Er konservative døde hvide mænd?

Forfatterne J.R.R. Tolkien og T.S. Eliot, filosoffen Michael Oakeshott og politikeren Barry Goldwatert tages ...

Forfatterne J.R.R. Tolkien og T.S. Eliot, filosoffen Michael Oakeshott og politikeren Barry Goldwatert tages under kærlig og vidende behandling i bogen. Men særlig fremadrettede og moderne fremstår d'herrers filosofiske tanker nu ikke. -- Foto: og arkiv. / Scanpix

Foto: og arkiv. / Scanpix

Foto: og arkiv. / Scanpix

En antologi om moderne konservatisme, "11 konservative tænkere", præsenterer den politiske retning som en verdensfjern og fortidig affære

Der er udkommet en del danske konservative og/eller borgerlige antologier i det årti, der netop er udrunden. Deres anmelder ved det, fordi han selv har bidraget til tre af dem: "Forandre for at bevare", redigeret af Anders Ehlers Dam (Gyldendal 2003), "Den konservative årstid", redigeret af Brian Mikkelsen (Hovedland 2004) og "Velfærd tur-retur", redigeret af Niels Lillelund og Flemming Rose (Gyldendal 2005). Men der var flere endnu, og nu kommer der så endnu én, udgivet af den liberale tænketank Cepos med bidrag af blandt andre David Gress, Hans Hauge, Mikael Jalving, Thue Kjærhus og Kasper Støvring.

Denne antologibølge afspejler selvfølgelig det forhold, at 00'erne har været værdi- eller kulturkampens årti, men bøgerne har også prøvet at udfylde et tomrum. Danmark har i nyere tid ikke forekommet overbelastet af intellektuel borgerlighed. Det er typisk enkeltnavne som nu afdøde Henning Fonsmark eller udenrigsminister Per Stig Møller (K), der nævnes.

Der er da også mange problemer, der melder sig for en nærmere bestemmelse af borgerlighed som idépolitisk tradition. De to store klassiske borgerlige "ismer" – konservatisme og liberalisme – står på mange måder ganske fjernt fra hinanden, hvis de skal tages idéhistorisk på ordet. Cepos, der står bag denne udgivelse, er i sit udgangspunkt liberalistisk – en liberal tænketank – men den borgerlige dagsorden har i 00'erne været mere værdikonservativ og handlet om "sammenhængskraft", nation og kultur.

Og hvordan er det nu med religionen? Har borgerligheden og konservatismen en særlig affinitet til religion eller til bestemte konfessioner frem for andre? Er en prototypisk konservativ også kristen, helst katolsk? Eller kan han lige så godt være ateist?

Det borgerlige billede bliver også mere mudret af en indgroet tradition på venstrefløjen for at stemple enhver kritik af samme venstrefløj som at "gå de borgerliges ærinde". En del ufrivillige konvertitter havner på den måde i den borgerlige lejr. Ralf Pittelkow og Karen Jespersen opfatter næppe sig selv som konservative, og man kan stadigvæk skændes om, hvorvidt den afdøde forfatter Henrik Stangerup var en borgerlig tænker eller en kritisk kulturradikal.

Selvom den ene af redaktørerne, Henrik Gade Jensen, i sit forord behjertet sondrer mellem forskellige slags konservatisme, kan man ikke sige, at antologien prøver at udrede alt dette. I stedet går den back to basics og "goes international" ved at lave intellektuelle portrætartikler af en række store og næsten alle sammen afdøde konservative tænkere: filosoffer som Tocqueville, Michael Oakeshott, Alasdair MacIntyre og Roger Scruton, en politiker som Barry Goldwater, forfattere og litterater som Tolkien, T. S. Eliot og Allan Bloom og en kommentator, pseudonymet Theodore Dalrymple (Anthony Daniels). Det er glimrende, det hele er seriøst og meget er læseværdigt, selv om det også er ganske krævende, skriv nu endelig så langt som du overhovedet kan og orker, synes i nogle tilfælde at have været redaktørernes besked til skribenterne.

Langt de fleste af disse konservative tænkere er døde, hvide angelsaksiske mænd. Da den prototypiske konservative tænker endnu levede, sad han i slåbrok og slippers i sit store bibliotek, puffede lidt på piben, greb ud efter de udødelige klassikere på hylderne – ahhh, Platon og Shakespeare – og ind i mellem trissede han lidt hen til vinduet og så hovedrystende ud på verdens dårskab. Dette billede melder sig på nethinden under læsningen, og hvor dragende det end kan være for nogle, herunder Deres anmelder, så giver det alligevel et uheldigt indtryk af konservatisme som en specialitet for en fortidig, kulturel enklave.

En af de få nulevende, Dalrymple, der oven i købet har ganske konkrete erfaringer med at arbejde som læge i verdens brændpunkter, kan desværre ikke opveje dette billede af verdensfjernhed. Ifølge fremstillingen mener han, at de sociale problemer i nutidens engelske underklasse såsom druk, vold og brudte ægteskaber, skyldes en nedsivning af elitens moralske normløshed siden 1968. Men det må jo logisk implicere, at der ikke var slet så mange problemer tidligere, og at underklassen levede i en normativ idyl. Kan det virkelig være sandt? Jeg bliver nødt til at genlæse Charles Dickens og andre for at se efter.

Portrætformen blokerer for, at man kan følge den konservative tænkning i dens mere tværgående, tematiske spor. Tænkerne blokerer for tænkningen. Alle disse enkeltpersoner kommer til at virke som indespærrede i deres egne, idiosynkratiske temperamenter. Bogen skriger på brudflader og interne rivegilder.

For slet ikke at tale om den aktualisering, der dog åbenlyst ikke har været ærindet. Men måske er det konservative idégods efterhånden ganske velbelyst, og man kan i stedet spørge: Hvilke udfordringer stiller en moderne verden konservatismen over for? Hvordan kan den omsættes i praktisk politik? Og hvorfor har en borgerlig intellektuel tradition haft så svært ved at finde fodfæste i Danmark?

Bogen præsenteres i morgen ved en konference kl. 17-19 på CEPOS, Landgreven 3,3. sal, 1301 København K. Her vil justitsminister Brian Mikkelsen give et bud på en moderne konservatisme og bogens forfattere vil diskutere konservatismens nutidige relevans

Rasmus Fonnesbæk Andersen og Henrik Gade Jensen (red.): 11 konservative tænkere. 294 sider. 199 kroner. CEPOS
.

kultur@kristeligt-dagblad.dk