Del 3: Find og brug folketællingerne

Siden 1787 er der lavet folketællinger, som er brugbare for slægtsforskere. Her får du et øjebliksbillede af dine aners husstand den dag, der var tælling

Ved at læse gamle folketællinger får slægtsforskeren et blik tilbage til et bestemt årstal. Billedet stammer fra Stadsarkivet  i København. -- Foto: Kristian Djurhuus.
Ved at læse gamle folketællinger får slægtsforskeren et blik tilbage til et bestemt årstal. Billedet stammer fra Stadsarkivet i København. -- Foto: Kristian Djurhuus.

Folketællinger er lavet med jævne mellemrum frem til 1970. Her listes alle medlemmer i en husstand – også gamle folk på aftægt, tjenestefolk, logerende, m.m.

De originale tællinger findes i Rigsarkivet, men de fleste lokalarkiver har kopier af folketællinger frem til 1890 for det eller de sogne, som arkivet dækker. På www.arkivalieronline.dk er tællinger for de fleste år mellem 1787–1916 ved at blive lagt ud på internettet. Det er endnu ikke alt, du kan finde, men alle statslige arkivlæsesale har et fuldt sæt af mikrokortkopier.

En folketælling, som slægtsforskeren bør bide særligt mærke i, er tællingen fra 1845. Det er den ældste, der oplyser, hvor de talte er født.

Tællingerne kan godt indeholde fejl. Man tog sig mindre af retskrivningen og havde ikke altid styr på alderen. Stednavne, som listeføreren ikke kendte, kan også være stavet på fantasifulde måder. Men man skal selvfølgelig bruge sin kritiske sans og ikke falde for fristelsen til at godtage en ane, der ikke passer helt, medmindre andre indicier taler for det.

Folketællinger er tilgængelige i 75 år. Dog er der en dispensationsmulighed efter 50 år.

En helt andet tip til den, der gerne vil bevare øjebliksbilleder af slægtens historie, er at arbejde fremad med information til næste generation. Ved hjælp af en hjemmelavet billedbog til de yngste kan man fortælle sin egen og slægtens historie videre. Scan gamle billeder ind på computeren og sæt dem ind i et hæfte med en kort tekst. Så er der noget at fortælle ud fra, næste gang nogen af de små vil høre om "dengang da du var lille". Og gamle billeder er altså også dem fra 1970'rne, hvor du havde svenskerhår og bukser med svaj!

historie@kristeligt-dagblad.dk

FaktaForsk i slægten

**Hen over fem tirsdage vil mag.art Charlotte S. H. Jensen i samarbejde med www.historie-online.dk give Kristeligt Dagblads læsere et lynkursus i, hvordan man kan arbejde med slægtsforskning. Dette er seriens tredje artikel.

Læs alle artikler i serien på

kristeligt-dagblad.dkFakta

FaktaOpgave

**Brug databasen med folketællinger på www.ddd.dda.dk for at finde Karen Marie og hendes familie i folketællingen 1890. Husk, at navnene er skrevet, som de stod i den originale folketælling. Det vil sige, at "Kristian" også kan være stavet som "Christian". "Sørine" kan skrives på mange sjove måder! Havde Karen Marie søskende? Hvilket sogn var hendes far født i?

**Løsning fra sidst: Karen Marie Nielsen blev født 9 august 1889 i Gjesing sogn. Forældrene hed Niels Kristian Nielsen og Sørine Andersen.