Travl grønlandsk teolog

Sofie Petersen er den ene af kun to uddannede grønlandske teologer, og hun har haft god brug for sine kundskaber, siden hun blev Rigsfællesskabets første kvindelige biskop

Grønland og biskop Sofie Petersen fik sidste år besøg af verdens økumeniske patriark, Bartolomæus, da han ankom med krydstogtskibet M/S ”Fram” for at diskutere klimaændringer i Arktis. På billedet ses Bartolomæus og Sofie Petersen i fåreholderbygden Qassiarsuk. –
Grønland og biskop Sofie Petersen fik sidste år besøg af verdens økumeniske patriark, Bartolomæus, da han ankom med krydstogtskibet M/S ”Fram” for at diskutere klimaændringer i Arktis. På billedet ses Bartolomæus og Sofie Petersen i fåreholderbygden Qassiarsuk. –. Foto: .

Der er ikke mange teologer i Grønland faktisk er landets biskop, Sofie Petersen, den ene af kun to. Til gengæld har kirken haft god brug for Sofie Petersens teologiske kundskaber, for i hendes tid som biskop er der blevet lavet både en ny grønlandsk bibel, en ny ritualbog, og til oktober får menighederne den længe ventede nye Grønlandske Salmebog. Alt sammen projekter, som Sofie Petersen har viet sin fulde arbejdskraft.

Egentlig skulle den gamle grønlandske salmebog fra 1971 kun forsynes med et tidssvarende tillæg, men da Sofie Petersen sammen med det grønlandske præstekonvent i 2000 tog sagen op, lød beslutningen på en helt ny, kgl. autoriseret salmebog. Det var samme år, som den første grønlandske bibeloversættelse i 100 år forelå med Sofie Petersen som en af hovedkræfterne. Siden da har Sofie Petersen sammen med tre grønlandske kolleger arbejdet på at sammensætte den nye salmebog med dens 644 salmer, oven i købet sideløbende med arbejdet på en ny grønlandsk ritualbog.

Ikke mærkeligt, at det ikke er de store fritidsinteresser uden for litteraturen og teologien, som præger Sofie Petersens tilværelse. I Grønland har hjemmestyret overtaget alt, hvad der hedder administration af Den Grønlandske Kirke, hvilket betyder, at biskoppen alene tager sig af det gejstlige og kirkelige tilsyn. En ordning, som Sofie Petersen ikke er udelt begejstret for, men samarbejdet mellem hjemmestyret og kirken fungerer, og hun tager vilkårene, som de er. Hun har dog på et tidspunkt sagt, at det kunne virke lidt mærkeligt, at hun var den sidste, der fik det at vide, når en menighed ville bygge en ny kirke.

Som uddannet teolog har Sofie Petersen de bedste forudsætninger for at føre det gejstlige tilsyn med Grønlands omkring 30 præster og endnu flere kateketer, som ikke er uddannede teologer, men som har gennemført Grønlands egen præsteuddannelse. Sofie Petersen passer flittigt sit gejstlige tilsyn, som har sin helt egen udfordring i, at rejserne i det store land foregår med fly, båd, helikopter eller mange timer på en hundeslæde. Med sine mange besøg bestræber Sofie Petersen sig på at være en samlende person for den spredte kirke.

Sofie Petersen beskrives som nøgtern og pragmatisk, når der skal forhandles om sager i Grønland, hvor løsningen måske ikke ligger lige for. Men resultaterne bliver hjulpet godt på vej af den naturlige varme og hjertelighed, som enhver, der har mødt den grønlandske biskop, efter få minutter ikke er i tvivl om er et af hendes særkender.

Kirken har i de senere år på verdensplan lagt et markant øget fokus på klodens miljø, ikke mindst i Arktis. Sofie Petersen blev på sidste generalforsamling i Kirkernes Verdensråd valgt ind i den øverste ledelse som repræsentant for dette område. Derfor var det helt naturligt, at hun stod centralt i begivenhederne, da den økumeniske, ortodokse patriark Bartolomæus, sidste år var på besøg i Grønland for at deltage i et møde om klimaændringer i Arktis.

Sofie Petersens far var præst i barndomshjemmet i Maniitsoq (Sukkertoppen). Hun tog til Danmark i 1973 og ville efter endt HF-eksamen læse på præsteseminariet i Nuuk. Hun blev imidlertid anbefalet at læse teologi på Københavns Universitet og blev i 1986 den kun anden grønlænder med teologisk kandidateksamen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk