Del 1: Begynd din anejagt

Hvor skal du starte, og hvad skal du lede efter?

Livstræet går igen i langt de fleste af shakernes håndarbejder, og livstræet her fra 1854 er blevet et af deres bedst kendte vartegn. Træet bliver i dag benyttet blandt andet slægtsforskere som en kreativ slægtstavle.
Livstræet går igen i langt de fleste af shakernes håndarbejder, og livstræet her fra 1854 er blevet et af deres bedst kendte vartegn. Træet bliver i dag benyttet blandt andet slægtsforskere som en kreativ slægtstavle.

Genealogi, eller slægtsforskning, handler om at finde frem til sine aner og derefter finde oplysninger, der kan tegne et billede af deres liv og verden. Eftersom alle har en slægt, kan alle udføre slægtsforskning.

Hvis du har set "Familiejagten" på Danmarks Radio, har du måske fået lyst til selv at gå i gang med at efterforske slægten. Er det tilfældet, vil dit første mål, og grundstammen i al genealogi, være at opstille en anetavle, det vil sige et særligt skema med basisoplysninger om forfædre og formødre.

De minimumsoplysninger, du skal bruge for hver ane er: fuldt navn som på dåbsattesten samt datoer og sogn for fødsel/dåb, vielse og død/begravelse.

Det gælder om at finde og bruge de helt nøjagtige og præcise oplysninger. "Fie, født 1891 på Lolland" duer ikke, hvis vedkommende rent faktisk hed Olga Amalie Sofie Knudsen, var født den 3. april 1891 i Krukholm og døbt den 18. maj 1981 i Sankt Nikolaj sogn i Nakskov.

Det første sted, hvor al slægtsforskning begynder, er hjemme hos dig selv. Før du kaster dig ud i at gå på arkiver og biblioteker eller surfe rundt på internettet, er det vigtigt, at du har dannet dig et overblik over, hvad du allerede ved. Led først hjemme hos dig selv og udvid derefter jagtmarkerne til de ældre generationer og deres efterkommeres hjem. Genealogien er nemlig også en god lejlighed til at kontakte fætre, kusiner, grandonkler og andre slægtninge.

Led efter:

**Gamle dokumenter (attester udstedt af offentlige myndigheder)

**Kort og breve med adresser

**Fotografier (hvor og hvornår er de taget?)

Brug en del af sommerferien på en fotosafari til slægtens steder. Tag billeder af landskaber, kirker, veje og lignende, hvor anerne har boet. Bagefter kan du prøve at finde frem til websites på internettet med gamle billeder af de samme steder. Brug for eksempel www.danskebilleder.dk eller find frem til lokalarkiver via www.danskearkiver.dk. Lokalarkiverne har som regel rigtig gode billedsamlinger.

historie@kristeligt-dagblad.dk

Opgave

**Hent en "begynder-pakke" med anetavle og aneskema på www.historie-online.dk og udfyld begge dele med alle de oplysninger, du har fundet – så langt tilbage som muligt.

**Hent og afprøv ét eller flere slægtsforskningsprogrammer. Du finder en god beskrivelse på foreningen DIS-Danmarks hjemmeside www.dis-danmark.dk/program/program.asp.

Anetavler og stamtavler

En anetavle er ikke det samme som en stamtavle. En stamtavle omfatter efterkommere i en slægts mandsled. En anetavle tager udgangspunkt i en proband og lister både mandlige og kvindelige aner. Proband'en er anetavlens hovedperson – den hvis afstamning skal granskes og bevises.

Forsk i slægten

Hen over fem tirsdage vil Charlotte S.H. Jensen, mag.art. og Danmarks Radios P4-panels ekspert i slægtsforskning, give et kursus i, hvordan man kan arbejde med slægtsforskning. Artiklerne bringes i samarbejde med www.historie-online.dk. Alle artikler vil kunne læses på www.kristeligt-dagblad.dk