Evig tåge i et fredfyldt sind

Filmen "The Men Who Stare At Goats" har klart kultpotentiale, men stiller sig desværre tilfreds med fjollet, hvor den burde være visionær

George Clooney i den finurlige film med kultpotentiale. --
George Clooney i den finurlige film med kultpotentiale. -- Foto: Sandrew Metronome.

"The Men Who Stare At Goats" er en vanvittig, men ikke vanvittig nok skrøne. Om den amerikanske hærs hemmelige eksperimenter med synskhed, dræbende blikke og alternativ krigsførelse hinsides vaneforestillinger om den menneskelige bevidsthed. Journalisten Bob Wilton må gøre op med sig selv, om han sidder over for en gal mand eller over for sit livs scoop. Men Bob lader tvivlen komme Lyn Cassady til gode, og de to mænd slår følge på mission ind i Irak.

Lyn var i 1970'erne en del af Bill Djangos new age-inspirerede psi-eksperimenter. Enhedens mest talentfulde, indtil han blev forledt til at bruge sine særlige evner til at dræbe en ged. Kort efter gik enheden i opløsning, og Lyn og Bill blev smidt ud af hæren. Efter årtier er han blevet kaldt tilbage i tjeneste, hævder han. Han virker ikke synderligt overbevisende, og det eneste belæg for særlige evner er, at han kan blive ved med at forudsige, om Bob slår plat eller krone med sin mønt.

Ewan McGregor og George Clooney er Bob og Lyn, som snart støder til Bill Django, der i skikkelse af Jeff Bridges har lånt ikke så få af ticks og tankemønstre af den legendariske The Dude fra kultfilmen "The Big Lebowski". Blot er fniseurten erstattet af lsd.

Grant Heslovs instruktørdebut om mændene, som stirrer geder til døde, minder mest af alt om George Clooneys "Confessions of a Dangerous Mind" eller Steven Soderberghs "The Informant". Og der er et klart kultpotentiale i filmen, der arbejder sig op mod et gigantisk syretrip, der dog – og desværre – kun ses udefra. Dette er filmens afgjorte begrænsning. At den stiller sig tilfreds med fjollet, hvor den burde være visionær. At alt ses igennem Bobs vantro øjne i stedet for Lyns eller Bills virkelighedsforvridende bevidsthed. Som instruktør udglatter og normaliserer Grant Heslov de elementer i Peter Straughans manuskript, som i hænderne på en Terry Gilliam ville danne fundamentet for et sandt galmandsværk. Man skimter storheden og det egenartede, men kun som den mulighed, filmen og instruktøren ikke griber.

The Men Who Stare at Goats. USA 2009. Instruktion: Grant Heslov. 94 minutter. Premiere i 11 biografer.

kultur@kristeligt-dagblad.dk