Arbejde skal ikke være lystbetonet. Men det er det

De sidste to årtier er amerikanerne blevet gladere for deres arbejde. Arbejdsglæde skyldes især relationerne, man har på arbejdspladsen, siger eksperter.

I de nyeste tal fra 2021 svarede 87 procent af de adspurgte, at de enten var fuldt ud eller i nogen grad tilfredse med deres arbejde.
I de nyeste tal fra 2021 svarede 87 procent af de adspurgte, at de enten var fuldt ud eller i nogen grad tilfredse med deres arbejde. Foto: Marten Bjork/Unsplash.

Da Adam blev sat til at passe Edens have, var han den første person til at få et arbejde. Han fik dog hurtigt et nyt. Og med ordene ”i dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden”, blev han og resten af menneskeheden dømt til at pukle og slide for at få mad på bordet.

Man skal arbejde, om man vil det eller ej, slog også statsminister Mette Frederiksen (S) fast, da hun i begyndelsen af måneden til efterfølgende stor debat udtalte, at ”vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet.”

Men skal man tro tal fra Gallup, er det lystbetonede arbejde langt fra en myte. Hvert år spørger Gallup voksne amerikanere, om de kan lide deres arbejde. Og selvom tilfredsheden er faldet under coronapandemien, ligger den højere end for to årtier siden. I de nyeste tal fra 2021 svarede 87 procent af de adspurgte, at de enten var fuldt ud eller i nogen grad tilfredse med deres arbejde. Herhjemme viser en meningsmåling fra januar 2020, at 80 procent af danskerne oplever glæde og motivation ved deres arbejde. Og det billede kan Christian Bjørnskov, der er professor i økonomi og forfatter til Tænkepausen ”Lykke”, nikke genkendende til.

”Arbejde er lystbetonet for langt de fleste. Man kan se, at relativt mange, der bliver pensionerede, finder noget andet arbejde. Og at mange af dem, som vinder rigtig mange penge enten bliver på deres arbejde eller finder et andet arbejde bagefter,” siger han.

Og det er ikke alene den mad, man har puklet for, der giver glæden, forklarer han:

”Det er meget enkelt. Vi siger som tommelfingerregel, at en tredjedel er lønnen, man får ud af det. Og de sidste to tredjedele er identitet og alle de sociale relationer, man har gennem sit arbejde. For de fleste mennesker har størstedelen af deres sociale relationer i hverdagen gennem arbejdet,” siger han.

At amerikanerne de seneste to årtier er blevet mere glade for deres arbejde, forklarer han med, at de har fået større selvbestemmelse på arbejdspladsen.

Men hvad er det ellers, der gør, at de og danskerne er glade for deres arbejde?

Det er især de sociale relationer, mener også ekspert i arbejdsglæde Jon Kjær Nielsen.

”Der er to ting, der betyder noget. Man skal trives med de personer, man arbejder med – når man har et fuldtidsarbejde, er der jo kolleger, som man ser mere end sin familie. Og så skal man have en fornemmelse af, at ting går fair til. Hvis vi bliver forskelsbehandlede eller ser andre blive det, gør det virkelig ondt på arbejdsglæden,” siger han.

Hvor vigtige, gode arbejdsrelationer er, har man også kunnet se under coronapandemien, forklarer Christian Bjørnskov.

”Al glæde er faldet meget dramatisk under coronapandemien. Danskernes glæde er i gennemsnit faldet til et niveau, der svarer til, at man bliver skilt, eller at et nært familiemedlem dør. Og en god bid af det er sandsynligvis arbejde, fordi man er blevet derhjemme i stedet for at sidde sammen med andre folk,” siger han.