Under modstandskampens faner

Anden Verdenskrigs-filmen "Max Manus" er blevet kaldt Norges svar på den danske filmsucces "Flammen og Citronen". Medrivende er den i hvert fald, denne storfilm om en martret helt i modstandsbevægelsen

Aksel Henne spiller hovedrollen som Max Manus, som efter en begivenhedsrig ungdom melder sig som frivillig i den finske vinterkrig. Siden når han lige tilbage til Norge inden den tyske besættelse den 9. april 1940, og sammen med sine venner etablerer han en af de første modstandsgrupper. --
Aksel Henne spiller hovedrollen som Max Manus, som efter en begivenhedsrig ungdom melder sig som frivillig i den finske vinterkrig. Siden når han lige tilbage til Norge inden den tyske besættelse den 9. april 1940, og sammen med sine venner etablerer han en af de første modstandsgrupper. --. Foto: Nordisk Film.

Krig og kærlighed er godt fiktionsstof. For i både krigeren og den elskende når mennesket ud over sine normale grænser, og eksistentielle spørgsmål får en påtrængende karakter, de ikke har i dagligdagen.

Således også i den norske storfilm "Max Manus". Krigen er Anden Verdenskrig, og vi følger den unge Max, som vender hjem til Oslo efter at have deltaget på finsk side i vinterkrigen. Samtidig rykker tyskerne ind i landet, og Max melder sig tidligt under modstandskampens faner. Sammen med andre unge mænd og store drenge lærer han på den hårde måde, at krig er alvor – at de kæmper med livet som indsats. Snart har gruppen Gestapo i hælene, og Max og nogle af hans venner kommer til Skotland, hvor de gennemgår militærtræning og derefter bliver sat ind i sabotageaktioner tilbage i fædrelandet. De bliver specialister i at sprænge skibe. Imellem aktionerne opholder de sig i Stockholm, hvor Max møder sit livs kærlighed, Tikken. Hun er gift med en karrierediplomat, så deres forhold kan ikke umiddelbart forløses.

Max er en glad gut. Og en martret helt. Erindringer fra vinterkrigen plager ham i søvne, og selvom han er mere aktiv end de fleste, føler han, at han kunne gøre mere – for at redde sine kammerater for eksempel. I en vekselvirkning mellem store actionscener og skildringer af det mindre glamourøse liv i modstandsbevægelser leverer det spillefilmsdebuterende instruktørpar en vældig film, der sætter Norge på det internationale filmlandkort i genren historisk storfilm.

Aksel Henne spiller rollen som Max, så man forstår både hans virkelyst og føler med ham i hans stigende alkoholiske mismod. Et kup er hans direkte modstander, Gestapo-chefen, Siegfried Fehmer, der spilles af den tyske Ken Duken. Han er charmerende som popsangeren Robbie Williams og modbydelig som fanden selv. "Max Manus" har slået en masse rekorder i Norge og kan fra i dag, den nye filmpremieredag, heldigvis også ses i danske biografer.

Max Manus. Norge 2008. Instruktion: Espen Sandberg og Joachim Rønning. 118 minutter. Premiere i dag over hele landet.

kultur@kristeligt-dagblad.dk