Prøv avisen

Gejstlige forfædre på anetavlen?

-- Foto: Kristian Djurhuus.

Præster, degne og skolelærere hørte til sognets jetset -- og er man i slægt med nogen af dem, kan man sikkert godt begynde at glæde sig

Der er tit særlig litteratur, som kan belyse de gejstlige aners liv. Det første, man bør gøre, er at slå op i Wiberg: "Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie" fra 1870. Her vil man normalt finde oplysning om fødsels-, og dødsår, ansættelser og familie. Men der kan være meget andet. Om kappelan Jens Bering fra Vigerslev-Veflinge, der døde i 1718, står for eksempel, hvordan han tidligere var blevet dømt fra kjole og krave for falsk anklage. Han havde også besovet en præsteenke og blev tit antruffet "liggende fuld" på kroen.

Præster havde gået på universitetet og var desuden kongeligt udnævnte. Derfor vil der normalt være materiale i Rigsarkivet, som blandt andet rummer Københavns Universitets arkiv – for eksempel eksamensprotokoller. Før 1848 skal udnævnelsen findes i Danske Kancelli's arkiv.

Skolelærere og degne hørte også til den gejstlige stand. Før 1814 var der ikke krav til deres uddannelse, men senere giver seminariernes arkivalier indtryk af deres undervisning og karakterer. Deres ansøgninger finder man i bispe- og provstearkiverne på de fire lands- arkiver. Det er tit sjov læsning, som giver et godt indtryk af tidens trend på undervisningsområdet. Der er også en del litteratur om lærere og degne, for eksempel særlige "degnehistorier" for enkelte områder.

De gejstlige nød også den til tider tvivlsomme ære at komme i folkemunde. Derfor er beretninger om præster blandt de mange personalhistoriske sagn, som eksempelvis den store folkemindesamler Evald Tang Kristensen optegnede i 1800-tallet. Mange er udgivet i værket "Danske Sagn" og her finder vi – selvfølgelig – også hr. Jens Bering. Folk i Vigerslev-Veflinge havde hæftet sig ved, at han havde en spøjs vane med at kalde alt, han kunne lide, for "brunt". Derfor blev han kaldt "Brune hr. Jens". Sagn kan rumme små sjove træk, som giver ekstra liv til anetavlens personer.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Latinske navne

**I ældre tid brugte mange præster latinske navne. Vi kender skikken fra Holberg, hvor Rasmus Berg blev til den utålelige "Erasmus Montanus" efter en tur på universitetet. Som efternavn kunne man også angive, hvor man kom fra. Scavenius var skagbo, Pontoppidan fra Broby og Wellejus fra Vejle. Man kunne også bruge et erhverv, som måske var i slægten. For eksempel Faber, altså smed. Var der ingen anden udvej, så kunne man jo altid lave Jensen om til Jensenius.