Prøv avisen

Rundt om Bornholm på lidt for omstændelig vis

Hans Henrik Møller har skrevet en roman om fortidens Bornholm og dens befolkning. Her ses Ekkodalen. Foto: Wikimedia Commons

Hans Henrik Møllers stort anlagte roman imponerer med sin viden, men er langtfra noget fuldkomment mesterværk

"Burgundia" er navnet på en coaster, der af uforklarlige grunde går under i 1958 på vej til Rønne. Navnet Burgundia er det latinske ord for Bornholm, og det er samtidig titlen på Hans Henrik Møllers kæmpestore roman om fortidens Bornholm og dens befolkning.

Den vedlagte pressemeddelelse til romanen gør alt for at overbevise avisernes redaktører om bogens kvaliteter. Efter et resumé af bogen leverer forlaget en begejstret forhåndsanmeldelse, hvor sproget beskrives som "i særklasse", og romanens historier siges at være "vedkommende". Det er rigtignok vanskeligt at få bøger anmeldt, men hvorfor kan forlaget ikke overlade det til anmelderne at vurdere bogens kvalitet? Min vurdering af sprog og stil i Hans Henrik Møllers roman såvel som historiernes appel adskiller sig da også betydeligt fra forlagets.

Efter min mening er sproget i "Burgundia" godt og varieret, men det er også noget stift i sætningskonstruktionerne, og det er uden musikalitet eller poetisk billedkraft. Romanens stil ligner mere et mundret krønikesprog end en individuel, litterært prosastil, og sammenlignet med de bedste stilister er det noget uopfindsomt. Et eksempel, hvor talen falder på Bornholm og dens befolkning, kan gives:

"Noget helt andet er det selvfølgelig, hvis talen falder på de levende, på ens naboer eller deres slægt, for selvom øens omfang som sagt er begrænset og lader sig overskue, så er familieforholdene omvendt så indviklede og filtrede som et nøgle garn, katten har leget med, at det kræver stor tålmodighed og sans for detaljen at få det hele redt ud ..."

Billedet med det filtrede garnnøgle, katten har leget med, er for velkendt til at kunne skabe et stærkt indre billede hos læseren, og sådan er det ofte i romanen. Omtalen af de indviklede familieforhold på øen, som det kræver stor tålmodighed at rede ud for fortælleren, er derimod ganske præcis. Ikke mange andre romaner i nyere dansk litteratur er så rige på personer som denne. Ikke blot én slægt, men hele to slægters historie oprulles hen over romanens 430 tæt besatte sider. Familierne Holm og Lind beskrives med største omhu og ned i mindste detalje, og skulle man fare vild i relationerne, så er familiernes stamtræ anført som appendiks bagerst i bogen.

Der er historier om tilberedning af sild, om fårehold ved Vang, om stormfloden over Svaneke og om den religiøse vækkelse på øen, og der er omtaler af bryllupper og begravelser, dans og forførelse, sygdom og død. Ofte fremstår historierne som udslag af en levende fantasi, myter og overlevering, mens miljøer og historiske forhold er gengivet med videnskabelig akkuratesse.

For en bornholmer kan forfatterens vidtrækkende indsigt i øens historie tænkes at være interessant og vedkommende, men efter min mening drukner romanen i omstændelige beskrivelser og temmelig eksotiske karakterer.

Der savnes en mere fintfølende psykologi og en dybere refleksion over de mellemmenneskelige forhold. Det specifikke i romanen bliver ikke tilstrækkelig alment og det almene ikke tilstrækkelig individuelt.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Hans Henrik Møller: Burgundia. 431 sider. 249 kroner. Hovedland.