Prøv avisen
Klassiker

Derfor blev jeg steriliseret som 27-årig

For tre år siden valgte Anne Stenkjær at få foretaget en sterilisation. Dengang var hun 27 år og var helt sikker på, at hun aldrig ville have børn Foto: Privatfoto.

Hvert år vælger omkring 300 danskere under 29 år at lade sig sterilisere. Nogen uden at have fået børn forinden. Anne Stenkjær er en af dem. Som 27-årig valgte hun definitivt børn fra og fik foretaget en sterilisation. Læs eller genlæs artiklen med hende her

Anne Stenkjær er 30 år gammel. Hun har en uddannelse i lingvistik og en kæreste, som hun har været sammen med i fem år. De bor sammen i Farsø i det vestlige Himmerland og er for nylig blevet forlovede. Anne Stenkjær er i en situation, hvor mange begynder at spørge, om det ikke snart var på tide at få sig nogle børn. Det har hun bare aldrig haft lyst til, og hun er sikker på, at hun aldrig kommer til at få det.

For snart tre år siden valgte hun nemlig at sige definitivt ”nej tak” til børn og blive steriliseret. For nylig blev lovgivningen for sterilisation lavet om i Danmark. Hvor man tidligere skulle være 25 år for at kunne blive steriliseret, så har man nu ret til sterilisation som 18-årig, dog med en seks måneders såkaldt betænkningsperiode, hvis man er mellem 18 og 25 år.

Da Anne Stenkjær blev steriliseret, hed aldersgrænsen stadig 25 år. I dag ved hun ikke, om hun ville have ladet sig sterilisere allerede som 18-årig, hvis det havde været muligt dengang. Måske. For lysten til at få børn har hun aldrig haft. Tidligt blev hun klar over, at det ikke var noget for hende.

”Det er ikke sådan, at jeg synes, at barnegråd, bleskift og at stå tidligt op er så afskrækkende, at jeg ikke ville have kunnet det, hvis det nu var. Lysten til at gøre det skal bare være til stede, før det giver mening, synes jeg. Hvis jeg havde haft den lyst, så havde jeg også fundet ud af alt det andet. Jeg har bare altid eller andet sted vidst, at børn ikke lige var noget for mig,” siger hun.

Spørgsmålet om børn blev første gang konkret, da Anne Stenkjær mødte sin tidligere mand, som hun blev gift med, da hun var 22 år gammel. Hun havde ganske vist nævnt for ham flere gange, at hun ikke havde lyst til at få børn. At han nok ikke skulle regne med, at det var noget, der blev aktuelt for hende. En aften tænkte hun, at det var tid til at melde klart ud, hvordan hun havde det med tanken om at skulle have børn. Noget, som han ikke tog godt imod i første omgang.

”Så spørger han ellers, nærmest lidt trodsigt, om jeg ikke bare kunne blive steriliseret, hvis det var sådan, jeg havde det. Hvis jeg var så sikker på, at det var dét, jeg ville,” siger hun.

Eksmanden og Anne Stenkjær gik fra hinanden ganske kort tid efter. Det var ikke kun spørgsmålet om børn, der gjorde udslaget, men det var alligevel noget, der ikke var til at komme udenom.
I tiden derefter, før hun mødte sin nuværende kæreste, bragte Anne Stenkjær muligheden for en sterilisation på banen over for sin læge. Hun var på det tidspunkt 24 år gammel. Lægen mente, at hun var for ung og burde overveje, om der ikke kunne være andre muligheder for hende. På det tidspunkt var det da heller ikke juridisk muligt for hende at få en sterilisation, fordi reglerne om ret til sterilisation hos 18-årige endnu ikke var blevet indført.

Med erfaringerne fra eksmanden i baghovedet var Anne Stenkjær godt klart over, at spørgsmålet var noget, der hurtigt skulle på bordet, da hun mødte sin nuværende kæreste.

”Til at begynde med tog han det nok ikke så alvorligt, skulle det vise sig. For da vi så havde været sammen i et stykke tid, bragte han på banen, at han nok godt kunne tænke sig at få nogle børn på et tidspunkt alligevel,” siger hun.

Med tiden har det da også vist sig, at ønsket om at få børn hos kæresten måske ikke stak så dybt, som han måske først selv havde troet til at begynde med.

