Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Artikelsamling

Interviewserie: Verden efter corona

Interviewserien "Verden efter corona" udforsker de verdensomspændende konsekvenser af coronakrisen gennem interviews med førende eksperter inden for blandt andet populisme, EU-politik og økonomi. Her samler vi alle artiklerne. Foto: Casper Holmenlund Christensen/Jyllands-Posten, Francois Lenoir/Reuters/, Arpad Kurucz/Anadolu Agency/Abaca/, Stine Bidstrup/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Coronavirussen har fået voldsomme konsekvenser over hele verden, men hvad vil pandemien betyde for den globale verdensorden og vores måde at samarbejde og leve på? Det sætter Kristeligt Dagblad fokus på i interviewserien "Verden efter corona". Her samler vi løbende artiklerne

1. Harvard-forsker: Globaliseringens nekrolog skrives for tidligt

Coronapandemien vil sætte sine spor på det 21. århundrede. Men store globale kriser udløser ikke nødvendigvis store globale forandringer, siger den anerkendte udenrigspolitiske forsker Joseph S. Nye. Han opfordrer USA til at sikre sin globale magtdominans ved at søsætte en ”medicinsk Marshallplan”

Læs artiklen her.

2. Forsker: Coronakrisen bør få EU til endelig at stå på egne ben

Hvis vi vil forsvare ”vores måde at leve på”, skal Europa blive den tredje store blok i verden over for USA og Kina. Efter coronakrisen kan EU ikke længere nøjes med at være et handelssamarbejde, mener Stefan Lehne, østrigsk forsker ved tænketanken Carnegie Europe.

Læs artiklen her.

3. De gamle demokratier skal nok overleve covid-19

Coronakrisen kan give en ny verdensomspændende økonomisk nedtur. I 1930’erne førte sådan en til demokratiers fald og endnu en verdenskrig. Et hold forskere, deriblandt professor Svend-Erik Skaaning, mener dog, at gamle, velfunderede demokratier er bedre rustede til at overleve kriser, end rygtet vil vide.

Læs artiklen her.

4. Jan-Werner Müller: Coronakrisen rummer kimen til en bedre verden – men det er op til os selv at forløse potentialet

Pandemiens forandringspotentiale er enormt, fastslår en af vor tids mest anerkendte samfundsforskere. Men det er langtfra givet, at menneskeheden formår at gribe chancen. Til gengæld vurderer Jan-Werner Müller, at nationalstaten bliver krisens store vinder. ”Mange erfarer i denne tid, at det er der, vi henter den helt grundlæggende, eksistentielle beskyttelse,” lyder vurderingen fra professorens hjemmekontor på den amerikanske østkyst.

Læs artiklen her.

5. Nyudnævnt vismand: Så galt går det med økonomien. Måske. Heller ikke

Er coronakrisen en ny udgave af finanskrisen? Vil den tage lige så lang tid at komme over? Og er der brug for samme samfundsøkonomiske medicin? En af de nyligt udnævnte økonomiske vismænd, professor Nabanita Datta Gupta, ser flere grunde til, at det ikke kommer til at gå så galt denne gang.

Læs artiklen her.

6. Fremtrædende fransk klimaforsker: Pandemien er en crashtest for klimakrisen

Måske kommer det til at koste arbejdspladser, men milliarderne til en genstart af økonomien skal ikke gå til virksomheder, der skader klimaet, mener Jean Jouzel, tidligere næstformand i FN’s klimapanel. Pandemien har vist os, hvad det koster, når man ikke forbereder sig på en krise, mens tid er, siger han.

Læs artiklen her.

7. Prisbelønnet forfatter og journalist: Tillid er afgørende for at klare coronakrisen

Covid-19-pandemien har udstillet autokratiske lederes tomme politik, mener amerikanske Anne Applebaum. Men selvom ”en virus aldrig kan nedkæmpes ved hjælp af løgne”, advarer den prisbelønnede forfatter og journalist mod at undervurdere den kraft, frygten udgør i mange samfund.

Læs artiklen her.

”Det tog lang tid at komme over finanskrisen, og coronakrisen vil også tage noget tid at komme over, men det er svært at spå om, hvordan det vil gå,” siger økonomisk vismand Nabanita Datta Gupta. – Foto: Stine Bidstrup/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.
83-årige Joseph S. Nye har beskæftiget sig med international politik og amerikansk udenrigspolitik i mere end 50 år. Han advarer mod at drage forhastede konklusioner om, hvordan verden vil se ud på den anden side af coronakrisen. – Foto: Harvard University.
Konsekvenserne af coronakrisen er ambivalente og selvmodsigende for EU, vurderer den østrigske forsker Stefan Lehne. Her ses EU-præsidet Charles Michel og formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
I Ungarn har parlamentet under coronakrisen givet regeringschef Viktor Orbán mulighed for at regere pr. dekret og forlænge undtagelsestilstanden, der blev indført den 11. marts, på ubestemt tid. Her ses militær-politi patruljere i sidste måned på den forladte Helteplads i hovedstaden, Budapest. – Foto: Arpad Kurucz/Anadolu Agency/Abaca/Ritzau Scanpix.
Jan-Werner Müller ærgrer sig over den modvilje mod at diskutere myndighedernes coronastrategi, han har identificeret i flere lande: ”De politiske og sundhedsfaglige beslutninger og vurderinger, som har enorme konsekvenser for vores samfund, skal selvfølgelig udfordres og diskuteres, så de i sidste ende kan blive retfærdiggjort. Hvis ikke, ender demokratiet med at blive krisens store taber,” mener den tyskfødte forsker og forfatter. – Foto: Casper Holmenlund Christensen/Jyllands-Posten.
”Vi skal ikke afvikle globaliseringen, men gøre den mere intelligent,” siger den franske klimatolog Jean Jouzel, der var en af de første til at påvise sammenhængen mellem CO2 i atmosfæren og udviklingen i klodens middeltemperaturer over flere århundreder. – Foto: Eric Fougere/VIP Images/Corbis via Getty Images.
”Jeg håber, covid-19 understreger behovet for videnskab, rationelle beslutninger og stærke, demokratiske institutioner – det er bare ikke givet, at det er sådan, det bliver,” siger Anne Applebaum. – Foto: Leonardo Cendamo/Getty Images.