Prøv avisen
Litteratur

10 litterære værker om arv og testamente

Hvordan gør man et dødsbo op? Skal man give alle sine ting videre til de efterladte? Er man selv herre over sit eftermæle? Mange spørgsmål bliver aktuelle, når et liv slutter, og ét sted, man kan søge hen for at finde svar, er i litteraturen. Foto: Morten Voigt

Sammen med litteraturprofessor Peter Simonsen har Kristeligt Dagblad derfor udvalgt 10 vigtige litterære værker om arv og testamente

I bøger bliver emner som arv og testamente ikke kun beskrevet i form af regler og paragraffer. De er også temaer i megen skønlitteratur, og sammen med professor Peter Simonsen, som har forsket i ældrelitteratur, har Kristeligt Dagblad udvalgt 10 værker om de mange dilemmaer, som melder sig, når den materielle og menneskelige arv skal skabes, gives videre eller gøres op.

”De nærmeste” af Lotte Kirkeby Hansen. Roman udgivet i 2019 på Rosinante.

Tre søskendes indbyrdes forhold bliver udfordret, da deres forældre en nat går bort. Mens Christian, Eva og Anna skal forholde sig til tabet, skal de have ryddet op i barndomshjemmet, og de, der burde stå hinanden nærmest, viser sig at være langt fra hinanden. Bogen fortælles gennem Annas synspunkt. Hun er skilt, og hendes døtre nærmer sig puberteten og begynder at fjerne sig fra deres mor. Så mens hun sørger over tabet af forældrene, må hun indse, at tiden med små børn er forbi.

”Silas – Testamentet” af Cecil Bødker. Børnebog udgivet i 1992 på Gyldendal.

”Dette var fru Enevolds faste overbevisning og sidste og eneste vilje, sagde notaren. Der gik et sug gennem de tilstedeværende, og fortryllelsen løsnede sig.”

Sådan lyder en passage i den 12. ud af i alt 14 børnebøger om Silas, som den i dag 92-årige Cecil Bødker har forfattet i perioden 1967-2001. ”Silas – Testamentet” er fortællingen om den gamle frue i købmandsgården, fru Enevold, som efter sin død efterlader et testamente, der vender op og ned på alt hos de efterladte.

”Fru Magnusson rydder op!” af Margareta Magnusson. Selvhjælpsbog udgivet i 2017 på C Forlag.

Før man dør og efterlader sig et helt livs ting og sager, kan det være givende at rydde op. Med det afsæt har Margareta Magnusson skrevet denne selvhjælpslitterærere bog, hvor hun går i gang med det, hun kalder for ”den sidste oprydning”, hvor hun gennemgår alle sine ejendele og beslutter sig for, hvilke der nødvendigvis må blive tilbage. Dette både af hensyn til sig selv og de efterladte, for hvad stiller man op med sine hemmeligheder, når livet nærmer sig sin ende? Måske det kunne være en idé at sortere i sine private fotografier og breve, så børn og børnebørn ikke får sig en overraskelse?

”Arv og miljø” af Vigdis Hjorth. Roman udgivet på dansk i 2017 på forlaget Turbine.

Da faderen dør, håber familien, hvis fortid er præget af brud og konflikter, at tiden nu er inde til forsoning. Men det spænder det anspændte forhold mellem fire søskende ben for. Da det en dag kommer frem, at forældrene har testamenteret deres to sommerhytter til de yngste døtre, mens de to ældste sønner blot får en mindre økonomisk kompensation, begynder en af brødrenes kamp for at få omstødt testamentet. Striden handler umiddelbart om noget materielt, men bunder i virkeligheden i følelser af svigt og afsavn.

”Moon Palace” af Paul Auster. Roman udgivet på dansk i 2008 på Lindhardt og Ringhof.

