Pensionister bruger deres penge frem for at lade børnene arve

Flere af nutidens pensionister rejser og forbruger, mens de lever, snarere end de efterlader en stor arv til deres efterkommere. Det sker blandt andet, fordi de lever længere, og deres børn klarer sig selv, siger eksperter

De ældre er langt mere rejsevante og har generelt haft en livsstil med større økonomisk råderum og mere forbrug end tidligere generationer. De er en generation af positive livsnydere. – Illustration: Rasmus Juul.
De ældre er langt mere rejsevante og har generelt haft en livsstil med større økonomisk råderum og mere forbrug end tidligere generationer. De er en generation af positive livsnydere. – Illustration: Rasmus Juul.

Middage på restauranter og oplevelser ude i byen. Wellness og selvforkælelse, hjælp til rengøring og havearbejde og rejser til fjerne destinationer.

Sådan må en pensionisttilværelse se ud i dag. I hvert fald bruger de ældre danskere stadigt flere penge på blandt andet ferier og koncentrerer sig i mindre grad om at efterlade en arv til deres efterkommere – også selvom der aldrig er blevet sparet mere op til pension, og pensionisterne aldrig har haft så mange penge mellem hænderne som nu. De ældre har imidlertid ikke i sinde at lade opsparingen stå i banken. I 2015 viste en undersøgelse, som Ældre Sagen stod bag, at færre ældre end tidligere var afklarede med, om de ville efterlade en arv til deres efterkommere. Kun 15 procent svarede, at de ”bestemt” ville efterlade en arv, mens 25 procent svarede det samme fem år før.

Også hos et af landets største pensionsselskaber har man fået lavet en spørgeskemaundersøgelse via Userneeds for at undersøge de ældres ønske om at efterlade en arv. Her svarede knap halvdelen af dem over 55 år, at de ønskede at forbruge hele deres formue, mens de lever, mens kun fem procent svarede, at de ønskede at efterlade det meste. Det siger Britt Ambjørn Christiansen, der er seniorøkonom i Danica Pension.

”Billedet var ret klart. Det kan være et udtryk for, at de ville give arven videre med en varm og ikke en kold hånd,” siger Britt Ambjørn Christiansen og henviser til, at mange af de ældre bruger en del penge på deres børn og børnebørn, mens de stadig er i live.

Men på trods af, at pensionisterne har været gode til at spare op, vil det altså ikke, som man måske skulle tro, munde ud i en større arv til deres efterkommere.

Jens Christian Nielsen, der cheføkonom og kommunikationschef hos pensionsselskabet Velliv, genkender billedet af en gruppe ældre, der bruger deres penge selv. Han henviser til boafgiften, som betales til staten af en afdødes formue og aldrig har været lavere.

”Boafgiften lå på 3,2 milliarder i 2018, og det er det absolut laveste niveau, vi har set de seneste mange år. Det bekræfter vores indtryk: at de ældre er blevet ’bedre’ til at bruge af deres opsparing,” siger Jens Christian Nielsen og understreger, at det ikke ensbetydende med, at danskerne er blevet fattigere. Tværtimod.

”Danskerne bliver rigere og rigere, og flere pensionister har en bedre økonomi i dag end tidligere. Så det er en klar indikation på, at de ældre bruger deres penge og sørger for at leve livet,” siger han.

Hos pensionsselskabets 340.000 kunder, hvoraf omkring 50.000 er pensionister, oplever man også, at de ældre ønsker rådgivning om, hvordan de får pengene til at strække de 20, 25 eller 30 år, de er på pension, siger Jens Christian Nielsen.

Han mener, at det ønske kan skyldes flere forskellige faktorer. For det første er der er kommet en anden holdning til gæld. Hvor man tidligere arbejdede for at nedbringe sin gæld og betale den helt af, er det i dag langt mere accepteret at have lidt gæld. Hvis huset ikke er betalt ud, når man dør, er det ikke noget problem.

For det andet har de ældre også været vant til en livsstil som forbrugere.

”De ældre er langt mere rejsevante og har generelt haft en livsstil med større økonomisk råderum og mere forbrug end tidligere generationer,” siger han om en generation af ældre, han betegner som positive livsnydere.

”De bekræfter alle de klassiske fordomme, når de går på pension. De rejser og rejser og bruger mange penge på restaurantbesøg. Men de bruger også penge på oplevelser med deres børn og børnebørn, som betyder meget for dem. Forleden hørte jeg om en 81-årig, der ville have børnebørnene med på indlandsisen,” siger han og kommer frem til endnu en væsentlig grund:

De ældre har et langt bedre helbred end tidligere generationer, og de lever længere.

Samme forklaring peger Britt Ambjørn Christiansen også på.

”Når man er friskere i pensionistlivet, kan man være aktiv med sine børn, og man kan rejse og have hobbyer. Og i forhold til tidligere er mange af børnene af dem, der går på pension, nok også bedre stillet til at klare sig selv,” siger hun.

Det betyder, at hvis de ældre endelig satser på at lade nogen arve, så er det børnebørnene, arven går til. Det siger Jesper Bo Jensen, der er direktør ved Center for Fremtidsforskning.

”De ældre er faktisk mest interesseret i at give videre til børnebørnene, som kan bruge noget hjælp. Deres egne børn har jo nået en alder, hvor de er kommet godt i gang med deres liv,” siger Jesper Bo Jensen, der også kan konstatere, at de ældre i dag efterlader en mindre arv, end de gjorde tidligere.

Men han kommer alligevel med en lille moderation:

”Det er særligt 1968-generationen, der ikke har i sinde at efterlade sig en arv. De er mellem 65 og 80 år og vil bruge deres penge selv. Det skyldes i høj grad, at de har levet i et samfund, hvor der blev gjort en dyd ud af, at alle skulle behandles lige og have de samme muligheder. De her mennesker har været med til at bygge det velfærdssamfund, som nu tager hånd om alle og står klar til at gribe dem, der skulle få brug for det. Og som også har understøttet deres egne børn,” siger han.

Jesper Bo Nielsen kan godt forestille sig, at udviklingen kunne gå den anden vej igen på et tidspunkt.

”Jeg er ikke sikker på, at det fortsætter sådan, for der er noget, der tyder på, at de, der er født i årene mellem 1955 og 1966, er mere indstillede på at give videre til børnene. Deres forældre blev født i 1930’erne og var prægede af den økonomiske krise, og som med al anden opdragelse handler ens indstilling til tingene om, hvad man har set, og ikke om, hvad man har fået at vide.”