Gak til myren og bliv viis!

RELIGION I SPROGET: Myren er et forbillede p flid og forudseenhed, og det er vrd at skrive sig bag rerne

Jeg bemrkede forleden, at skovmyrerne var vgnet til dd p den solbeskinnede side af tuen. Det vrimler med myrer p denne jord og under den i utallige gangsystemer. Der kendes omkring 9500 forskellige arter, heraf et halvt hundrede i Danmark, og de er vistnok lige flittige alle sammen. Dog er de lige flittige nok, nr de gr p togt i kkkenskuffer eller madkurve. Havemyrer, hrmyrer, herkulesmyrer, skovmyrer, tissemyrer.

Det vrimler, de er dybt fascinerende, og det er gammel moral, at vi kan lre noget af dem, nemlig flid! Tidligere tiders opdragelse handlede som regel om at f banket ind i os, at vi var nogle dovenkroppe. Det kendes fra Det Gamle Testamentes Ordsprogenes Bog 6,6-7, hvor det hedder: G til myren, dovenkrop, betragt dens frden, og bliv vis.

Gak til myren og bliv viis! Sdan hed det tidligere, og sdan findes den ogs stadig som vending i dagligsproget. Visdom og flid var nsten synonymer. Myren er et forbillede p flid og forudseenhed, p myrens fodsti, eller som det hedder senere i Ordsprogenes Bog, 30,25, s er myrer visere end de vise. Myrer er set med menneskeblik arbejdsomme, organiserede, samlet i et samfundsfllesskab, i stand til at forsvare sig.

Det er billedet p handlingsorientering og forfalder ikke til smertefuld eller dekadent spekulation. Myrer m derfor vre lykkelige og vise.

Sdan projicerer vi nskebilleder over p dyrene, ligesom vi spejler os i deres egenskaber. Men det er nu lidt interessant, at myrerne er blevet sdanne helte i et mandsdomineret samfund som den bibelske oldtid, og at idealet har kunnet holde sig. For myrer er alts ligesom bier strkt matriarkalske med dronninger i den absolutte spids. Mon mndede helt havde fattet den?

Ordet myre er i vrigt ldgammelt med rdder i indoeuropisk, ligesom det er beslgtet med det latinske formica for myre, som skgt nok har givet navn til formaldehyd, hvilket formentlig er en afledning af myresyre.

Mske kan vi skrive os denne belring om flid og arbejdsmoral bag rerne, hvilket betyder at indprente sig en ting. Det er for resten ogs vigtigt at indprente sig de sproglige kilder til vendingen at skrive sig noget bag ret, for sdan hed det i Ordsprogenes Bog 24,32 i forrige Bibeloversttelse. Jeg skued og skrev mig det bag re, mens det i nugldende oversttelse fra 1990'erne hedder: Jeg betragtede den og rettede min opmrksomhed mod den. Tja, den m jeg vist lige skrive mig bag ret. Oversttelsen er p dette sted blevet mindre kropslig, mindre billeddannende, synes jeg, men sikkert ogs mere forstelig, sknt vendingen om at skrive noget bag ret eller rerne skam lever og har det godt i dagligsproget uden for Bibelen. Ogs selv om jeg som barn undrede mig sre, for godt nok kendte jeg mange med store rer, men hvordan i alverden fik de plads til alt det, de sagde, de ville skrive sig bag flapperne?

Og jeg havde endda selv fet strenge pbud om ikke at g og skrive mig p hnderne eller i ansigtet. Men det mtte de voksne alts, mens de opdrog os i billedet af myrernes flid.

Johs. Nrregaard Frandsen er kulturforsker med interesse for sprogets kulturelle sider og institutleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk