Prøv avisen

Del 4: Udnyt kirkebøgerne

I de offentlige arkiver er det muligt at finde navnene på sine slægtninge flere hundrede år tilbage. Billedet stammer fra Stadsarkivet i København. Foto: Kristian Djurhuus.

Det var Christian IV, som "opfandt" kirkebøgerne i 1645. De hører til slægtsforskernes vigtigste kilder og er snart tilgængelige på internettet

Ingen slægtsforsker kommer uden om kirkebøgerne, som fra midten af 1600-tallet og helt frem til den nyeste tid udgjorde personregistreringen i Danmark. Kirkebøgerne er en del af den offentlige administration, og derfor afleveres originalerne til landsarkiverne.

Ældre kirkebøger findes mange andre steder i kopi. De nyere – efter 1891 – finder du på det landsarkiv, som sognet hører under. De fleste lokalarkiver har kirkebogskopier frem til 1891 for arkivets dækningsområde. Og på www.arkivalieronline.dk er elektroniske kopier ved at blive lagt ud. Det er endnu ikke alle sogne, du kan finde, men alle statslige arkivlæsesale har et fuldt sæt af mikrokortkopier.

Siden 1812/14 er kirkebøger blevet ført i to eksemplarer i skemaer. Indførselsrækkefølgen er altid ens: Fødte drenge, fødte piger, konfirmerede drenge, konfirmerede piger, vielse (til- og afgang) døde mænd, døde kvinder. Før da blev der kun ført én kirkebog uden skemaer, hvor præsterne skrev indførslerne i den orden, som de nu fandt passende.

For at finde oplysninger i en kirkebog skal du derfor kende sognet, hvor en kirkelig handling (dåb, konfirmation, vielse, begravelse) er foregået.

Du skal også have et omtrentligt årstal og vide nok om de relevante personers navne til at kunne identificere dem. Men det er navnet på sognet, der er indgangen til at kunne lede.

Tilgængelighed: Dåb, konfirmation, vielse: 50 år.

Begravelse: 10 år.

Ud over at lede efter data i kirkebøger er det en god ide at studere, hvordan de miljøer, forfædrene levede i, så ud.

Hvis dine aner var købstadsborgere, vil det være værd at foretage en rejse Den Gamle By i Århus (www.dengamleby.dk). Var de bønder og husmænd, kunne du besøge nogle af frilandsmuseerne, for eksempel Den Fynskje Landsby ved Odense eller Frilandsmuseet i Brede nord for København. Og Nationalmuseets udstilling "Danmarkshistorier" er den danmarkshistoriske knagerække, som du kan hænge hele slægtens liv op på.

historie@kristeligt-dagblad.dk

Opgave

Karen Marie Nielsen blev født 1889 på Georgsminde mark i nærheden af Randers. Hvilken dato blev hun født, og hvad hed hendes forældre? Brug www.krabsen.dk/stednavn/stednavn_seek.php for at finde ud af, hvilket sogn Georgsminde lå i. Gå derefter ind på www.arkivalieronline.dk og registrer dig som bruger. Her finder du en kopi af kirkebogen for det sogn, du skal bruge.

Danmarks ældste kirkebog

Danmarks ældste kirkebog stammer fra Hjordkær sogn i Sønderjylland. Her begyndte præsten Jacob Andreæ Gennerani på eget initiativ i 1573 at indføre oplysninger. Også Anders Pedersen Perlestikker fra Nakskov var tidligt ude, nemlig i 1617. Som regel er et sogns kirkebøger bevaret fra midten af 1700-tallet, men man kan være så uheldig, at brand, mus eller andre ulykker har taget livet af alle kirkebøger frem til 1812/14, hvorefter der er en "sikkerhedskopi".

Forsk i slægten

Hen over fem tirsdage vil mag.art Charlotte S. H. Jensen i samarbejde med www.historie-online.dk give Kristeligt Dagblads læsere et lynkursus i, hvordan man kan arbejde med slægtsforskning. Dette er seriens anden artikel. Se alle artikler på www.kristeligt-dagblad.dk