Imamen der forargede ministeren: Jeg blev misforstået

Hvis nogen ønsker at straffe en 11-årig kristen pige, vil jeg forsvare hende, siger den omstridte prædikant Muhammad Tahir-ul-Qadri, der dog principielt støtter Pakistans blasfemilov. I dag taler han ved en konference i København om, hvordan radikalisering kan forhindres

Muhammed Tahir-ul-Qadri ses her ved en pressekonference i 2010 i London, hvor han præsenterede den fatwa, der fordømmer terrorisme og selvmordsbombere. –
Muhammed Tahir-ul-Qadri ses her ved en pressekonference i 2010 i London, hvor han præsenterede den fatwa, der fordømmer terrorisme og selvmordsbombere. –. Foto: Carl CourtAFP.

En gruppe yngre mænd iført nypressede jakkesæt sværmer rundt i lobbyen i det firestjernede Tivoli Hotel i København, mens de konstant tjekker deres iPhones. I hotelområdet ses mange kvinder med stilethæle og pakistanske kjoler. Nogle bærer tørklæde. Andre har langt flagrende hår. Mange af de unge tilhører en elite af veluddannede muslimer.

LÆS OGSÅ: Radikal muslimsk leder får talerstol i Danmark

De venter på lederen af organisationen Minhaj-ul-Quran, dr. Muhammad Tahir-ul-Qadri, der i weekenden var hovedtaler ved en fredskonference, som samlede over 2000 muslimer fra hele Skandinavien.

Den islamisk lærde Muhammad Tahir-ul-Quadri har mere end 500 bogudgivelser bag sig og har fungeret som rådgiver for den britiske regering i antiterrorspørgsmål. I begyndelsen af 1980erne grundlagde han den i dag verdensomspændende humanitære religiøse organisation Minhaj-ul-Quran, der arbejder på at udbrede en ikke-ekstremistisk version af islam.

I dag er han også en af talerne, når Ny-Dansk Ungdomsråd inviterer til konference om bekæmpelse af radikalisering. Imamens deltagelse fik i sidste uge en anden af talerne, social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), til at melde afbud.

LÆS OGSÅ: Minister afviser at tale ved siden af muslimsk prædikant

Qadri har i årevis tordnet mod de kræfter, der bruger islam til at legitimere terrorisme. Hans hoved er ifølge terrorbevægelsen al-Qaeda en million dollar værd, fordi han i 2010 udstedte en meget omtalt fatwa mod selvmordsbombere og terrorister. Men imamen er også kommet i vælten, fordi han støtter den pakistanske blasfemilov, hvor straffen for at krænke Koranen går fra bøde til dødsstaf.

Loven er i en lang række tilfælde blevet brugt til at slå ned på Pakistans kristne minoritet, der udgør omkring tre procent af befolkningen. I 2011 blev Pakistans minister for minoriteter, den kristne Shibaz Bhatti, myrdet på grund af hans modstand mod loven. Aktuelt er loven årsag til, at en 11-årig pige med Downs Syndrom har tilbragt tre uger i fængsel, efter at hun er blevet beskyldt for at brænde dele af Koranen af.

Denne kritik preller dog af på tilhængerne i Tivoli Hotel.

Qadri er en af de mest moderate muslimske ledere. Han siger, at vi skal integrere os i samfundet, klæde os pænt og følge skikkene i de lande, vi bor i. Han mener, det står muslimske kvinder frit for, om de vil bære tørklæde, forklarer en af imamens tilhængere, den unge økonom Ali, der ikke ønsker sit fulde navn frem, da vi sidder i et af hotellets mødelokaler for at vente på et interview med hovedpersonen.

LÆS OGSÅ: "Imamen taler med to tunger"

Aftalen er blevet skubbet, angiveligt fordi ul-Qadri i løbet af weekenden har modtaget dødstrusler. Men efter tre kvarters venten ankommer den muslimske præst med et følge af jakkeklædte unge mænd. Imamen selv er iført en skinnende lys kjortel og dufter let af parfume.

Jeg prøver at skabe forståelse mellem forskellige trossamfund, så vi kan bekæmpe radikalisering. Islam står for demokrati, og islam siger, at man skal følge grundloven der, hvor man bor. Hvis muslimske mindretal er utilfredse, bør de protestere fredeligt eller forlade landet, siger ul-Qadri i et næsten hviskende toneleje.

Han har ikke nogen reaktion på, at social- og integrationsministerens har meldt afbud til konferencen om radikalisering, fordi hun ikke ønsker at deltage sammen med mand, der støtter Pakistans blasfemilov.

Ifølge netavisen Den Korte Avis taler Muhammad Tahir-ul-Qadri med to tunger i forhold til blasfemiloven. Netavisen bringer et interview, hvor han tager afstand fra udmøntningen af blasfemiloven.

LÆS OGSÅ: "En af de mest moderate muslimske ledere"

Samtidig vises en film, hvor Muhammad Tahir-ul-Qadri omkring 2010 forklarer en gruppe pakistanere, at han som rådgiver for den afdøde militærdiktator Zia-ul-Haq var en af ophavsmændene til loven. Selv mener imamen, at der er tale om en smædekampagne.

Loven blev vedtaget af parlamentet. Jeg var ikke præsidentens rådgiver, siger Muhammad Tahir-ul-Qadri, og hans danske pressetalsmand afviser Den Korte Avis udlægning med den begrundelse, at avisen har taget ul-Qadris ordvalg ud af en sammenhæng.

Men oversættelsen er vel ikke forkert?

Samtalen er taget ud af kontekst og misforstået, lyder svaret.

Muhammad Tahir-ul-Qadri vil dog ikke personligt kritisere selve blasfemiloven, men kun den måde loven bliver udøvet på.

Imamen rækker ud efter et notat med mange understregninger og gennemgår, hvordan Moses var den første, der fastslog dødsstraf for blasfemi. Ifølge imamen fulgte kristendommen efter.

Islam fastholdt samme bibelske lov, som Moses grundlagde. Jeg kan ikke gå imod Moses, Jesus og Muhammed, men jeg kan kritisere den måde, blasfemiloven udøves på. Den bliver misbrugt af magtfulde mennesker til at ramme de fattige og de religiøse minoriteter. Jeg vil ikke acceptere nogen uretfærdighed mod den 11-årige pige med Downs Syndrom, og jeg vil kæmpe for hendes rettigheder, siger Muhammad Tahir-ul-Qadri.

Han forklarer, at han fordømmer alle regimer, som ikke respekterer mindretallenes rettigheder.

Profeten Muhammeds første grundlov i Medina var demokratisk og hvilede på et multireligiøst ligeværd mellem alle borgere. Det er disse islamiske værdier, jeg bærer videre. Derfor vil jeg betegne terrorister som uislamiske, siger han.

LÆS OGSÅ: Har Karen ret?

Imamens pressetalsmand kigger på uret. Muhammad Tahir-ul-Qadri afslutter sin efterhånden mere højlydte talestrøm og bevæger sig ud af rummet omkranset af de unge medarbejdere.