Store bededag, skærtorsdag og anden pinsedag.
Det er de helligdage, der er kommet i spil som mulige at sløjfe i de kommende trepartsforhandlinger mellem regering, arbejdsgivere og fagbevægelsen, hvor ønsket blandt andet er at øge arbejdstiden.
Argumenterne har lydt, at disse helligdage er de mindst vigtige, og at de derfor enten kan afskaffes eller, for store bededags vedkommende, flyttes til en søndag.
LÆS OGSÅ: Eksperter: problematisk at røre helligdage
Men kan man overhovedet rangliste helligdagene efter, hvor vigtige de er og dermed komme frem til, hvilke det vil være forsvarligt at sløjfe?
Blandt folk, der på den ene eller den anden måde har relation til folkekirken, er der delte meninger.
Jørgen Stenbæk, teolog, kirkeretsekspert og tidligere lektor ved Aarhus Universitet, mener, at helligdagene kan gradueres i forhold til, hvor bibelsk begrundede de er.
Han præciserer, at de helligste helligdage efter hans opfattelse er langfredag, påskedag, pinsedag, Kristi himmelfartsdag og juledag. Skærtorsdag og de såkaldte anden-helligdage anden påskedag, anden pinsedag og anden juledag kommer i næste række, og det samme gør nytårsdag, mens store bededag ligger sidst i hierarkiet af kirkelige helligdage, idet denne dag slet ikke refererer til Bibelen.
Sognepræst i Hørup Sogn Agnete Raahauge nævner også straks påskedag, langfredag, juledag og pinsedag som de vigtigste helligdage, da hun bliver spurgt. Men hun afviser blankt at diskutere sløjfning af helligdage.
Store bededag er oprettet på kongelig forordning, og den kunne da også nedlægges igen. Men på den anden side siger store bededag, at et folk først og fremmest skal søge hjælpen, hvor den er hos Gud den almægtige. Så der ligger noget forkyndende i den, siger hun og fortsætter:
Jeg synes, det er trist, hvis nogle af helligdagene bliver afskaffet, for det vidner om, at vi mere og mere betragter os selv som samfundets byggeklodser. Velfærdssamfundet er det, det hele drejer sig om. Så jeg ser afskaffelsen af helligdagene, som at vi gerne vil degradere os til at være mus i det store hjul. Det medfører dumhed og åndløshed.
Biskop Niels Henrik Arendt i Haderslev Stift giver også gerne et bud på rækkefølgen af helligdagene. For ham at se er påskedag den vigtigste, efterfulgt af pinsedag, juledag og langfredag. Derefter kommer anden-helligdagene. Men deres betydning skal man ikke undervurdere, mener han:
Jeg har ikke lyst til at nedlægge anden-helligdagene. De er en del af en århundredelang kristen tradition. Kristendommen er også kendetegnet ved, at man giver sig tid til de store betydningsfulde begivenheder. Og anden-helligdagene giver ro omkring fejringen af de store kristne højtider.
Netop anden-helligdagene lægger også Henning Kjær Thomsen, rektor på Pastoralseminariet i Aarhus, stor vægt på:
Tager man for eksempel teksten til påsken, så opstår der ingen påsketro påskedag. Her står der, at graven er tom, og at kvinderne flygter, og at de ikke siger noget til nogen. Det er et lidt mistrøstigt evangelium. Men i teksten til anden påskedag viser den opstandne sig for to af disciplene på vandringen til Emmaus. Og så kan der komme påsketro. Så påsken er ikke bare begrænset til påskedag. Den er et forløb, og man går glip af det, hvis man vil undvære anden påskedag. Pointen kommer altid til sidst, siger han.
Henning Kjær Thomsen afviser helt at rangordne helligdagene efter vigtighed. Han mener, at kirken har en grundfortælling, som udfoldes i løbet af kirkeåret, og at hvert eneste element hører med. Derfor mener han også, det vil være et tab, hvis man fjerner nogle af helligdagene:
Der er ingen, der dør af det, og kristendommen går heller ikke under af det, men vi mister dynamikken og forløbet i fortællingen.
Samme holdning har Kathrine Lilleør, sognepræst i Slagslunde og Ganløse Sogne. Heller ikke hun vil sige, at nogle helligdage er vigtigere end andre, da hun mener, at der er lige meget brug for dem alle.
At gå ind i en diskussion om vigtigheden af helligdage er som at diskutere, hvilken af dine børns fødselsdage der er vigtigst. Det er noget åndløst sludder at tro, at man kan redde noget økonomisk ved at slette en helligdag eller to. I krisetider er det helt misforstået, at man rører ved de dage, hvor der er tid til eftertanke.
Når Kirstine Helboe Johansen, teolog og lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet, skal give sit bud på en graduering af helligdagene, nævner hun påskedag, langfredag og juledag som de vigtigste, mens store bededag efter hendes mening er den mindst vigtige. Hun peger dog på, at helligdagene er hellige efter forskellige kriterier.
Hvor store bededag ikke markerer et bestemt afsnit af lidelseshistorien og dermed ikke er på niveau med de andre helligdage, så er den alligevel rent pragmatisk blevet en meget vigtig dag, fordi det er en stor konfirmationsdag, siger hun og nævner i samme forbindelse nytårsdag:
Ser man på lukkeloven, er nytårsdag en af de mest hellige. Den har ikke nogen religiøs betydning, men er den mest lukkede dag. Så hvis ingen aktiviteter er lig med hellig, er den den mest hellige dag.
Kirstine Helboe Johansen mener, at det giver god mening at se på store bededag først og derefter skærtorsdag og anden-helligdagene måske anden påskedag undtaget hvis der er behov for at reformere arbejdsmarkedet.
Vores helligdagskalender er ikke faldet ned fra himlen, og det er ikke alle lande, der har de samme helligdage, så jeg mener godt, man kan diskutere, om man kan sløjfe nogle af helligdagene, uden at behøve at spørge om Danmark stadig er et kristent land.
Skal man se på, hvordan man får mere arbejdstid ud af befolkningen, kunne man også vælge at fokusere på lørdage frem for på helligdagene, mener Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet. For de er nyere som fridage end helligdagene, påpeger han.
Og der er god grund til at beholde helligdagene, mener Hans Raun Iversen. Ligesom Niels Henrik Arendt sætter han pris på anden-helligdagene, fordi de giver tid til at fejre henholdsvis jul, påske og pinse. Og store bededag har en vigtig symbolværdi, fordi den sætter bøn på dagsordenen, og det er noget, samfundet burde værne om, mener han.
At rangordne helligdagene må være politikernes opgave. Vi andre, der lever med dem, holder af dem alle sammen. Og jeg har ikke for mange helligdage.
At det overhovedet kommer på tale at fjerne nogle af helligdagene, er ifølge Niels Henrik Arendt udtryk for, at kirkens og kristendommens selvfølgelighed i samfundet bliver stadigt mindre.
Tidligere ville man sige, at det var helt selvfølgeligt, at man havde fri på en helligdag. Men den selvfølgelighed er der ikke længere. Kirken må indrette sig på, at den har mistet den selvfølgelig-position, som den havde for 25-30 år siden.
leder side 12