ER RUSLAND mere kristent end USA? Er den russiske regering mere kristen end George Bush drømte om, at USAs ville blive? Svaret er ja.
Både præsident Putin og den forhenværende præsident, Medvedev, er begge personligt kristne, og den kristne indflydelse på det russiske samfund er vokset enormt under deres styre. Ruslands omvendelse til kristendommen og præsidenternes tro efter Murens fald er et overset fænomen i den vestlige verden.
LÆS OGSÅ: Kommentator: Hyklerisk forsvar af Pussy Riot
Vestlige kristne ledere er ikke opmærksomme på udviklingen i øst og har ikke forstået, at den kirkelige magtbalance er ved at vende.
Fra at have været et kristendomsfjendtligt land under Sovjetstyret er Rusland udviklet til at være en nation, der efterhånden er mere forankret i kristendom, end Vesten er, og som ønsker, at kristne værdier skal præge deres statsledelse.
LÆS OGSÅ: Pussy Riot vil ikke søge om benådning
I Vesten ser man den modsatte bevægelse. Kristne ledere resignerer over for massive politiske kræfter, der ønsker at smide kristendommen på porten.
Mens USAs præsident, Obama, konsekvent har skippet både julegudstjenester og søndagsgudstjenester, har både Putin og Medvedev til gengæld flittigt taget del i gudstjenester i de russiske katedraler.
PUTIN SØGER jævnligt råd hos sin åndelige vejleder i den russiske ortodokse kirke. Også i udenrigspolitik spiller Putins syn på kristendommen en rolle, idet han ønsker at beskytte forfulgte kristne rundt om i verden. Det var en af grundene til, at Putin nedlagde veto i FN mod at vælte Bashar al-Assad, som tilhører den islamiske Alawi-sekt, som er venligt indstillet over for kristne i Syrien. Putins rolle som forfulgte kristnes beskytter, er et også emne, som vestlig presse slet ikke sætter fokus på. Putin har samtidig fortalt, hvordan hans mor lod ham døbe hemmeligt under kommunist-regimet, og at han altid bærer et personligt kors på sig, som var den eneste genstand, der ikke blev til aske under en brand i hans privatbolig for år tilbage.
At Rusland ikke går på kompromis med kristne værdier, viser også sagen om det feministiske punkband Pussy Riot. Tre af gruppens medlemmer trængte ind i Frelseren Kristus-katedralen i Moskva og opførte en punkbøn, hvor de maskerede og dansende råbte til Jomfru Maria om at fjerne Putin fra magten. De tre kvinder blev forleden kendt skyldige i hooliganisme motiveret af religiøst had og idømt to år fængsel.
Selvom fremstillingen af sagen i vestlig presse er ved at drukne i kommentarer om, hvor despotisk Putin er, og hvor lidt ytringsfrihed han tillader, så handler dommen mere om, at Rusland er et land, der beskytter og respekterer sin kirke. Hvis punkpigerne blev dømt for fornærmelse, var det ikke af præsidenten, men snarere af alle de troende, som befandt sig i katedralen i tilbedelse af Gud, da aktionen fandt sted, rapporterer russiske medier.
DET ER DA OGSÅ det voksende bånd mellem kirke og stat, der har udløst Pussy Riots vrede og protest. Patriark Kirill støttede åbenlyst Putins kandidatur op til det seneste valg og kaldte Putin for et Guds mirakel.
Under Putin er der blevet investeret omkring 100 millioner dollar i at genopbygge kirker, som Sovjetstyret ødelagde, og præsidenten har opfordret til, at der undervises i kristendom i skolerne. Derfor handler domsafsigelsen mod Pussy Riot mere om at stå vagt om kristne værdier end om en magtsyg præsident. Det er også sigende, at en rundspørge viser, at kun seks procent af russerne sympatiserer med Pussy Riot, og hele 44 procent støtter retssagen.
I Sankt Petersborg er en ny lov netop blevet vedtaget, som forbyder, at byen afholder Gay Pride, det vil sige bøsseparader, de næste 100 år. Igen et signal om, at den russiske befolkning ønsker at bygge deres samfund på andre værdier end dem, som er i fremmarch i Vesten.
VESTLIGE MEDIER gør meget ud af at udstille Putin som en kold tyran. Det interessante er imidlertid, at Putin ikke er nogen stor politisk trussel, men snarere en åndelig og værdimæssig.
Hvad Vesten frygter, er ikke atomvåben som under den kolde krig, men en åndelig fornyelse. Det er de kristne værdier, Vesten reagerer så aggressivt imod.
Verden befinder sig i dag mere i en åndelig kamp end i en politisk, og Vesten udgør den anti-kristelige front. Den arbejder systematisk på at nedbryde alle kristne værdier gennem blandt andet aktiv dødshjælp, abort og kirkelig vielse af homoseksuelle, hvorimod østblokken er i gang med at opbygge et kristent samfund.
Spændingen mellem øst og vest findes stadig, men i dag handler den om kristendommens plads i verden og ikke om politik.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen