive forenet med Jesus, som hun engang havde været det. Men det fremgår af bogen, at hun mistede følelsen. Hun følte ikke mere noget ved den tro, som hun til det sidste var overbevist om var sand. Moder Teresa døde som 87-årig i 1997. – Foto: .

Moder Teresas usædvanlige historie lægges frem i enestående samling af private breve og notater

Moder Teresas navn er kendt og elsket af millioner af mennesker over hele verden. Også i folkekirken har hun sine medarbejdere i form af de mange moder Teresa-strikkeklubber, hvor der er blevet fabrikeret i hundredvis af tæpper til Indiens allerfattigste.

Moder Teresas historie er da også ganske usædvanlig. Et nyt stort værk "Kom og vær mit lys" giver et ganske enestående indblik i denne karismatiske kvindes liv og frem for alt i hendes åndelige univers. Bogen indeholder en stor samling af moder Teresas private breve og notater. Ja, faktisk er der tale om en række dokumenter, som moder Teresa selv ønskede skulle tilintetgøres efter hendes død. Alt sammen redigeret og omhyggeligt kommenteret af en ordensbroder fra moder Teresas egen orden. Der er derfor ifølge sagens natur også tale om en slags helgenbiografi. Moder Teresa blev saligkåret af paven i 2003.

Moder Teresa blev født i Albanien i 1910. Hun blev døbt Agnes Gonxha Bojaxhiu, men tog som nonne navnet Teresa efter sin skytshelgen, karmeliternonnen Thérèse af Lisieux. Allerede da moder Teresa som femårig modtog sin førte kommunion, følte hun en særlig tilknytning til Jesu hjerte. Og som 12-årig var hun sikker på, at hun ville være missionær. Som 18-årig indtrådte hun i Loreto-ordenen i Dublin, men blev allerede året efter sendt til Indien. Moder Teresa blev uddannet lærer og underviste i 19 år på en missionsskole i Calcutta, som hun senere blev leder af.

Hun var en dygtig og meget afholdt lærer med stor kærlighed til sit arbejde. Alligevel fandt moder Teresa ret hurtigt ud af, at hendes kald var et andet. Hun ønskede at gå til "de fattigste af de fattigste" af Indiens befolkning. Ja, mere end det: Hun ønskede at blive som en af dem. Blive inder, klæde sig som dem og leve lige så fattig som dem og uden ordenens beskyttelse. Derfor ville moder Teresa træde ud af sin orden og arbejde alene som lægsøster. Det skulle vise sig at blive ganske vanskeligt. Men endelig i januar 1948 fik hun tilladelse til i et år på "orlov" fra sin orden at afprøve sin idé.

Baggrunden for moder Teresas ønske var en række åndelige oplevelser. Hun havde hørt, hvad hun altid senere betegnede som "stemmen"; denne Jesu stemme fortalte hende om Jesu tørst på korset efter kærlighed og sjæle. Hendes inderligste ønske var at dele Jesu lidelse og lindre hans tørst.

"Stemmen" havde også sagt til hende: "Jeg vil have indiske nonner. Kærlighedens missionærer, som vil være min kærligheds ild blandt de fattige, de syge, de døende og de små børn. De fattige vil jeg have dig til at føre til mig, og de søstre, der vil give deres liv som ofre for min kærlighed, vil bringe disse sjæle til mig. Jeg ved godt, at du er det mest uduelige menneske svag og syndig, men netop fordi du er det vil jeg bruge dig til min ære. Vil du nægte?" Desuden havde moder Teresa haft tre afgørende såkaldte lokutioner (eller overnaturlige ord) der opfattes som "manifestationer af Guds tanker". Disse manifestationer handlede alle om kaldet til at gå til "de fattigste af de fattigste".

Moder Teresa levede en periode i en tilstand, der minder om de klassiske kristne mystikeres. Ikke desto mindre var hendes foresatte særdeles forbeholdne, ikke blot over for hendes ønske om at "begynde for sig selv", men i lige så høj grad over for de religiøse erfaringer, som befæstede hendes ønske. En ganske typisk reaktion blandt katolske ordensfolk, for hvem netop blandingen af snusfornuft og overnaturlige religiøse oplevelser er så karakteristisk.

Det var også i denne periode, nemlig i 1942, at moder Teresa aflagde sit ekstra, hemmelige løfte om "under dødssyndens straf altid at give Gud hvad som helst, han måtte bede om ikke at nægte ham noget". Moder Teresa tiggede og bad sine foresatte. Hendes stærke vilje, ja, stædighed, fornægtede sig ikke. Hun var til det fuldkomne lydig og ydmyg, men hun gav aldrig op. Og hun fik sin vilje. Og som vi alle ved blev hendes arbejde en stor succes. "Kærlighedens Missionærer" voksede under hendes myndige lederskab næsten eksplosivt ud over hele verden.

Men samtidig med at moder Teresa med den største ildhu vejledte sine søstre i, hvordan de med glad sind skulle elske Jesus, og med sin utrolige energi og opofrelse var det mest strålende forbillede og til stadig inspiration for alle dem, hun efterhånden blev moder for, brød hendes egen indre trosverden sammen.

Hvad verden ikke før har vidst er, at moder Teresa levede resten af sit liv i en tilstand af total sjælelig ensomhed og mørke. Med hendes egne ord: "Mørket er så mørkt og jeg er alene. Uønsket, forladt. Ensomheden i det hjerte, der længes efter kærlighed, er uudholdelig. Hvor er min tro? Selv dybt nede, inderst inde, er der ikke andet end tomhed og mørke I mit hjerte er ingen tro ingen kærlighed ingen tillid der er så megen smerte længselens smerte, smerten over ikke at være ønsket. Jeg ønsker af hele min sjæls kraft at have Gud og dog er der mellem os en frygtelig adskillelse. Jeg beder ikke længere jeg siger ordene i fællesbønnen og gør mit yderste for af hvert ord at suge den sødme ud, som det kan give. Men min bøn om fællesskab er der ikke længere."

Moder Teresa bar dette helt alene. Kun til sine skriftefædre betroede hun sig undertiden, dog sjældnere og sjældnere gennem de mange år, indtil sin død som 87-årig i 1997. Og efterhånden lærte hun at forstå sin tilstand som netop den måde, hvorpå Gud selv ønskede at hendes forhold til ham skulle være.

Man kan således ikke sige, at moder Teresa mistede troen. Hun mistede aldrig overbevisningen eller ønsket om i troen at blive forenet med Jesus, som hun engang havde været det. Men man kan sige, at hun mistede følelsen. Hun følte ikke mere noget ved den tro, som hun til det sidste var overbevist om var sand. Og hun levede på den tro og bar dens vidnesbyrd frem for andre med stor overbevisnings- kraft. " Kom og vær mit lys" er en enestående dokumentation af en tvivlende troende. Derfor er bogen på trods af sit undertiden meget indforståede katolske sprogbrug en uhyre vedkommende bog også for lutherske protestanter.

Bogen er forsynet med mange oplysende noter, men man savner en tidstavle som holdepunkt for de mange biografiske data.

Moder Teresa: Kom og vær mit lys. Helgenen fra Calcuttas private breve og notater. Redigeret og kommenteret af Brian Kolodiejchuk. Oversat af Mette Tvermoes. 370 sider. 299 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag. Udkommer i dag.Læs interview med bogens redaktør Brian Kolodiejchuk i LivSjæl-sektionen her.kultur@kristeligt-dagblad.dk

Foto: .