I begyndelsen er det bare lyde. Katie fornemmer, at deres kilde skal findes uden for det normale. Kæresten Micah er skeptisk, men sætter et kamera op for at dokumentere, hvad der sker, mens de sover. Der må være en rationel forklaring. Og ellers kan det filmiske scoop gøre dem rige.
Lavbudgetgyseren "Paranormal Activity" har gjort instruktøren Oren Peli til en rig mand. Med et par ukendte skuespillere, der ofte selv håndterer kameraet, har han optaget den film, som i oktober toppede de amerikanske hitlister. Eller det vil sige, "Paranormal Activity" eksisterer i to udgaver.
Kun få har været opmærksomme på den minimalistiske gyser fra 2007, som dokumenterer, hvor lidt handling der skal til for at skabe uhygge. Den har ellers i en tid ligget på internettet til enhver med en smule computersnilde. Når markedskræfterne bringer en mindre raffineret udgave til biograferne, kan ingen fortænkes i at hente en kopi af den film, man ikke på anden vis kan få lov at betale for at se.
Biograffænomenet "Paranormal Activity" er det meste af vejen den samme film. Kun slutningen er ændret. I 2007 bliver parret efter den sidste gruopvækkende nat i huset fundet af politiet i Los Angeles. Men publikum vil tilsyneladende have det hårdt og direkte. Hvis spændingsopbygningen slutter med et sagte gys, vil uhyggen og det maveknugende ubehag blive siddende i kroppen efter filmen. Derfor slutter den nye version med et højlydt "Bøøøh", der i to omgange får tilskueren til at hoppe i sædet. En forsikring om, at der er tale om en gyser og ikke noget med relevans for tilskuerens egen nattesøvn.
"Paranormal Activity" er ikke så stramt komponeret som ønskeligt. Unødvendigt inddrages begivenheder, der ligger uden for dramaets koncentrerede tid. Men selvom den nye slutning er en form for vandalisering af en mere radikal film, er der stadig tale om et genrefornyende og gedigent skræmmende værk.
Paranormal Activity. USA 2007/2009. Instruktion: Oren Peli. 86 minutter. Premiere over hele landet.
kultur@kristeligt-dagblad.dk