Historiens første tatovering

Tatoveringens historie begynder i år 3300 f. Kr. med en mand ved navn ...tzi. Da hans lig blev fundet i Alperne i 1991, fandt forskerne tatoverede streger på hans ryg, haser, lægge og ankler. Egentlige billedtatoveringer kendes fra det russiske oldtidsfolk skytherne og fra romerske historikeres beretninger om picterne i Skotland. Det er uklart, hvornår de første danskere lod sig tatovere, men på det punkt var vi så vidt vides mange hundrede år bagefter. Dog gætter historikere på, at fænomenet var nået til Danmark i bronzealderen. Dette er baggrunden for, at to professionelle tatovører i den kommende weekend - både lørdag og søndag kl. 10-17 - demonstrerer gamle tatoveringsskikke på Lejre Forsøgscenter ved Roskilde.