Selvom man ikke interesserer sig for design, er Chanel – og har været det i snart 100 år – et uundgåeligt modefænomen. Historien om skaberen af det verdensomspændende tøj- og parfumebrand, Gabrielle Chanel, er på mange måder et særegent eventyr, som er blevet til den franske film "Coco før Chanel".
Gabrielle Chanels historie følger dog ikke eventyrets romantiske dogmer, hvor prinsessen til sidst vinder sin prins. Til gengæld er der tale om den amerikanske drøm i franske klæder: En lille pige fødtes i trange kår uden de store muligheder eller kunstneriske eller håndværksmæssige talenter, men med en unik sans for den verden, der skulle erobres, og blev det. Det er ikke kærligheden, der er central i "Coco før Chanel", men vejen til Paris' catwalk-podier.
Bedårende Audrey Tautou, kendt fra filmene "Amélie fra Montmartre" og "En lang forelskelse", er Gabrielle Chanel, som fødes i 1883 i et lille ydmygt, landligt hjem og kom på børnehjem i en tidlig alder. Som 18-årig får hun arbejde hos en skrædder og optræder på byens caféer med sangen om Coco, deraf Gabrielles kælenavn gennem hele livet.
Playboyen Étienne Balsan opdager Coco og lader hende bo som sin kurtisane på sit flotte landsted, tager hende med til hestevæddeløb og udsvævende fester. Coco altid i hjemmelavede antræk. Hun ligner aldrig de franske madames bourgeoises med korset, spraglede kjoler og store marengsagtige hatte. Coco er naturlig, moderne, fremsynet og fornyende i sine enkle sorte kjoler.
Men Coco er ikke lykkelig. Hun er lunefuld, spydig og utilfreds med sin slaveagtige situation. Hun nægter giftermålet, som var målet for kvinder dengang for at opnå status. Lige indtil prinsen, den engelske handelsmand Arthur "Boy" Capel, faktisk dukker op og når ind til Cocos kølige hjerte. Han låner hende penge til at åbne sit eget hattestudio i Paris i 1910. Men Capel skal giftes med en anden, og Coco er sønderknust. Cocos mål med livet er ikke den store kærlighed. Navnet Coco er synonymt med tiden inden succesen, med fattigdom, værtshussange og afhængighed. Chanel med et af de største modehuse, der førte tøjdesign ind i det 20. århundrede. "Chanel er ikke mode. Mode går af mode. Stil er for evigt," lyder en af Gabrielles skarpe udtalelser.
Eventyret om Coco, før hun blev til verdenskendte Chanel, kunne som film have være et interessant portræt af en fattig piges vej til toppen og et portræt af bruddet med det konservative borgerskabs greb om mode i de første årtier af det 19. århundrede. Desværre er det ikke tilfældet i "Coco før Chanel", som i stedet lander mellem flere stole – måske i instruktør Anne Fontaines forsøg på ikke at udelukke både dem uden interesse for mode og dem med smag for haute couture. Oprøret mod kvindeundertrykkelse og bourgeois-damernes underkastelse bliver aldrig helt tydelig, ligesom Cocos manglende romantiske side og åbenlyse talent for mode heller ikke er det centrale. Audrey Tautou er til gengæld som altid bedårende og står for en fornem gengivelse af Chanels mange og utidige luner.
Coco før Chanel. Frankrig 2009. Instruktion: Anne Fontaine. 110 minutter. Premiere i 54 biografer landet over.