Reaktioner før og efter moderskabet
Da psykolog Johanne Schwensen blev mor for første gang, var hun hverken besat af at snuse til sin nyfødte pige eller studere hendes træk. Selvom hun ønskede at være helt opslugt af babykærlighed, føltes oplevelsen af at være blevet forælder i stedet akavet og overtænkt. ”Hun var den perfekte baby, og jeg var den mest ambivalente mor,” skriver Johanne Schwensen i denne kronik.
Johanne Schwensen er langt fra den eneste kvinde, der har følt sig misforstået og forkert som mor. Da to streger på en graviditetstest vidnede om, at nyt liv var på vej, magtede sognepræst Marie Høgh ikke at tale om det spæde liv, hun bar. ”Selvfølgelig var jeg glad for, at hun skulle komme til verden, men moderskabet og ventetiden er altså ikke kun forbundet med søde drømme og ønsket om at komme i Babysam. Jeg kom i kontakt med revner og sprækker i sjælen. Jeg var på vej gennem mit livs største omvendelse og skulle blive til som mor," fortæller hun.
Marie Høgh er ikke alene om angsten. Ida Søruds datter havde det godt, efter hun blev født. Men Ida selv følte intet andet end en overvældende angst. Alligevel var der ingen, som spurgte, hvordan hun havde det efter fødslen, hvor hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling, da hendes datter var seks dage gammel.
Laura Vilsgaard, der er direktør i Jegermor, var også igennem en kæmpe krise, da hun blev mor. Og det er faktisk ikke så unormalt: Hver tiende nybagte mor får en fødselsdepression, og hver femte får en efterfødselsreaktion. Derfor bør mødre tale om det svære ved at blive mor på linje med gravidyoga og økologisk ammete, skriver Laura i dette debatindlæg.
Det er som om, det kommer bag på mange mødre, at moderskab er hårdt arbejde. For selvom det nok opfylder nogle længsler, kræver det først og fremmest ofre. Det betyder både smerte og frygt, og det kan være ensomt, fordi bekymringen i særlig grad rammer kvinden. Men det er altså fuldstændig naturligt og normalt, skriver sognepræst Nana Hauge, som mener, der er for meget piv om moderskab.
Moderrollen før og nu
Engang var moderrollen det mest naturlige for kvinder. Men i en tid, hvor arbejde sættes over liv, er moderskabet blevet devalueret, ensomt og privat. Ja, faktisk er der ikke længere status i "bare" at være mor, og at være bundet til hjemmet under barslen hører ikke længere med til vores forestillinger om det gode kvindeliv.
Men hvorfor er moderrollen mere udfordrende i dag, end den var tilbage i 1970'erne?
"Der er kommet meget mere belastning ind, for mødre stiller så afsindigt mange krav til sig selv i hverdagen," lyder det fra familievejleder Lola Jensen, som mener, at moderrollen er i frit fald i dag.
Også retoriker og mor Louise Schiøt mener, at kvinder i dag har for høje forventninger til sig selv. "Kvinder, som både gerne vil være gode mødre og have en karriere, skal turde sige højt, at det er svært. "Jeg tror, det er den eneste måde, vi kan blive i stand til at sænke forventningerne til os selv og hinanden på," siger hun i dette interview.
Det er ikke kun kvinder, der stiller for høje krav til sig selv i dag. Fra samfundets side forventes det også, at mødre kan arbejde, som om de ikke havde børn – og at have børn, som om de ikke gik på arbejde. Vejen frem er at at gøre arbejdstiden mere fleksibel for alle, som man for eksempel har gjort det i Sverige og Finland, mener Karen Lumholdt, som er forfatter og medstifter af Familiepolitisk Netværk.
Karen Sangild Stølen og Anna Stølen Due er mor og datter og har altid været meget tætte. Da Anna for seks år siden blev mor til sit første barn, var det derfor også naturligt for hende at vende mange af sine overvejelser først med ægtefællen og så med sin mor. Men hvad sker der med relationen mellem datter og mor, når datter bliver mor, og mor bliver mormor? Det fortæller de to kvinder om i dette interview.
Mor i litteraturen
Engang var mor kun beskrevet som lutter omsorg og selvopofrende kærlighed. Men i de senere år er billedet i fortællingerne om hende blevet mere nuanceret, og den ubetinget gode mor er svær at få øje på.
For som digter Cecilie Lind også skriver om i digtsamlingen "Mit barn", fortæller glansbilledet af en mor, der smiler lykkelig til sit barn i julelampens skær, kun den halve sandhed. For selvom kærlighed er en grundfølelse for de fleste mødre, er angst det også, siger digteren, som mener, at moderskab burde fylde lige så meget som krig i litteraturen.
Forfatter Mathilde Walter Clark mener også, at der er behov for at gøre morfiguren mere dyb og kompleks, omend hun selv har skrevet om "gode mor" i bogen "Lone Star". "Det er jo ikke kun idel lykke det hele. Der er indbyggede konflikter i moderskabet, som vi skal have blik og sprog for," siger hun.
Da Sarah Roued Thomsen var gravid med sit første barn, savnede hun at læne sig op ad andre kvinders erfaringer. Derfor har hun udgivet en bog med 41 fødselsberetninger fra andre kvinder. "Den ensomhed, som mange gravide og nybagte mødre taler om i dag, hænger jo sammen med, at vi slet ikke får fortalt de her historier til hinanden. Vi hører mest om det, der går galt. Det er faktisk svært at fortælle om noget, der går godt," siger hun.
