Prøv avisen

En ægte lurmærket succes

Op gennem hele det 20. århundrede spillede det lurmærkede danske smør en hovedrolle i dansk eksport til udlandet. Billedet af arbejdsmanden med smørtønden stammer fra 1978. Foto: Scanpix.

For præcis 100 år siden blev lurmærket indført ved lov som kvalitetsmærke for smør -- en vigtig begivenhed i dansk eksports historie

Den 30. marts 1906 trådte en ny lov i kraft, som pålagde alle danske mejerier at lurmærke smør beregnet til eksport. Dermed blev det karakteristiske mærke med de fire bronzealderinstrumenter indbegrebet af statskontrolleret kvalitet. Og især i de efterfølgende årtier spillede mærket – som også blev sat på dansk bacon til eksport – en afgørende rolle for den succesrige danske fødevare-eksport til især Storbritannien.

Da mærket blev indført ved lov og derefter administreret af Handelsministeriet, havde det dog allerede eksisteret i fem år. Ifølge Mejeriforeningen går lurmærkets historie nemlig tilbage til en tidlig efterårsaften i 1901 på dækket af Storebæltsfærgen.

På dette tidspunkt var den danske smøreksport på 30 år vokset fra 10.000 ton til 80.000 ton og udgjorde dermed intet mindre end 40 procent af Danmarks samlede eksport til udlandet. Men den ægte, uforfalskede smør var truet i konkurrencen på det engelske marked af billigere, men dårligere margarineprodukter.

Da gårdejer Rasmus Rasmussen, Højrupgård, denne efterårsaften tog nattoget hjem fra et møde i Danske Mejeriers Smørmærkeforening, var han derfor ærgerlig over, at foreningen heller ikke denne gang havde kunnet blive enige om et fælles kvalitetsmærke for smør. På Storebæltsfærgen gik han en tur på dækket og tænkte, at han ville blæse det hele et stykke.

Derefter, berettede han sidenhen, så han for sig "en lurblæser, der sætter luren for munden. I det øjeblik vidste jeg, luren var det symbol, vi havde ledt efter".

Den 23. oktober 1901 registreredes lurmærket med fire sammenslyngede lurer, og tværs over dem stod der "Danish Butter" som varemærke. Hermed var der skabt det, man i dag ville kalde et succesrigt brand. Helt i tråd med det 18. århundredes nationalromantiske optagethed af Danmarks oldtid kunne det snoede musikinstrument signalere danskhed, traditioner og kvalitet på én og samme gang.

Efter at lurmærket i 1906 blev lovbefalet, fulgte fem år senere mere præcise krav til producenterne. Både mælk, fløde og smør måtte kun mærkes og eksporteres, hvis det havde været opvarmet og dermed renset for bakterier. Dette medvirkede til, at lurmærket ikke alene blev opfattet som et løfte om ensartet høj kvalitet, men også som en garanti for sygdomsfri fødevarer. Først i 1991 gav den danske stat ejerskabet til lurmærket tilbage til branchen, og det ejes i dag af Mejeriforeningen. Og en moderniseret version af lurmærket kan fortsat set på dansk Lurpak-smør.

Lurmærkets succes blev i øvrigt så stor, at ideen snart spredte sig til andre smøreksporterende lande. Svenskerne valgte at mærke deres smør med runer og australierne med en kænguru.

historie@kristeligt-dagblad.dk