Venstrefløjen rammer sig selv med sit raseri

Enhedslisten undsiger regeringen, og SF er ved at revne efter skatteaftalen med Venstre og De Konservative. Raseriet svækker regeringen, men i særdeleshed venstrefløjen selv, fordi den ikke har noget alternativ til den nuværende regering

Når Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen tordner imod regeringen, der har indgået en skatteaftale med Venstre og De Konservative, svækker det ikke bare regeringen. Det ødelægger formentligt også Enhedslistens chance for at opnå indflydelse, hvis regeringen går af, og der bliver udskrevet et nyt valg, da alt tyder på et solidt borgerligt flertal, hvis danskerne igen skal til stemmeurnen.
Når Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen tordner imod regeringen, der har indgået en skatteaftale med Venstre og De Konservative, svækker det ikke bare regeringen. Det ødelægger formentligt også Enhedslistens chance for at opnå indflydelse, hvis regeringen går af, og der bliver udskrevet et nyt valg, da alt tyder på et solidt borgerligt flertal, hvis danskerne igen skal til stemmeurnen. Foto: Andreas Hagemann Bro Denmark.

Regeringens pludselige og overraskende forlig i fredags med Venstre og De Konservative om en skattereform har skabt panik på den yderste venstrefløj. Enhedslisten vil ikke længere kalde sig regeringens støtteparti, og i SF går bølgerne højt efter et krisemøde i landsledelsen i aftes.

Vreden skyldes først og fremmest, at regeringen og Enhedslisten i fredags var meget tæt på en aftale, der ville have haft en socialt mere ligelig profil, end den man fik med de borgerlige partier. Weekenden over har flere ministre og Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, skændtes om, hvor tæt man egentlig var på at nå en aftale.

LÆS OGSÅ: Strid om skattereform kan koste SF dyrt

Politisk er konflikten det mest dramatiske, regeringen har været ude i, siden den tiltrådte, og flere kommentatorer mener, at den nu får meget svært ved både at holde sammen og ved at få en finanslov igennem til efteråret.

Johanne Schmidt-Nielsen sagde i fredags, at Enhedslisten i næste finanslov vil kræve, at arbejdsløse, handicappede og førtidspensionister bliver kompenseret krone til krone for de svinestreger, skattereformen angiveligt indeholder.

Dermed hentyder hun specifikt til, at reformen over otte år skærer fem procent af stigningerne i overførselsindkomster. Det betyder, at modtagere af overførselsindkomster nok kan holde trit med prisstigningerne i samfundet, men ikke helt med lønstigningerne på arbejdsmarkedet.

Problemet med Enhedslistens krone til krone-krav er, at den lidt lavere regulering af overførsler ikke er aktuel i den næste finanslov for 2013. Reguleringen træder først i kraft i 2016. Taget på ordet er der intet at kompensere for i flere år.

Naturligvis kan regeringen godt afsætte en milliard kroner eller to i finansloven for svagt stillede grupper, men det vil ikke rulle skattereformen tilbage.

Den fik i går det ekstra tvist, at skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i forhold til Venstre og Konservative åbner for at afskaffe de upopulære sukker- og fedtafgifter. Næppe det bedste for folkesundheden, men noget der socialt kan give reformen en lidt mere afbalanceret profil. Regeringen havde allerede givet Enhedslisten den samme indrømmelse i den aftale, der ikke blev til noget i fredags.

Sukker og fedt er i sig selv næppe nok til at forsøde stemningen hos venstrefløjen, men meget taler for, at gemytterne falder til ro, senest når det nye folketingsår begynder.

Enhedslisten får nemlig meget svært ved at forklare, hvad det rent praktisk betyder, at den ikke længere betragter sig som parlamentarisk grundlag. Når finansminister Bjarne Corydon (S) til efteråret byder op til finanslovsforhandlinger, vil Enhedslisten møde op og kæmpe for sine mærkesager i forhandlingslokalerne.

Økonomien sætter imidlertid stramme grænser for, hvilke indrømmelser partiet kan få. Og jo højere og jo mere rasende Johanne Schmidt-Nielsen formulerer sig netop nu, desto større må skuffelsen blive over resultaterne af finansloven.

Teoretisk kan Enhedslisten da vælge at stemme imod finansloven og dermed vælte regeringen, men det er også kun teoretisk. Man vil nemlig så med garanti give partiet langt mindre indflydelse, end det har i dag. Selv hvis vælgerne giver Enhedslisten 10-15 procent af stemmerne ved et valg, peger alle meningsmålinger på, at der bliver et solidt, borgerligt flertal.

Hos SF gælder tilsvarende, at hvis skattereformen skulle få partiet til at revne, må det formentlig forlade regeringen, hvis fortsatte liv bliver en tvivlsom affære. Også SF kan dermed se frem til en lang ørkenvandring.

Så det er svært at komme udenom, at venstrefløjen først og fremmest skader sig selv med sit raseri.

Danmark side 2

Radio&TV side 13