Professor: Engelsk, fransk og tysk er stadig de sprog vi bør lære tale i fremtiden

Danskerne bør lære sprog fra de europæiske lande og ikke kinesisk og arabisk, mener lektor og professor

"Vi skal holde øje med udviklingen ude i verden, men vi skal satse på de tre store europæiske sprog: engelsk, fransk og tysk," mener lektor og professor
"Vi skal holde øje med udviklingen ude i verden, men vi skal satse på de tre store europæiske sprog: engelsk, fransk og tysk," mener lektor og professor. Foto: Angelika Bentin - Fotolia.

DER SKER FOR TIDEN store ændringer i balancen mellem stormagterne og dermed sprogene. USA har været den største økonomi fra omkring 1880erne og vil omkring 2015 blive overhalet af Kina.

Ifølge OECD vil Kinas andel af det globale BNP i 2030 være dobbelt så stor som USAs, Indien vil være på højde med USA, resten af Asien vil også gå frem, mens resten går tilbage i andelen af det globale BNP: USA, Vesteuropa, Japan, Latinamerika og Rusland.

Det har imidlertid lange udsigter, før der opstår et nyt internationalt kommunikationssprog i stedet for engelsk, og intet tyder på, at det bliver kinesisk eller indisk.

Et oplagt kriterium i forbindelse med valg af fremmedsprog er udbredelse. Det handler i første omgang om antallet af modersmålsbrugere af sproget: Her er de store sprog kinesisk, hindi, spansk, engelsk, portugisisk.

Ser man derimod på antallet af lande, der har sproget som officielt sprog, bliver situationen en anden: Kinesisk tales i to lande (og en dansker skal rejse 10.000 kilometer for at tale kinesisk), hindi i Indien, mens spansk er officielt sprog i 21 lande (heraf de 20 i Latinamerika), fransk i cirka 25 lande (heraf 17-18 i Afrika), og engelsk i omkring 50. Kun få af de store sprog er udbredt på flere kontinenter, men engelsk og fransk findes som officielt sprog på fire-seks kontinenter.

ET ANDET TYPISK kriterium for, at mennesker vælger at lære hinandens sprog, er økonomi og politisk styrke, kort sagt magt. De stærkeste økonomier er som bekendt for øjeblikket USA, Kina, Japan, Tyskland, Frankrig, UK og Brasilien.

Vi mener imidlertid, at det centrale kriterium er nærhedsprincippet. Det er oplagt at lære de sprog, man møder mest, nabosprog, samhandelssprog og kulturfællesskabssprog.

Hvilke sprog er det så? I EU har tysk, fransk, engelsk og italiensk flest modersmålsbrugere. Demografiske ændringer vil fremover medføre, at Tysklands befolkning falder, og Frankrigs stiger.

Ifølge et politisk nærhedsprincip spiller EU og dermed de store europæiske sprog derfor en stor rolle for Danmark. Vores samhandel med EU udgør 70 procent af vores samlede handel, herefter følger Kina, Norge og USA.

HISTORISK og kulturel nærhed spiller også en væsentlig rolle. Selvom Indien er næststørste producent af film, ser vi mest vestlige film, og vi forholder os traditionelt til de lande, vi har historie fælles med, det vil sige de europæiske.

Nogle sprog har regional dominans. Det handler om russisk i Rusland, spansk og portugisisk i Latinamerika, engelsk og fransk i Afrika, hindi eller engelsk i Indien, kinesisk i Kina. Og i Europa hedder det ud over engelsk tysk og fransk.

Konklusionen? Vi skal holde øje med udviklingen ude i verden, men vi skal satse på de tre store europæiske sprog: engelsk, fransk og tysk.

Hanne Leth Andersen er professor og prorektor ved RUC, og Lars Damkjær er lektor ved Solrød Gymnasium