Dødsannoncer er ikke nok, hvis man skal nå ud til alle, når nogen dør

Ville alle, du kender, få det at vide, hvis du dør i morgen? Ikke nødvendigvis, mener sekretariatschefen i Landsforeningen Liv&Død. Hun mener, at man bliver nødt til at tænke i helt gammeldags metoder som dødsannoncer, men også i sociale medier og andet, hvis alle skal vide det, når man dør

Det kan være svært at nå ud til alle bekendte, når nogen dør. –
Det kan være svært at nå ud til alle bekendte, når nogen dør. – . Foto: Inna Talan/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Bydemanden plejede at gå fra dør til dør for at fortælle lokalsamfundet, at en dets medlemmer var gået bort. I dag kaldes en bydemand for en bedemand, og siden starten af 1900-tallet har det været kutyme at bringe en dødsannonce i en avis for at oplyse omverdenen om et dødsfald i stedet for at gå fra dør til dør.

Men i 2019 er det ikke alle og enhver, der holder en avis. Og det er derfor en udfordring at nå ud til alle, der har kendt den afdøde.

Kirsten Søndergaard er sekretariatschef i Landsforeningen Liv&Død, og hun oplever, at der et behov for at gentænke, hvordan man får fat i alle, der har haft en relation til den afdøde.

”Jeg tror, at vi er nødt til at tænke anderledes for at nå ud til alle. Selvom der stadig er mange, der læser dødsannoncerne i aviserne, så tror jeg ikke, at der er tale om den yngre generation. Jeg tvivler også på, at alle ser det gennem hjemmesider som afdøde.dk,” siger hun.

Kirsten Søndergaard oplever, at det sociale medie Facebook bliver brugt til at fortælle, at en person er død.

Men hun tænker også, at særligt ældre kan opleve det som mærkeligt at få så alvorlig information derfra. Og hun tror, at det ikke nødvendigvis er vejen til at nå alle, da man ikke pr. definition er venner med alle på Facebook, og det ikke er alle, der har en Facebook-profil.

Hun tror til gengæld, at den gammeldags metode med at bruge snakketøjet – at gå eller ringe rundt til folk – kan være vejen til at nå flere, så de får mulighed for at sige farvel. Hun foreslår, at man tager fat i ven eller familiemedlem til afdøde, der kan hjælpe med at sprede informationen.

”Måske er vi ved at blive mere afhængige af, at vi hjælper hinanden med at få fortalt om et dødsfald. Så der ikke er nogen, der misser muligheden for at møde op til begravelsen eller sende blomster,” siger Kirsten Søndergaard.

80 procent af alle dødsannoncer kommer på hjemmesiden afdøde.dk, der også leverer dødsannoncer til de danske aviser. Gitte Mathiasson, der er vicedirektør i virksomheden hoej.dk A/S, der driver afdøde.dk, fortæller, at hun mener, at det er vigtigt, at det ikke kun er de sociale medier, der bruges til at fortælle om dødsfald på internettet.

”Vi vil gerne være et alternativ, hvor folk ikke bliver forstyrret i deres sorg gennem annoncer. Vi har ingen reklamer på vores side, og det er et aktivt valg,” siger Gitte Mathiasson.

Kirsten Søndergaard ser de klassiske dødsannoncer og afdøde.dk som en god måde at nå ud til nogle på, men hun holder stadig fast i, at man er nødt til at tænke nyt i nutidens samfund:

”En dødsannonce er stadigvæk fin, men det er slet ikke nok i dag. Vi er nødt til at hjælpe hinanden og række ud, når nogen dør.”