I New York lever den unge Marco Fogg uden hverken en mor eller far. Han lever en tilværelse i trange kår, men en dag arver han hundredvis af bøger fra sin afdøde onkel. Bøgerne kaster han sig over en for en, og når en bog er læst til ende, sælger han den for at have noget at leve for. Marco Fogg lader sig fordybe i bøgerne, og verden omkring ham synes mindre og mindre interessant. Men en dag slipper pengene op, og han begiver sig ud på en rejse for at finde en ny mening med tilværelsen.

”De efterlod os alt” af Plum Johnson. Roman udgivet i 2018 på Gads Forlag.

Da forældrene dør, påtager den canadiske forfatter og journalist Plum Johnson sig den opgave at rydde op i sit barndomshjem. 23 værelser fyldt med møbler og gammelt legetøj, propfyldte køkkenskuffer- og skabe bliver trevlet igennem, alt imens Plum Johnson bliver klogere på, hvem hendes forældre rent faktisk var. ”Bogen er en mental rejse tilbage i tiden, til mindeland, men det er også både en rørende og morsom beretning om at rydde op i de fysiske efterladenskaber af dette for altid tabte land,” som Kristeligt Dagblads anmelder skrev i forbindelse med bogudgivelsen.

”Musik til natten” fra novellesamlingen ”Varm luft” af Anders Bodelsen. Udgivet i 2009 på Gyldendal.

En pensioneret enkemand bliver opsøgt af sine voksne børn, som mener, at faderen bør bruge nogle af sine opsparede penge på sig selv og købe et nyt klaver. Faderen lytter til deres råd, men hans investering medfører, at en hidtil skjult selvoptagethed viser sig hos ham. Det pludselige behov for selvrealisering kommer bag på børnene, som bliver forargerede over hans frådseri.

”Stolthed og fordom” af Jane Austen. Roman udgivet på engelsk i 1813 og første gang udgivet på dansk i 1929.

Den kendte kærlighedsfortælling, som udspiller sig i 1800-tallets England, er historien om mr. og mrs. Bennets fem giftefærdige døtre, i tiden efter de to rige ungkarle mr. Darcy og mr. Bingley er flyttet til egnen. Familiens navn og arv skal sikres, og de unge kvinder skal finde sig en mand at slå sig ned med. Med bogens første sætning kunne man tro, at plottet var forudsigeligt: ”Det er en universelt anerkendt sandhed, at en enlig mand i besiddelse af en stor formue må mangle en kone.” Men måske det i virkeligheden er vigtigere for en ung pige uden formue at finde en ægtemand?

”Eventuelle pårørende” af Dorthe De Neergaard. Roman udgivet i 2008 på Gyldendal.

På arbejdet nyder den 35-årige hjemmehjælper Helle at lytte til de ældre og svages historier, som hun bruger til at opbygge sin egen livsfortælling. I sin fritid begraver hun døde fugle på Assistens Kirkegård i København, og i slutningen af romanen knyttes disse fugle til barndommen og moderen, der viser sig at have svigtet datteren. Helle er efterladt med intet andet end dårlige følelser, hvilket kun forværres, da hun en dag falder over en dødsannonce, som efterlyser eventuelle pårørende til en nyligt afdød kvinde.'

”Dødsbo” af Kim Fupz Aakeson. Novellen er udgivet i 2013 i et samarbejde mellem DSB-bladet Ud og Se og DR Læserklubberne.

Novellen er én blandt flere, som blev skrevet med afsæt i drømme indsendt anonymt af danskere til Danmarks Radio. I ”Dødsbo” er to døtre i færd med at tage afsked med deres mor, som ligger for døden. Mens døtrene forsøger at holde fokus på den snarlige og endelige afsked, holder de sig ikke tilbage med at diskutere, hvem mon skal arve alle de ting, som moderen har samlet sammen gennem et langt liv. Hendes øreringe, B&O-afspilleren, de mange kurve har jo værdi i mere end én forstand, men måske det er nemmest at arve nul og niks.