Mediejurist Malene Lei Raben er vokset op i skyggen af 1970’ernes ungdomsoprør. Hun havde en lykkelig barndom med en stærk og kærlig mor, der vendte sig imod hende, da hun blev teenager og ville stå på egne ben. Det er der kommet denne barske fortælling ud af, som du kan læse et uddrag af her.
Litteratur om moderskab fylder meget i disse år. Men hvad med i musikken? I den Danske Salmebog er kun tre procent af salmerne skrevet af kvinder, og det kvindelige univers fylder generelt ganske lidt i salmerne. Det besluttede kvindelivsfestivalen i Aarhus at gøre noget ved. I anledning af festivalen bad de salmedigter Iben Krogsdal om at skrive nye salmer om kvindelivets overgange. Men selvom fødsler og moderskab kun hører kvindelivet til, mener hun alligevel, at salmer skal være almenmenneskelige, og at de aldrig skal ind i en kønskamp.
"Tilbage til kødgryderne"
Knap var Dansk Folkepartis forslag om bedre muligheder for hjemmepasning offentliggjort, før beskyldninger om at ville sende kvinderne tilbage til kødgryderne dukkede op. Men forslaget går ikke ud på at sende nogen nogen steder hen, skriver sognepræst og debattør Katrine Winkel Holm i dette debatindlæg.
Det var en noget fortørnet Sofie Carsten Nielsen (R), der brugte udtrykket "tilbage til kødgryderne" om Dansk Folkepartis forslag om hjemmepasning. Men det er langt fra alle, der bakker den politiske ordfører op i hendes ordvalg:
Man skal ikke diskriminere de hjemmearbejdende mødre med udtrykket ”tilbage til kødgryderne” – de kvinder, som måske har sat sig selv og deres karriere til side for børnenes og familiens skyld i nogle år. Tværtimod, de skal have stor respekt, skriver en partifælle eksempelvis til Sofie Carsten Nielsen (R).
Også Siff Marie Sahlholdt, der netop er blevet mor til lille Ezra, har en besked til Sofie Carsten Nielsen (R): "I dit snævre billede af, hvad kvinder bør, er der ikke plads til en statslig støttet frihed til at gå hjemme. Jeg skal have lyst til at arbejde mig selv halvt ihjel, mens jeg har små børn, for så kan jeg bilde mig ind, at jeg både kan blæse og have mel i munden. Hurra for ligestillingen! Bare ærgerligt, at hverken jeg eller mine børn trives i det."
Heller ikke Marta Gramstrup Wriedt, som er hjemmegående, deler den politiske ordførers holdning. Sofie Carsten Nielsen ved næppe meget om livet som hjemmegående anno 2019, skriver hun i dette debatindlæg og fortsætter: "Jeg er ikke beordret hjem af min mand. Jeg føler mig ikke undertrykt. Og jeg føler ikke, min ligestilling eller mine rettigheder er gået fløjten."
Marta Gramstrup Wriedt er langt fra den eneste kvinde i Danmark, som har valgt enten at gå ned i arbejdstid eller stoppe helt med at arbejde for at blive hjemme og passe børn.
For Line Sofie Andersen var det dråben, da hendes ældste dreng kom hjem fra vuggestuen og ikke havde fået skiftet ble en hel dag. Samme dag besluttede hun og hendes mand at tage ham ud af vuggestuen og i stedet lade ham blive passet hjemme af Line Sofie selv. ”Det passer godt med mine og min mands værdier, om at vi gerne vil give vores børn den dyrebareste ressource, som vi har – vores tid," fortæller hun.
Også journalist Marie Hundebøll Plum har passet sine to drenge hjemme, og det har medført flere negative reaktioner og kommentarer fra både omgangskredsen og fremmede. "Hvorfor skal kvinder som mig, der vælger at gå ned i arbejdstid, mens vi har små børn, også føle, at vi er stået af karrieretoget og nok aldrig kommer på det igen, og at vi derfor er både upassionerede, uambitiøse og kedelige? spørger hun i denne kronik.
Men er hjemmepasning af børn så en god idé eller ej? Det spørgsmål stillede Kristeligt Dagblad en børnepsykolog samt en hjemmegående mor. Læs deres svar her.
Hjælp fra de højere magter
For snart to år siden tilbød Regionshospitalet Randers som det første hospital i landet vordende og nybagte forældre samtaler med en præst. ”Jeg kan hjælpe folk med at reflektere over deres liv og forestillinger om det gode liv, og dermed kan samtalerne være med til at udvide livsperspektivet," siger svangrepræst Therese Strand Kudajewski.
I Folkekirkens Familiestøtte hjælper man også mor og far i deres forældrerolle med henblik på at skabe bedst mulig trivsel hos barnet og i familien. At støtte forældre, der ønsker støtte i at skabe bedst mulig trivsel for deres børn, er en vigtig diakonal opgave, lyder det fra fagchefen. Og mange forældre bliver positivt overraskede, når de erfarer, at deres lokale kirke interesserer sig aktivt for deres forældreskab, parforhold og deres børns trivsel.