”Vi har selvfølgelig talt rigtig meget om det her. Noget, der nok blev klart for os begge, var, at min kæreste nok i virkeligheden aldrig rigtig har tænkt så meget over, om han egentlig ville have børnene. Det var mere noget, han havde tænkt på som en slags selvfølge. At det da kunne være meget hyggeligt med en lille én, der kunne hjælpe ham ude i værkstedet. Det har aldrig været noget, han havde tænkt dybere over, om han egentlig havde lyst til,” siger hun.

Da Anne Stenkjær i 2012 blev endeligt klar over, at det er sterilisationen, som hun vil, prøvede hun derfor at opsøge en ny læge. Kæresten var på det tidspunkt stadig ikke meget for projektet. Er det nu nødvendigt med en så definitiv beslutning, spurgte han.

Da Anne Stenkjær opsøgte den nye læge, havde hun forberedt sig grundigt. Hun ville være forberedt, vise at hun havde sat sig ind i, hvad det var, hun gik ind til. At det ikke bare var en pludselig indskydelse, hun havde fået. Til hendes overraskelse viste forberedelsen sig at være overflødig. Den nye læge spurgte hende derimod som noget af det første, hvad hendes kæreste sagde til projektet – om han var imod?

”Lægen fortalte mig senere, at hun ville teste mig lidt. For hvis min kæreste var imod det, så måtte det jo betyde, at det var noget, som jeg virkelig mente,” siger Anne Stenkjær.

Kort efter stod hun med en henvisning til en operation i hånden. Næste overraskelse kom, da indkaldelsen til operationen dukkede op. Anne Stenkjær havde indstillet sig på, at der godt kunne komme til at gå et stykke tid, måske flere måneder, før hun skulle opereres. 12 dage kom der imidlertid til at gå, før hun kunne troppe op på sygehuset. Da dagen for operationen kom, var Anne Stenkjær ikke ret nervøs.

Mest af alt var det frygten for at skulle på et hospital, der fyldte hos hende. Noget, hun havde hadet, lige siden hun var barn. Hun har altid haft et tæt forhold til sin mor og tog hende med. Operationen var egentlig sat til at skulle udføres klokken 9 om morgenen, men den endte med at blive rykket flere gange, og klokken blev 14, før hun kom ind på operationsstuen.

”Jeg forsøgte at virke så upåvirket som overhovedet muligt, for jeg havde en lidt irrationel frygt for, at de ville ombestemme sig og ikke lave operationen alligevel. Så jeg tænkte over, at jeg ikke måtte ligne én, der er bange, selvom det begyndte at blive svært, da jeg kom ind til den her bryskt udseende kirug, der ikke ligefrem så glad ud og flere gange inden operationen spørger mig, om jeg er helt klar over, at det altså er permanent, det, som jeg var i gang med at gøre” siger hun.

Operationen forløb, som den skulle. Da hun vågnede, var hun lettet.

”Jeg begyndte at både grine og græde, kan jeg huske. Det kan måske godt være, at det for nogen vil lyde lidt underligt, men jeg havde den her helt grundlæggende følelse af, at noget var løftet fra mine skuldre. At der ligesom var et eller andet, der var faldet på plads for mig,” siger hun.

Inden operationen havde Anne Stenkjær tænkt, at hun godt kunne tænke sig at få et lille ar ved navlen efter operationen. Som en slags forsikring om, at indgrebet var blevet lavet.

”Man plejer måske ikke at tænke, at man skulle ønske sig at få et ar, men jeg var glad, da jeg fandt ud af, at jeg havde fået det. Det blev et synligt bevis på, at det var lykkedes,” siger hun.

Efter operationen gik der et stykke tid, før Anne Stenkjær fortalte folk omkring hende, at hun var blevet steriliseret. Især et par i omgangskredsen, som på det tidspunkt kæmpede med at få børn, havde hun ikke nogen særlig lyst til at fortælle om operationen. I dag er det heller ikke alle venner og bekendte, der ved det. Ikke fordi det er noget, hun skammer sig over, men fordi det som regel er noget, der bliver stillet en del, ofte meget private, spørgsmål til.

”Jeg har mødt den der med, at hvis man ikke får børn, så kommer man ikke til at opleve den største og mest ultimative kærlighed i livet. Og om jeg nu også var hundrede procent sikker på, at det var det, jeg havde lyst til. Om jeg ikke bare kunne tage nogle p-piller eller sådan noget, hvis nu jeg skulle fortryde det på et tidspunkt. Men jeg synes, at den kærlighed som jeg har til min kæreste, mine venner, min familie og de børn, som min bror har, er lige så meget værd, som den kærlighed jeg da sikkert også kunne have haft til et barn,” siger hun.

Denne artikel blev bragt første gang i oktober 2014.