Arbejderpartiets drømmescenarie blev en realitet: Nu rykker Norge små skridt mod venstre

De rødgrønne vandt mandagens norske valg, mens de kristne og højrefløjen tabte stort. Men revolutionen udebliver

Den rødgrønne blok fik flertal ved mandagens norske Stortingsvalg. Står det til Arbejderpartiets Jonas Gahr Støre (th), bliver han nu leder af en regering med deltagelse af både Socialistisk Venstrepartis Audun Lysbakken (tv.) og Centerpartiets Trygve Ved
Den rødgrønne blok fik flertal ved mandagens norske Stortingsvalg. Står det til Arbejderpartiets Jonas Gahr Støre (th), bliver han nu leder af en regering med deltagelse af både Socialistisk Venstrepartis Audun Lysbakken (tv.) og Centerpartiets Trygve Ved. Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix.

Valgets tale er lysegrøn. Det står klart, efter at nordmændene mandag valgte nyt parlament. Partierne med en klar miljø- og klimadagsorden gik frem, og Norges nye regering vil med garanti sætte mere skub på den grønne omstilling, end tilfældet har været under Erna Solbergs borgerlige flertal i de seneste otte år. Og det til trods for, at Miljøpartiet, der har ført valgkamp på en kompromisløs linje over for særligt den norske oliepolitik, akkurat ikke klarede spærregrænsen trods fremgang.

Derudover kan nordmændene nu se frem mod et mere retfærdigt Norge – i hvert fald, hvis man skal tro den kommende statsminister, Arbejderpartiets 61-årige leder, Jonas Gahr Støre.

”Ved dette valg havde Arbejderpartiet ét mål, som var vigtigere end noget andet: En ny regering, som bygger på fællesskab og retfærdighed, så det igen bliver almindelige menneskers tur i dette land. Vælgerne har vist os tillid. Vi skal forandre Norge – og verden,” lød det fra Norges kommende regeringsleder på valgaftenen.

Arbejderpartiets sejr kan dog i høj grad tilskrives fremgang til Socialistisk Venstreparti og ikke mindst Centerpartiet, der sikrede rødgrønt flertal trods Arbejderpartiets tilbagegang. Tilsammen har partierne 89 mandater – fire mere end de påkrævede 85 for et flertal – og det har hele tiden været Jonas Gahr Støres drømmescenarie, fordi han dermed slipper for at skulle hente opbakning fra de radikale fløjpartier Rødt og Miljøpartiet, som ganske givet ville tage sig dyrt betalt, hvis de var endt med de afgørende mandater.

Til gengæld er det dårligt nyt for dem, der ønsker sig radikale forandringer af det norske samfund. Eller som Aftenpostens politiske redaktør Kjetil B. Alstedheim konstaterer: De kommende fire år i norsk politik bliver ”classic rødgrøn”, ikke ”max rødgrøn”.

Den store udfordring bliver, hvordan en regeringskonstellation skal se ud. Arbejderpartiet har hele tiden sagt, at man foretrækker en treparti-regering, og på pressemødet tidligere i dag understregede Jonas Gahr Støre, at der er mere, der forener end splitter det rødgrønne Norge.

Det er der dog delte meninger om, og Centerpartiet har undervejs i valgkampen stået stejlt på, at man ikke vil have Socialistisk Venstreparti med i regering. Der er store ideologiske knaster mellem de to partier, ikke mindst hvad angår skat, grøn omstilling, distriktspolitik og abort. Desuden har begge dårlige minder fra senest, de sad i regering sammen fra 2005 til 2013.

Sammenlignet med det seneste stortingsvalg i 2017 er Centerpartiet valgets store vinder med en fremgang på 3,3 procentpoint. Det har i høj grad formået at stjæle vælgere fra både Fremskridtspartiet og Højre i Udkantsnorge og påtaget sig rollen som partiet, der forsvarer beboerne uden for storbyerne mod centraliseringens konsekvenser.

Også Socialistisk Venstreparti gik en smule frem, ligesom partiet Rødt – der bedst kan sammenlignes med Enhedslisten herhjemme – for første gang klarede sig over spærregrænsen.

Det gjorde Kristeligt Folkeparti til gengæld ikke, og partiet – der senest havde statsministerposten i 2005, og som indtil nu har siddet i regering – fik sit dårligste valg siden 1936. Partiet bliver fortsat repræsenteret ved tre kredsmandater i Stortinget, men spøgsmålet er, om den genstart, dele af partiet nu efterlyser, kan gennemføres med den nuværende ledelse.

”Kristeligt Folkepartis mørkeste aften,” konstaterer avisen Vårt Land, og sammen med Rødts fremgang betyder udviklingen en markant omkalfatring af det politiske landskab i Norge, som mange nu læser som et billede på en mere generel udvikling i det norske samfund.

Den største tilbagegang tegner Højre og Fremskridtspartiet sig dog for med en tilbagegang på samlet 15 mandater. Højre-statsminister Erna Solberg har ikke for alvor formået at rejse sig i målingerne efter, at hun brød coronarestriktionerne tidligere i år, og med fraværet af indvandring som fremtrædende tema i valgkampen har også Fremskridtspartiet haft svært ved at sætte sig afgørende på nogle dagsordener.

De kommende dage skal Jonas Gahr Støre tale med partierne i den rødgrønne blok, og Arbejderpartiets leder forventer at kunne præsentere en ny norsk regering i midten af oktober. Uanset hvordan den kommer til at se ud, vil den trække Norge lidt længere i en rødgrøn retning.